Klassikere du skal kende: Pärt - Fratres

Med dette moderne klassiske værk, glider tankerne af sted gennem en sjælden form for musikalsk stilhed.

Den estiske komponist Arvo Pärt er født i 1935 og opvokset i Tallinn. I dag bor han i Berlin. Foto: Woesinger

Den smukkeste musik er i virkeligheden stilhed, er der mange der mener.

Stilheden er nemlig blevet så sjælden i en moderne tid, at mange savner den og bevidst opsøger den. Man finder den i sommerhuset, ved stranden, i kirken, i meditation, på lange vandreture, i naturen.

Men stilheden kan også blive trykkende, fordi tankerne kan arbejde ekstra på højtryk, når der ikke er noget at lytte efter.

"Den smukkeste musik næst efter stilhed" var, hvad den estiske komponist Arvo Pärt stillede sig frem og tilbød i midten af 1980'erne.

Han havde været gennem den moderne musik, tolvtonemusikken og var ikke tilfreds med noget af det. Han søgte efter den reneste vare og holdt flere års komponistpause for at finde den. Han fandt den netop i den musik, som man kan høre i stilheden, hvis man lytter godt efter.

En slags ringlende englemusik, som lyder som små klokker, der konstant er i vibrationer, og som man kan blive høj af at fornemme - som kan give svar på mange spørgsmål, og som man bliver rolig og afklaret af at lytte til, af at gå ind i. Et endegyldigt svar på al tvivl.

Som et hvidt kirkerum, hvor hvælvingerne fortsætter opad og opad, og hvor ens tanker glider af sted og på en rar måde ikke møder modstand.

Beroligende enshed

I virkeligheden er der ikke meget i det, det er tæt ved ingenting, men det er netop det gode ved det.

Stykket 'Fratres' begynder ganske vist med en imponerende violinsolo, som når en solist varmer op til stor koncert. Men så sætter klaveret ind med rolige, dybe klokketoner, der siger: Slap heeelt af, du gamle. Og efter det er alting fred og stilfærdig samtale.

Klaveret synes hele tiden at vide, hvad vej det hele går, nemlig rundt og rundt uden hastværk og med gentagelser af de samme akkorder. Imens småsludrer violinen som det lille barn, der løber omkring og oplever verden, mens den trygge mor holder øje.

Der er ingen svære eller underlige toner i musikken. Den betjener sig stort set kun af de hvide tangenter på klaveret - en musikkens hvidhed.

Hør musikken

0:00
  • Herover kan du lytte til musikken med et kommentarspor, hvor P2s Svend Rastrup Andersen vil guide dig gennem stykket.

  • I 1984 udkom cd'en 'Tabula rasa' og blev i løbet af meget kort tid en verdenssensation. I en støjende og urolig tid havde utallige mennesker åbenbart brug for Arvo Pärts stillestående musik i den klangskønne udgave, som pladeselskabet ECM var mester i at levere. Producer Manfred Eicher håndplukkede jazzikonet Keith Jarrett til at medvirke sammen med verdensviolinisten Gidon Kremer i Fratres.

  • De når sammen ind til den objektive og tidløse fornemmelse, som er så vigtig i Pärts musik.