Dmitrij Sjostakovitj

Sjostakovitj musik er skrevet i klassiske former og han skriver melodier, man kan huske.

Dmitrij Sjostakovitj var en russisk komponist. (© dr)

Født 1906 i Skt. Petersborg

Død 1975 i Moskva

Sjostakovitj var 11 år, da den russiske revolution totalt forandrede landet. De nye tider passede perfekt til det unge talent, som var en uhyrlig begavelse. 19 år gammel skrev han sin Symfoni nr. 1, en både flabet og overlegen demonstration. Alle andre komponister i Rusland lød pludselig gammeldags.

Pixi

Sjostakovitjs musik er lyden af det 20. århundredes drama. Han var øjenvidne til krige og diktaturer, og i hans musik kan man høre, hvad dét gør ved et menneske.

Han blev udpeget som nationalhelt i Sovjetunionen, men under hans musiks overflade ligger der sorger og oprør.

I dag forstår vi, at Sjostakovitjs musik ofte er sarkastisk og også rummer koder, for det var med livet som indsats, at han lod sin oprigtige mening slippe ud.

Et godt eksempel er Symfoni nr. 10, der er hans personlige opgør med tyrannen Stalin.

Systemfjende i livsfare

Sjostakovitj insisterede på at have sin egen mening. Han havde et udpræget ironisk gemyt, og hans rastløse sind så altid sprækkerne i facaden. I 1930’erne skrev han sin provokerende opera Lady Macbeth fra Mtsensk. I skuffen havde han endnu et voldsomt værk, Symfoni nr. 4. Det førte til, at han blev hængt ud som systemfjende i partiavisen Pravda, og med et var hans liv i fare.

Pomp og indadvendte græmmelser

Resten af sit liv måtte Sjostakovitj leve med en dyb paranoia og orientere sig efter de stemninger og smagsdomme, der angav hans rammer. Det førte til musik, som spænder fra kommunistisk pomp til indadvendte græmmelser. Han klarede den umenneskelige balancegang og blev faktisk den mest spillede komponist fra det 20. århundrede.

Sonnings Musikpris i København 1973

Sjostakovitj musik er skrevet i klassiske former: Symfonier, sonater, strygekvartetter, solokoncerter. Han bruger dur og mol og skriver melodier, man kan huske, og han bygger satserne op med logik og stærke følelser. I Sovjetunionen kunne man lide det, og i Vesten var man også tilfreds. Han fik Sonnings Musikpris i København 1973, tæt skygget af KGB agenter.

Sarkastiske og tragiske undertoner

Først efter hans død har verden fattet, at overfladen i hans musik ikke altid skal tages for pålydende. Der er mange sarkastiske og tragiske undertoner. Hans initialer dukker op som toner: D-Es-C-H (=D.Sch.), når musikken brænder mest på, for eksempel i Symfoni nr. 10, skrevet som triumf over at have overlevet Stalintiden.

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Klaverkoncert nr. 1
    Lyden af det unge ironiske vidundertalent, som stikker spidse bemærkning ud til højre og venstre. Sjostakovitj tilsætter også en solotrompet, der fungerer som pianistens makker i manegen.
  • Symfoni nr. 7
    ”Leningrad-symfonien” fra 1940 handler om at samle alle kræfter i modstanden mod nazismen. Den gjorde Sjostakovitj verdensberømt i både Øst og Vest.
  • Violinkoncert nr. 1
    Skrevet i 1948 til den store jødiske violinist David Oistrakh. Den stærke musik solidariserer sig med jøderne, hvis forfølgelse fortsatte på grusom vis under Stalin.

P2 LIVE



lige nu
Amadeus

Eftermiddag med Frank Jensen og Claus Berthelsen. Godt selskab, musik, overraskende historier og en quiz, hvor du skal slå ørerne ud. www.dr.dk/p2