Arvo Pärt

”Man kan flytte ind i Pärts musik og bo der”, siger Björk.

Arvo Pärt er en estisk komponist. (© dr)

Født 1935 i den lille estiske by Rakvere

For de sovjetkontrollerede myndigheder i Estland var Arvo Pärts religiøse avantgarde i ”Credo” fra 1968 en torn i øjet. Så meget, at de simpelthen forbød værket. Historien om den estiske komponist kunne let været stoppet her. Men i stedet tog den fart. En solid tilbagekomst kan man roligt tale om, for da Pärt efter en længere tænkepause dukkede op igen i 1976, var det med middelalderklange og strenge nutidsstrukturer på nodepapiret.

Pixi

Arvo Pärt er noget så sjældent som en nulevende klassisk kultkomponist.

Pärts publikum er stort og hengivent. Folk elsker hans meditative musik, der rækker tilbage til middelalderens klange. Langsomt og nøgternt fører den fortiden ind i en minimalistisk nutid.

Musikken er så rørende, at folk strømmer til pladebutikker og kirkerum. For at mildne sindet og finde ro.

Arvo Pärt flygtede til Vesten i 1980 og brød i 1984 igennem med ”Tabula Rasa”. Siden da har han sat sig solidt på markedet for religiøs musik med sin gådefuldt følsomme og overjordisk rene musikstil.

Vejrtrækningslange musikudsagn

Pärt gav sig ikke til at skrive morskabsmusik under den tunge grå, østeuropæiske himmel. I 1980 flygtede han til Vesten, hvor han konsekvent skabte sin nye musik med spor af gregoriansk sang. Den er båret af rolige, vejrtrækningslange musikudsagn, der kan dulme sindet. Det evner han som inden anden.

Tintinnabuli

Den islandske sanger Björk, der i årevis har hørt til Pärts mange beundrere, har sagt, at ”man kan flytte ind i Pärts musik og bo der”. Så stort og indbydende et rum skaber Pärt gennem sin særlige kompositionsteknik – kaldet tintinnabuli, hvilket betyder små klokker på latin. Og folk er vilde med den.

Lyd til livets skrøbelighed

Pärt sætter lyd til livets skrøbelighed. Han står som en uanfægtelig fællesnævner i en verden, hvor alting går meget hurtigt. Lige meget om man helst hører electronica, rock eller Mozart, virker Pärts spindelvævsfine og uendeligt klangskønne musik som et åndehul.

Notorisk sky munkemodernist

Pärt er også en komponist, der forstår at pleje sit image. Munkemodernisten er notorisk sky. Han giver så godt som aldrig interviews. Måske fordi stilheden for Pärt ”er mere fuldkommen end musikken selv”. Men kradser man lidt i overfladen på Pärts musik, ser man strukturenes enkelhed, længslen efter de hvide tangenters renfærdighed og den markante, himmelåbnende religiøsitet.

Hør musiker og forfatter Henrik Marstal fortælle om Arvo Pärt

Musiker og forfatter Henrik Marstal har skrevet en bog om Arvo Pärt. Hør ham fortælle om komponisten i et indslag fra 2008.

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Fratres (1977)
    Titlen betyder brødre på latin, og Pärt lader dem vokse ud af et tema på seks takter. Hypnotiske variationer, der summer smukt på overfladen og runger af hemmeligheder nedenunder.
  • Cantus in Memoriam Benjamin Britten (1977)
    En rørende, strygermættet hyldest fra en komponist til en anden. Pärt følte sig beslægtet med Britten, men nåede til sin store sorg aldrig at møde ham. Pärt begyndte at skrive værket, da nyheden om Brittens død nåede ham i december 1976.
  • Spiegel im Spiegel (1978)
    Det sidste værk, Pärt færdiggjorde, inden hans flygtede til Vesten i 1980. Og selv om det er alt andet end smertefrit, er værket rystende smukt i al sin ophøjede weltschmerz.

P2 LIVE



lige nu
Klassisk eftermiddag

- med Anne Termansen. www.dr.dk/p2