Johannes Brahms

Som ung blev spået at blive den næste store ”B” i musikken efter Bach og Beethoven.

Johannes Brahms var en tysk komponist (© dr)

Født 1833 i Hamborg

Død 1894 i Wien

”Du ved ikke hvad det vil sige, at han kigger med over skulderen”, sagde Brahms. Han tænkte på Beethoven, som var den uoverstigelige mester i tysk musik. Den tyngende arv gav Brahms præstationsangst. Sikkert, fordi han som ganske ung blev spået at blive den næste store ”B” i musikken efter Bach og Beethoven.

Pixi

Alt hvad der er klassisk og tysk, samler sig i musikken af Brahms. Han var meget bevidst om, at han tilhørte en lang tradition fra Bach til Beethoven. Og at han selv ville blive afslutningen på en æra.

Som ganske ung blev han indplaceret i musikkens kongerække, da Schumann præsenterede ham som det nye håb for tysk musik.

Brahms levede op til, hvad man forventede af ham, og skrev de mest formfuldendte og indholdsrige symfonier, sonater og kammerværker i anden halvdel af 1800-tallet.

Hans musik hører til den absolutte kerne af det klassiske repertoire.

Mentoren Schumann

Dertil kom hans meget tætte kontakt til mentoren Schumann, der havde skubbet ham frem i rampelyset. Brahms blev trukket så tæt ind i Schumanns liv, at han forelskede sig i fruen, den store pianistinde Clara Schumann. Men Brahms forblev ungkarl hele livet og var kendt som en studs og kontrær enegænger. Personlighedstræk af en kontrolfreak, der tog hver eneste node dødsensalvorligt.

Ingen frivol ballet

Brahms skrev sin musik i de mest klassiske genrer og mest abstrakte former: Symfonier, sonater, kammerværker for duo, trio og kvartet. Også mange klaverstykker, sange og korværker. Men ingen teatralske operaer og ingen frivol ballet. Kirkemusik omgikkes han meget varsomt, fordi han ikke var troende i sædvanlig forstand.

Hans personlige form for religiøsitet møder man i Ein Deutsches Requiem, sammensat af almenmenneskelige citater fra Bibelen. Til gengæld var kirkeværker fra fortiden en stor kilde til inspiration for ham, og han slutter sin sidste symfoni af med at genanvende et tema fra en kantate af Bach.

Gevaldigt håndværk

Koncentrationen og håndværket i Brahms’ musik er gevaldig. Takt for takt er hans musik fuldstændig gennemarbejdet og velovervejet. Det har givet ham ry som en svært fordøjelig alvorsmand, hvad der modsiges af hans musiks enorme vitalitet. Med årene bliver den mere indadvendt, og et voksende vemod præger hans sidste værker. Smukkere efterårsfølelser findes ikke i den klassiske musik.

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Ein Deutsches Requiem
    Brahms' bud på en dødsmesse er uortodoks. Citater fra Bibelen synges på hverdagssproget tysk og henvender sig til de efterladte, ikke til de døde.
  • Symfoni nr. 4
    Kulminationen på Brahms’ orkesterværker. Tragisk, men overlegen slutmusik af en stærk og frygtløs sjæl. Sidstesatsen er en hyldest til Bach og fortidens tyske mestre.
  • Klaverkoncert nr. 1
    Af Brahms’ to klaverkoncerter er nr. 1 den stormfulde og ungdommelige. Et kæmpeværk med en meget krævende solostemme, der fortæller om et ophidset og belastet følelsesliv.

P2 LIVE



lige nu
P2 Klassisk

Musik uden stop. Find playlisten på nettet. www.dr.dk/playlister/p2