Igor Stravinskij

Stravinskij lærte at skrive orkestermusik af en sand virtuos, hans gamle lærer Rimskij-Korsakov. Fra ham tog han ikke bare alverdens farver, men også en russisk dialekt med ind i musikken.

Igor Stravinskij var en russisk komponist. (© dr)

Født 1882 i Oranienbaum

Død 1971 i New York

Det skabte sensation, da Stravinskij i Paris 1909 kunne præsentere sit gennembrudsværk, balletten Ildfuglen, hvor et russisk folkeeventyr bliver sat magisk i musik.

Pixi

Spydspidsen i det 20. århundrede. Den første til at gå nye veje - og til at forlade dem igen, inden rutinen sætter ind.

Med sin ballet Le Sacre du Printemps fra 1913 skabte han skandale, fordi han præsenterede fremtiden for publikum: Dyrisk og uoverskuelig musik med det rytmiske liv helt i front. Få år senere opfandt han neoklassikken, en renset og objektiv musik.

”Musik kan ikke udtrykke andet end sig selv” var et af Stravinskijs nøgleudsagn. Paradoksalt nok er det derfor, at hans knivskarpe musik stadig er så frisk.

Vårofferet

Her kunne han være stoppet, men Stravinskij var ikke typen, der gentog sig selv. Hans næste ballet, Petrusjka, var langt mere brutal og sortsynet, og med Le Sacre du Printemps (Vårofferet) skrev han i 1913 det mest skelsættende værk i 1900-tallet. Balletten foregår i Ruslands hedenske oldtid og genopfinder alt, hvad der er dyrisk og elementært i mennesket.

Neoklassik

I 1920’erne nåede Stravinskij til den erkendelse, at ”musik ikke kan udtrykke andet end sig selv”. Altså slut med beskrivende musik, der handler om noget. Han tager fat om den klassiske arv fra 1700-tallet og definerer en ny slags modernisme, neoklassik. Hans små symfonier og koncerter har moderne dissonanser og skarpe rytmer. Det er musikkens svar på den objektive funkis-arkitektur.

Fik Sonnings Musikpris

Efter 2. verdenskrig opdagede Stravinskij til sin skræk, at han for første gang blev betragtet som gammeldags. Som 70-årig kastede han sig derfor over den tolvtoneteknik, han ellers havde forkastet, og brugte den til en række religiøse værker.

Det er dog for sine ældre værker, at han i 1950’erne og 1960’erne har status som verdens mest berømte komponist. Han hædres med Sonnings Musikpris i København og han dirigerer indspilninger af de fleste af sine orkesterværker. I dag, mere end 100 år efter Le Sacre du Printemps, er Stravinskijs knivskarpe musik stadig frisk og et forbillede for utallige komponister.

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Le Sacre du Printemps
    Balletten fra 1913, der sparkede de gamle musikalske regler omkuld og lukkede det dyriske og uoverskuelige ind. Nøgleværket fra det 20. århundrede.
  • Dumbarton Oaks (Koncert i Es-dur)
    En ironisk omskrivning fra 1938 af Bachs berømte Brandenburg Koncerter. Væk er det svulmende orkester. En lille syrlig kammerbesætning er bare skarpere.
  • Salmesymfoni
    Stram, neoklassisk musik, hvor et tranceagtigt kor hylder Vorherre på latin. Benhårdt akkompagneret af et lille orkester uden violiner.

P2 LIVE



lige nu
Hej P2

Nyt emne hver dag. Vært: Mette Greiffenberg. HejP2@dr.dk