Mariss er maestro i verdensklasse - med en mørk ballast under skjorten

Dirigenten Mariss Jansons modtager Sonnings Musikpris 2018. Han står som en af de største dirigenter i verden efter først at have overlevet Holocaust og siden et hjerteanfald.

Den 74-årige lette Mariss Jansons anses som en af verdens største dirigenter og modtager Sonnings Musikpris sammen med 100.000 euro i 2018. (Foto: Hiroyuki Ito © 2014 Hiroyuki Ito)

I midten af 1970’erne kunne man opleve en ung sovjetisk dirigent dirigere de danske landsdelsorkestre i diverse sportshaller og gymnastiksale.

Det var Mariss Jansons, der havde nogle af sine første jobs i Vesten her i Danmark.

I dag er han 74 år og en af verdens største musikere. En ædel dirigent, der holder fast i et ret konservativt repertoire, som han bevæger sig stadig dybere ind i for at forløse musikken med den perfekte opførelse.

Fik hjerteproblemer af for stor succes

Jansons’ internationale gennembrud kom i 1979, da han blev chefdirigent for Oslo Filharmonikerne. Her demonstrerede han, hvordan han som orkestertræner kunne forvandle et godt orkester til et i verdensklasse.

Jansons’ tid i Oslo, der varede helt til år 2000, skabte Nordens bedste symfoniorkester, og det kan stadig nydes i form af fremragende indspilninger af hans centrale repertoire, bl.a. symfonier af Tjajkovskij, Dvorak og Sibelius.

Ingen tvivl om, at årene i Oslo gjorde Jansons til en af de mest efterspurgte dirigenter i verden. Men arbejdet tærede også på hans helbred, og han fik alvorlige hjerteproblemer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mariss Jansons har mange gange stået i spidsen for de største symfoniorkestre: Her Bavarian Radio Symphony, der opfører Shostakovich '5. symfoni'. (Foto: Hiroyuki Ito © 2014 Hiroyuki Ito)

I 1996 blev han ramt af et hjerteanfald under en koncert og overlevede med nød og næppe.

Hjertesvagheden var åbenbart nedarvet, for det var faktisk sådan hans far var kommet af dage ved en koncert nogle år tidligere.

Efter omfattende hjerteoperationer var Mariss Jansons i 2003 frisk nok til at sige ja til en usædvanlig kombination af to parallelle chefdirigentjobs for nogle af Europas førende symfoniorkestre.

Dels for Hollands berømte Concertgebouw Orkester – der i Jansons’ tid blev udpeget som verdens bedste symfoniorkester overhovedet – og dels i München som chefdirigent for Bayerns Radiosymfoniorkester.

Lyt til Jansons og hans orkestre

0:00
0:00
0:00

Hans periode i Amsterdam er nok det, Jansons er mest kendt for, og kombinationen af dirigent og det utroligt smukt spillende orkester var et perfekt match.

Forholdet stoppede i 2015, mens Jansons stadigvæk er chefdirigent i München.

Bayerns Radiosymfoniorkester er konservativt, men ekstremt velspillende, og for tiden findes der nok næppe nogen bedre kombination af dirigent og orkester i den klassiske verden end denne.

Mariss Jansons’ kontrakt er blevet forlænget flere gange og løber nu indtil 2021 - tilsyneladende en fejlfri karriere på kunstens øverste top.

Moderen smuglet ud af jødisk ghetto

Det mærkes ikke umiddelbart, at Mariss Jansons’ første del af livet var frygtelig hård.

Han blev født under 2. Verdenskrig i Riga. Hans far var den lettiske dirigent Arvid Jansons, mens hans mor, operasangerinden Iradia, var jøde og måtte smugle sig ud af den jødiske ghetto for at føde sit barn.

Det reddede Mariss Jansons’ liv, for morfaderens familie blev udryddet i Holocaust, der skånselløst kostede stort set alle Rigas jøder livet.

Efter krigen var Letland erobret af Sovjetunionen, og de undertrykkende livsvilkår fortsatte.

Mariss Jansons sigtede som ung efter en karriere som violinist, men i 1956 flyttede han til Leningrad (Skt. Petersborg) for at studere til dirigent.

Spærret inde i Østblokken

I 1969 fik han undtagelsesvist lov til at rejse til Salzburg for at blive undervist af Herbert von Karajan.

Karajan var så begejstret for den unge mand, at han ville udnævne ham til assisterende dirigent for Berliner Filharmonikerne, men de sovjetiske myndigheder nægtede at give lov.

Faktisk fik Mariss Jansons slet ikke at vide, at han havde fået det sensationelle tilbud i Vesten. For Jansons var spærret inde i Østblokken. Og der gik endnu et årti, før han slap helt fri og kom til Norge.

Bag Mariss Jansons’ fuldstændig perfekte og afbalancerede opførelser ligger altså en ballast af kendskab til menneskehedens mørkeste sider. Og måske skyldes intensiteten i Jansons’ koncerter, at han for enhver pris vil holde fast i håbet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mariss Jansons har dirigeret mange orkestre gennem sin lange karriere. Her Wiener Filharmonikerne i Vienna Musikverein under Nytårskoncerten i 2012. (Foto: Lisi Niesner © Scanpix)

I Danmark har Mariss Jansons desværre kun optrådt få gange.

Senest var ved et gæstespil i 2011 med Concertgebouw Orkestret, hvor publikum i Koncerthuset kunne nyde musik af Brahms og Beethoven spillet med alle de kvaliteter, der gør Mariss Jansons til så stor en dirigent:

Den højeste grad af orkesterbehandling med hver eneste detalje på plads, dybt gennemtænkte fortolkninger og en stræben efter total harmoni gennem kunsten.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk