Peter Tjajkovskij

Der er ikke mange komponister, der skriver bedre melodier end Tjajkovskij.

Peter Tjajkovskij var en russisk komponist. (© dr)

Født 1840 i Votkinsk

Død 1893 i Skt. Petersborg

Tjajkovskij er en af de mest populære komponister i verden. Han skrev melodisk, glansfuld musik, der er bevægende og fuld af spænding. Hans Violinkoncert og Klaverkoncert nr. 1 rummer al den begejstring, man kan opleve i en koncertsal, og balletterne Svanesøen og Tornerose er overdådige fejringer af alt, hvad der er skønt og smukt.

Pixi

Alle følelserne uden på tøjet. Tjajkovskij giver sine stærke sindsbevægelser videre, så vi kan genkende dem i os selv.

Han kunne tillade sig at være hudløs, fordi han samtidig formede musikken så brillant og teknisk overlegent.

Tjajkovskijs symfonier, ouverturer, koncerter og balletter er suverænt skrevet, og der er ikke mange komponister, der skriver bedre melodier end ham.

I et af hans sidste værker, Nøddeknækkeren, kulminerer hans inspiration i en musikalsk fest og ublufærdig glæde over sit eget overskud.

En hørbar russisk stank

Han blev uddannet efter vestlige principper, for dengang stræbte man i Rusland efter at blive anerkendt i Vesten. Gradvist kom der flere russiske træk i hans musik, for eksempel folkemelodier og danserytmer. Mange var begejstrede, og han blev en stor stjerne i England og USA. Andre kritikere tog dog afstand fra den uorden, hans musik lavede i de akademiske normer. I Wien blev hans Violinkoncert kritiseret for at sprede ”en hørbar russisk stank”.

Showmanship i melodierne

Alt det er glemt i dag, hvor Tjajkovskijs musik nydes til morgen, middag og aften af publikum over hele kloden. Hvem kan stå for de melodier og det showmanship, han udfolder, især i orkesterværkerne. Mindre kendt er hans smukke operaer og de mange klaver- og kammerværker.

Skjulte sin homoseksualitet

Han var et yderst nervøst menneske, der oplevede voldsomme humørsvingninger og store livskriser. Tjajkovskij måtte skjule sin homoseksualitet, og måske er det den belastning, som ligger bag skæbnedramaerne i hans tre sidste symfonier, nr. 4, 5 og 6. I hver af dem er der et gennemgående tema, som ikke kan undslippes. Og i den sidste symfoni, Pathétique, klapper fælden. Tre uger efter uropførelsen døde Tjajkovskij af kolera, som han muligvis havde ladet sig smitte med frivilligt.

Hør Thomas Dausgaard fortælle om Tjajkovskij

Thomas Dausgaard fortæller om Tjajkovskijs sidste 3 symfonier og hans forhold til skæbnen - i et interview fra 2011

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Klaverkoncert nr. 1
    Verdens mest berømte klaverkoncert er et hit fra første takt. Begyndelsen med klaverets pompøse akkorder til den store melodi er et ikon for al klassisk musik.
  • Nøddeknækkeren
    En utrolig opfindsom eventyrballet, hvor Tjajkovskij som en anden H.C. Andersen lever sig ind i barnets verden. Musikken stråler pragtfuldt som et pyntet juletræ.
  • Symfoni nr. 6, Pathétique
    Tjajkovskijs sidste symfoni, som han kaldte Pathétique (”Den følelsesfulde”), er en kamp med skæbnen. Og det er Tjajkovskij, som taber kampen. Den hendøende slutning er ubærlig tragisk – hver gang.

P2 LIVE



lige nu
Amadeus

Eftermiddag med Frank Jensen og Claus Berthelsen. Godt selskab, musik, overraskende historier og en quiz, hvor du skal slå ørerne ud. www.dr.dk/p2