Klassikere du skal kende: Carl Nielsen - 'Tågen letter'

'Tågen Letter' var tæt på ikke at blive skrevet, men heldigvis gik det ikke så galt. Værket er et must hear inden for klassisk musik.

Den danske komponist Carl Nielsen blev født i 1865 i Nørre Lyndelse på Fyn og døde i København i 1931.

Carl Nielsen havde travlt i 1920 - som altid. Det var fire år siden, han sidst havde skrevet en symfoni, og nu var han i al hemmelighed i gang med en ny.

Hans fjerde symfoni 'Det Uudslukkelige' havde været en stor succes. Det forpligtede. Og nu ville Det Kongelige Teater så have ham til at skrive musik i anledning af, at Danmark ved genforeningen fik nogle af de områder tilbage, som var gået tabt ved krigen i 1864. Først sagde han nej. Men efter hårdt pres gav han sig.

Helge Rodes tekst til skuespillet 'Moderen' er fyldt med symboler, blandt andet bliver tyskernes tyveri af Slesvig-Holsten i 1864 fremstillet som en tåge, der har lagt sig over landet.

Tågen letter

I mange år har Carl Nielsens 'Tågen Letter' for fløjte og harpe været et hit i radioens ønskekoncerter. Mange danske hjerter svulmer ved billedet af mosekonebryg og solopgang over bølgende danske kornmarker.

Men i 'Moderen' betyder det noget andet. Moderen har mistet sin søn, og kongen sørger og taler i skuespillets første billede med skjalden om tabet, sorgen og smerten. De taler også om tågen, der har lagt sig over det tabte land. Skjalden spiller på fløjte for kongen - og her toner 'Tågen Letter' så op fra orkestergraven.

Carl Nielsen var meget optaget af forholdet mellem dur og mol. I vores kultur giver mol en sørgmodig, dæmpet eller mørk stemning. Dur giver en mere munter, klar og lys stemning. I de første seks-otte sekunder af 'Tågen Letter' skifter Carl Nielsen mellem dur og mol nærmest fra sekund til sekund, og det fortsætter stykket igennem.

Samtidig veksler musikken mellem to forskellige melodiske karakterer. Den første musik er den velkendte fløjtemelodi. Den klinger både lyst og vemodigt. Den anden slags musik, som høres første gang efter 45 sekunder, er mere skiftende og urolig.

Fløjten triller op og ned mellem to toner med hurtige bevægelser. Der er ikke rigtig nogen genkendelig melodi, og harpen spiller stadig nye tonebølger. Grundstemningen er mere urolig.

Med 'Tågen Letter' skabte Carl Nielsen en både skøn og grublende musik, som skulle hjælpe danskerne i 1920'erne med at se lyset efter et halvt århundredes nationalt traume.

Hør musikken

  • Herover kan du lytte til musikken med et kommentarspor, hvor P2s Svend Rastrup Andersen vil guide dig gennem stykket.

  • Sønderjyllands Symfoniorkester må således være det rigtige sted at finde musikere til at leve sig ind i stemningen i Tågen letter. Solofløjtenist Thomas Jensen og harpenist Benedikte Johansen fra orkestret spiller en version af stykket med gentagelser, så der bliver god plads til billedet af mosekonebryg eller af uroligt hvilende dansksind.

Facebook
Twitter