Klassikere du skal kende: Mozart - Symfoni nr. 40 i g-mol

Han er kendt som geniet, der rystede mesterværker ud af ærmet. Denne genistreg er du nødt til at kende.

Den østrigske komponist Wolfgang Amadeus Mozart blev født i 1756 i Salzburg og døde i Wien i 1791.

Navnet Mozart er blevet et ord, der er indbegrebet af humør, musikalsk genialitet og livsglæde.

Fra filmen 'Amadeus' kender vi ham som et levende menneske, der er barnligt fjollet, elsker ordspil, kan skrive gudsbenådet musik, som ingen andre og nærmest ryster den ud af ærmet. Et menneske, som strutter af overskud, ligegyldigt hvad han tager sig til. Sådan har han også været i virkeligheden, kan vi se i de utallige breve, der findes fra hans hånd.

Læs også

Mozart: Kom tættere på det musikalske geni

I de sidste år han lever, kan man til gengæld mærke, at hans musik får en ret alvorlig tone. Han skriver værker i mol, hvad der er ret usædvanligt. Er man glad og udadvendt, skriver man musik i dur, men Mozart har ikke kunnet bevare den lystige maske. Han har måske følt, at musik i virkeligheden er så udtryksfuld, at den kan rumme andet end glæde og fest.

I operaen 'Don Juan' bruger han mol meget: 'Klaverkoncert nr. 20 og 24' er begge i mol, hvilket er usædvanligt og meget gribende, fordi man fornemmer, at Mozart taler alvor og indrømmer, at livet har en bagside, og at det bestemt ikke er fest og sjov det hele.

Mozart var også kun et menneske

'Symfoni nr. 40 g-mol' er meget populær på grund af sin første sats med dens insisterende og dramatiske energi, der vælter én over ende.

Den er komponeret i 1788 i en tid, hvor Mozart netop mærkede, at hans popularitet var dalende, at livet er svært uden en lind strøm af penge, og symfonien udstråler netop denne alvor af livets skyggesider.

Læs også

Mærkelige titler: Derfor har klassiske numre så underlige navne

Vi får kastet musikken lige hovedet uden nærmere indledning, den er ikke imødekommende, men nærmest skæbneagtig konstaterende, som om den siger: "Sådan er det bare." Rytmen er urolig som et menneske, der har meget lidt tid tilbage og skal skynde sig, inden det hele er forbi.

Melodien som violinerne spiller lyder som suk - en lang række suk og snøft, som om den er på grådens rand.

Af og til kommer der lys og optimisme i stemmeføringen, men den bliver hver gang afbrudt af en skæbneagtig heftighed.

Hør musikken

0:00
  • Herover kan du lytte til musikken med et kommentarspor, hvor P2s Svend Rastrup Andersen vil guide dig gennem stykket.

  • Orfeus Kammerorkester er fra USA og slog sig op på at være et kammerorkester, der kunne klare sig uden dirigent. De ordnede alt selv og nåede frem til en fortolkning ved at blive ved med at øve, indtil der var opstået en musikalsk enighed. Det gør at en alvorlig musik som Mozarts får en ekstra dimension af intensitet og drama, fordi alle musikere er enige om det.