Kvinderne er helt væk: Danske koncertsale genlyder kun af døde hvide mænd

Kvindelige komponister støder panden mod lydmuren, når der bliver spillet klassiske koncerter rundt omkring i Danmark.

Louise Alenius er en af de få kvindelige komponister, der får sine værker spillet i de danske koncertsale. Her ses hun på Det Kongelige Teater, hvor hun har komponeret musikken til balletten 'Napoli'. (Foto: Nikolai Linares)

Næste gang du sætter dig til rette i koncertsalen, skal du med stor sandsynlighed lægge ører til et værk af en mandlig komponist.

Dansk Komponistforening har set de danske orkestres koncertprogrammer efter i sømmene, og resultatet taler sit tydelige sprog: Værker af kvindelige komponister er en oplevelse af de helt sjældne.

Hver gang en dirigent har svinget armene over et nodeark i hundrede minutter, er kun 3,6 minutter komponeret af en kvinde.

Og den statistik er slet ikke god nok, siger daglig leder af Dansk Komponistforening, Sine Tofte Hannibal:

- Det er et udtryk for vanetænkning, manglende stillingtagen og en vis arrogance. Det handler ikke om, at vi skal have 50/50 på repertoiret, men det bør afspejles i et moderne repertoire, at vi både i Danmark og internationalt har rigtige mange dygtige kvinder, der komponerer og vinder priser, siger hun.

Orkestergravene er fyldt med døde, hvide mænd

Når man ser på klassisk musik generelt, er det kun 3,6 procent af musikken i koncertsalene, der er komponeret af kvinder. Det hænger sammen med, at komponister historisk set har været mænd, og at det fortsat i høj grad er deres værker, der bliver spillet.

Men selvom der især på internationalt plan er kommet mange kvinder til, kommer deres kompositioner næsten aldrig forbi en dansk orkestergrav.

Blandt nyere værker, der har været på programmet i løbet af de seneste tre år, står kvindelige kunstnere kun bag 14,2 procent.

39-årige Louise Alenius er en af de få kvindelige komponister, du kan lægge ører til, når du synker ned i et af landets koncertsæder. Ud over at have skrevet balletter til bl.a. Det Kongelige Teater, har hun også vundet priser for sin evne til at sætte noder på plads.

- Det er voldsomt at se statistikkerne sort på hvidt, men jeg er ikke overrasket, for det afspejler fuldstændig det miljø, jeg er en del af. En af konsekvenserne er, at de unge mangler rollemodeller. Jeg var selv 20 år, før jeg kendte én kvindelig komponist, siger hun om tallene fra Dansk Komponistforening.

Vis børnene at komponister kan være kvinder

Og netop de unge er nøglen til ligestilling i de klassiske koncertsale, mener Louise Alenius.

- At blive komponist er et langt forløb som starter hos børnene, og der tror jeg, man skal være tydelig omkring, at komponister også kan være kvinder, og at de kan være levende og se rare ud. De har brug for noget, de kan spejle sig i - ligesom når de ser en brandmand, siger hun.

Det er et langt, sejt træk at komme til et punkt, hvor man kan komponere til de store scener og orkestre, og derfor håber Louise Alenius, at man kan vække interessen hos de unge piger ved at skifte bistert udseende gipsbyster af afdøde mænd ud med levende kvinder. Det er nødvendigt for skabe ligestilling i koncertsalene fremover, mener hun.

- Det nytter ikke noget at gå i panik og sige, at næste år skal kønsfordelingen være 50/50, for det tror jeg ikke, der er materiale nok til. Men hvis man i stedet begynder at vække en interesse hos de unger piger, så er jeg sikker på, at ligestillingen vil komme af sig selv, siger hun.

Her kan du se og høre et uddrag af Louise Alenius' opera 'Silent Zone', opført til P2 Prisen 2018:

Facebook
Twitter