Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler var kun en meter og tres. Men hans ambitioner var tårnhøje.

Gustav Mahler var en østrigsk komponist og dirigent. (© dr)

Symfonierne skulle være som verdener, forklarede han kollegaen Sibelius på en spadseretur. En symfoni skulle rumme det hele og være altomfattende. Han så sig selv som en outsider – smertelig bevidst om, at musikken, han skrev, var musik til fremtiden: ”Min tid vil komme,” erklærede han, og Mahler fik ret.

Pixi

Altid fremad var Gustav Mahlers motto, og den dybt ambitiøse komponist levede præcis sådan, indtil stress og et svagt hjerte satte en stopper for den fremfarende 50-årige østrigske naturkraft.

Mellem nodelinjerne i hans skæbnesvangre musik ligger der uendelige historier at fortælle.

Voldsomme følelser, død, trængsler og genvordigheder blandet op med afklaring, håb, eventyrlige naturbilleder og svimlende muskelkraft.

Hans ti symfonier skulle være som verden, og det blev de – som en hvirvlende, altomfattende dans ud i livet.

Opdaget i 1960'erne

Symfonierne, som han komponerede, mens han havde fri fra dirigentarbejdet, skrev sig ind i musikhistorien. Men det opdagede man først rigtig i 1960’erne, hvor Mahlers gigantværker blev hjulpet frem af lp’ens fremkomst.

Gustav Mahler voksede op i et hjem, hvor tidlige dødsfald i søskendeflokken og hustruvold kom til at præge børnelivet. Af og til flygtede han ud på gaden, hvor en lirekassemands toner trøstede det traumatiserede barn. Barndomsminder og brugsmusik fylder af god grund meget i Mahlers værker.

Gåsehudsfremkaldende øjeblikke

Som komponist forskånede Mahler hverken sig selv eller andre. For musikerne er hver symfoni som at løbe et maraton, og for publikum er han ligeså krævende, når han på én gang taler direkte til følelserne og intellektet. Mahler går også for at være den komponist med flest gåsehudsfremkaldende øjeblikke. Og de kommer, når Mahler lader musik og spektakel, musik og ro støde sammen. Som jordskælv efter en stille regnbyge eller som brølende vandfald nær en græsmark.

Stress og svagt hjerte

Med Mahler døde også senromantikken. Der kunne ikke presses mere ud af orkesterformatet, og nye veje tonede frem. Stress og et svagt hjerte kostede ham livet. Døden synes endegyldig, men Mahler ville være sikker, så han havde ønsket, at hans hjerte skulle gennembores lige efter dødens indtræden, og det blev det.

Hør Karl Aage Rasmussen fortælle om hvorfor Mahler ikke altid har været populær

Hør komponist og forfatter Karl Aage Rasmussen fortælle om hvorfor Mahler ikke altid har været populær i et interview fra 2011 - 100-året for Mahlers død.

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Symfoni nr. 3 (1886)
    Smukke landsskaber malet med den bredeste pensel. For Mahler en symfoni om naturens opvågning fra gådefuld stilhed til vidunderlig livskraft. Mastodontisk symfoni, der ender i kærlighed.
  • Symfoni nr. 5 (1902)
    Kendt fra filmen ”Døden i Venedig” fra 1971 efter Thomas Manns novelle, hvor adagiettoen gang på gang indfinder sig som lindrende baggrundsmusik. Mahler skrev egentlig satsen som en kærlighedserklæring til hustruen Alma.
  • Des Knaben Wunderhorn (1905)
    En samling sange med tekst og melodier hentet i den tyske folkemusik. Farvemættede og genialt gribende fortællinger om menneskets livsvilkår på godt og ondt.

P2 LIVE



lige nu
Malko Konkurrencen 2018

- direkte fra Koncerthuset, hvor 24 unge dirigenter fra 17 lande og 5 kontinenter dirigerer DR SymfoniOrkestret og kæmper om sejren. Her i 2. runde, hvor 12 deltagere er tilbage, gælder det musik af Tjajkovskij, Mahler og Schumann. Vært: Mathias Hammer. www.dr.dk/p2 (Hør sammendrag fra i eftermiddag 19.20).