Marie og William blev kærester i gymnasiet. Gennem 10 år har de satset alt på den store karrieredrøm – sammen

Efter to år i udlandet er de unge sangere Marie Dreisig og William Jønch Pedersen på vej hjem til Danmark for at fuldføre deres drøm om et liv ved operaen.

Det unge sangerpar er på vej hjem til Danmark efter et år i London. (Foto: Frederik Højfeldt © dr)

Hvis man får lov til at være flue på væggen hjemme hos Marie Dreisig og William Jønch Pedersen, vil man hurtigt opdage, hvad deres liv handler om.

- Skræmmende mange af vores samtaler handler om sang, fortæller William.

- Ja, måske 50-60 procent, mener Marie.

- Ej, det er da mere!

- Når vi lytter til musik derhjemme, snakker vi også om det imens.

- Ja, og synger med... ‘Shh, jeg kan ikke høre det, når du synger!’

Marie Dreisig og William Jønch Pedersen er henholdsvis 26 og 27 år, operasangere – og så danner de par.

(Foto: Frederik Højfeldt © dr)

Begge Williams forældre og Maries mor er operasangere, og dermed har familierne altid været en del af et smalt kunstnerisk miljø i Danmark. Og musikken har smittet af på de nu voksne børn.

- Musik er noget, vi har fået ind med modermælken. Det at synge er ikke noget, der er mærkeligt for os. Dem i min børnehaveklasse syntes, at jeg sang helt vildt meget, fortæller William.

Det seneste år har de syngende kærester boet i London og gået på hver deres fornemme musikkonservatorium. Men nu pakker de deres lejlighed i London-kvarteret Bloomsbury ned og flytter hjem til Danmark.

I den seneste uge har de i forbindelse med Copenhagen Opera Festival deltaget i en ’masterclass’ med en stemmetræner i København, der lørdag blev afsluttet med en udendørs koncert. Men for William og Marie er det blot endnu et skridt på en lang rejse over opera-scenerne.

Ville slet ikke være sanger selv

Marie og William kendte hinanden perifert, da de for 10 år siden begyndte på samme årgang på Sankt Annæ Gymnasium. En skole, der er særligt kendt som rugekasse for udøvende kunstnere, og især mange af Danmarks musikalske talenter har haft deres skolegang netop der.

De to fandt hurtigt sammen og blev kærester.

- Det var ikke taktisk på nogen måde, fortæller Marie.

- I virkeligheden lærte vi først hinanden at kende, efter vi var blevet kærester. Der må have været en eller anden kemi eller nogen ovenfra, der syntes, at det skulle prøves af. Man er altid lidt sær, når man er operafan, men vi swingede bare enormt godt sammen.

Mens William allerede dengang var fast besluttet på at blive operasanger, var Marie mere skeptisk. Hun ville faktisk slet ikke være sanger.

Marie Dreisig kommer fra en rigtig musikfamilie. Både mor, moster og kusine er også klassiske sopraner. (Foto: Frederik Højfeldt © dr)

- Jeg ville ikke være sådan en, der arbejder på mærkelige tidspunkter og er væk fra mine børn. Men så begyndte jeg at gå til nogle af de koncerter, som William sang på MGK (Musikalsk Grundkursus, red.), og så fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at gå efter det, fortæller hun.

Efter William færdiggjorde gymnasiet og MGK, blev han optaget på Musikkonservatoriet i København. Marie blev optaget på samme uddannelse året efter. Tre år senere havde William fået sin bachelor og var klar til tage til München for at læse videre, mens Marie skulle blive i Danmark og gøre sidste år på sin uddannelse færdig.

Men først var der én ting, som William var nødt til at gøre.

- Han friede til mig, fordi han syntes, at vi skulle holde sammen lige meget hvad. Vi skulle være sikre på, at vi ventede på hinanden, siger Marie.

Planerne hang i en tynd tråd

Inden afgangen til Tyskland mødte det nyforlovede par et menneske, som skulle vise sig at få stor betydning.

Susan McCulloch underviste på det verdensberømte musikkonservatorium Guildhall School of Music & Drama, men den sommer underviste hun Marie og William. Det var en helt særlig oplevelse.

- Vi havde aldrig oplevet noget lignende, fortæller William.

- Undervisningen var bare så god og effektiv, så præcis. Vi var helt blæst bagover og meget trætte, når dagen var omme. Jeg husker, at jeg spurgte helt naivt og dumt, ‘Underviser du altid sådan her, eller er det bare fordi vi skulle have ekstra meget for pengene?’

Når man er sanger, er der visse ting, som man kan godt se udefra – men stemmebåndene, struben og hele mekanikken bag en sangstemme kan man ikke bare lige tage ud i hænderne og nærstudere.

- Så en underviser skal være i stand til at høre, hvad eleven gør forkert. Det kunne hun. Hun rykkede os på meget kort tid, fortæller William.

