Robert Schumann

Man hører Schumanns eventyrlystne harmonier, kompakte teksturer og kromatiske tæthed.

Robert Schumann var en tysk komponist. (© dr)

Født 1810 i Zwickau

Død 1856 i Endenich

Da Schumann var på vej frem som komponist, var Beethoven allerede godt i gang med at revolutionere den musik, den unge mand var ved at finde sig til rette i. I hælene på Beethoven fulgte komponister som Berlioz, Liszt, og Wagner, men ikke Schumann. Beethoven var ikke et forbillede af den slags, man skulle prøve at efterligne. Den jævnaldrende Chopin havde det på samme måde og fandt også sin egen vej.

Lammelse i hånden

Klaveret var Schumanns dagbog, og i modsætning til den udadvendte Beethoven havde komponistarbejdet en mere privat karakter for Schumann. De ”hemmelige sjælstilstande” var det interessante. Som ung ville Schumann være pianist. En lammelse i højre hånd, hvis årsag man stadig ikke kender, satte dog en stopper for Schumann som klavervirtuos. Men den satte også gang i hans liv som komponist. Og havde Schumann svært ved at stå på skuldrene af Beethoven, fik han til gengæld meget ud af at nærstudere Schuberts værker, og Bachs skelsættende ”Das wohltemperierte Klavier’ læste Schumann næsten dagligt i.

Eventyrlystne harmonier

Schumann formåede dog hverken at skrive ligeså frigjort og letflydende som Schubert eller finde samme guddommelige balance som Bach. Men man hører idealerne i Schumanns eventyrlystne harmonier, kompakte teksturer og kromatiske tæthed.

Engle- og djævlestemmer

To år før sin død forsøgte Schumann at begå selvmord ved at hoppe i Rhinen. Formentlig var syfilis årsag til hans mørke sind. Han lod sig herefter indlægge. De uhyrlige ”Spøgelsesvariationer”, som Schumann skriblede ned, mens han hørte engle- og djævlestemmer, blev hans sidste værk inden indlæggelsen. Et forrykt farvel til verden på en anstalt, hvor han på gode dage fik lov til at tage ind til Bonn. Her besøgte han byens irgrønne statue af Beethoven.

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Kinderszenen (1838) Schumann forsøgte at skrive en strygekvartet i stil med Beethoven, men opgav og kastede sig i stedet over færdiggørelsen af disse 13 små underskønne klavervignetter – som et minde om sin barndom.

  • Dichterliebe (1840) 16 sange med tekster hentet i Heinrich Heines tragiske ”Buch der Lieder”. Skabt af en nygift Schumann fuld af romantisk beruselse. Overspændt følsomt, men også en umådelig lidenskabelig liedcyklus, der hører til repertoirets sværvægtere.

  • Symfoni nr. 3 – ”Den Rhinske” (1850) Et af Schumanns sidste mesterværker. Storladent og fuld af overbevisning og fremdrift. Brahms bearbejdede senere nogle af Schumanns temaer i sin egen 3. Symfoni.

Facebook
Twitter