Susan McCulloch mente, at William burde tage til London og studere hos hende på Guildhall, men på det tidspunkt var han altså allerede på vej til München.

Først året efter, da han havde færdiggjort studiet i Tyskland, kunne han tage afsted til London – og denne gang tog han afsted sammen med sin forlovede, som skulle på udveksling på Royal College of Music i samme by.

Men da Williams var ved at pakke sit værelse i München ned, skete der noget, som fik planen til at vakle.

På Facebook kunne William nemlig læse, at hans kommende lærer havde fået et slagtilfælde. Det kom som et lyn fra en klar himmel, og i lang tid hang London-planerne i en tynd tråd.

‘Der er altid nogen, som øver sig mere'

Williams mentor kom sig heldigvis – nærmest mirakuløst – og hun insisterede på at undervise både William og sine andre elever i sit private hjem.

Det lod sig gøre det første halve år, inden hun var nødt til at trække sig fra sin stilling som underviser på skolen. Herefter blev William undervist af skolens andre lærere.

- Der er blevet taget godt af mig på skolen, og niveauet er enormt højt herovre. Det har fået mig til at se mine styrker og svagheder i et helt nyt lys, fortæller han.

Det er ikke kun niveauet og undervisningen, der har været sundt for Marie og William. For selvom baggrunden som børn af sangere har været nyttig, så var det lige så godt for dem at komme ud og stå på egne ben.

- Jeg har altid kendt begge sider af medaljen, og jeg har virkelig vidst, hvad jeg er gået ind til, fortæller Marie.

- Men den tryghed kan også være en sovepude. Også fordi vi boede i lillebitte Danmark, hvor alle i miljøet kender hinanden. I London kendte vi ingen mennesker, og ingen kendte os. Alle var superdygtige, og der er hundredvis af sangstuderende.

William Jønch Pedersen efter koncerten i forbindelse med operafestivalen i København. (Foto: Frederik Højfelt © dr)

Forskellen var klart til at mærke, fortæller William:

- Når man har inviteret gæster hjem, er det først, når gæsterne kommer, at man opdager, hvor beskidt der egentlig er. Da jeg kom herover og hørte nogle, som var smadderdygtige, så opdagede jeg, hvor det haltede for mig, siger han.

På skolerne i London er disciplinen anderledes, end Marie og William oplevede den hjemme i Danmark, siger Marie.

- I London er der altid nogen, der øver sig mere end dig. Så hvis du holder fri i aften, så er du allerede bagud. Det har vi kæmpet meget med begge to, fortæller hun.

Skal vi ‘bare’ hjem?

Selvom skolegangen i London har krævet utroligt mange øvetimer, så nåede Marie og William at blive gift i foråret. Det skete hjemme i Danmark, og brylluppet var altså nødt til at blive planlagt på afstand.

De kom først hjem en uge inden brylluppet, men alt gik heldigvis, som det skulle.

- Der blev sunget meget. William havde fået alle vores venner til at synge ‘Aften’, som er en sang af Matti Borg. Det er en virkelig flot sang, og jeg havde engang sagt den vil jeg have sunget til min begravelse, men den syntes han ikke, han kunne vente på, griner Marie.

Efter et lille år i London er det unge par klar til at flytte rigtigt hjem til Danmark. De har holdt fast i hinanden i et helt årti, siden de var teenagere, og nu er de klar til at møde fremtiden som professionelle sangere sammen.

Lige nu deltager de i en masterclass med operasangeren Gregory Lamar i forbindelse med Copenhagen Opera Festival i København, og samtidig er de i fuld gang med prøver på forestillingen ‘Lucia di Lammermoor’ af Donizetti på Opera Hedeland, som de begge medvirker i.

Gregory Lamar under operafestivalens masterclass, hvor både Marie Dreisig og William Jønch Pedersen deltog. (Foto: Frederik Højfelt © dr)

- Man kan altid blive bedre, men jeg synes, jeg har gået i skole længe. Vi føler os utrolig danske, og vi er altid rejst ud for at komme hjem, siger William og fortsætter:

- Vi har talt meget om, hvordan vi har det med at tage hjem. Skal vi ‘bare’ hjem, eller skal vi hjem på et nyt niveau? Jeg håber, at det ikke er et tilbageskridt men et fremskridt, for jeg har udviklet mig enormt meget af at være her.

Når operafestivalen er overstået, skal Marie og William fokusere på noget, de ikke har gjort længe. De skal give sig selv lov til at holde fri og puste ud en uge, inden de skal ud og klø på i operaverdenen.

- Vi vil gerne det hele. På et tidspunkt vil vi gerne have børn, og vi vil også begge to have karrierer. Måske vil vi også gerne videreuddanne os. Men mest af alt vil vi synge opera, for det er det, vi brænder mest for. Hvordan det kommer til at se ud, ved vi ikke, siger Marie.

Facebook
Twitter