Når Nordisk Råd 1. november 2016 kan præsentere en ny nordisk hymne, skyldes det først og fremmest to ildsjæle med persisk blod i årene. Den dansk-norske forfatter Kim Leine og den færøske komponist Sunleif Rasmussen er de kunstneriske afsendere på Nordisk Hymne, men den ser dagens lys takket være Arta Ghavami (32 år) og Amir Ghomi (37 år).
Amir laver musik i sit eget studie, men er oprindeligt uddannet fødevareingeniør. Han kommer fra Iran og har boet i Danmark siden han var fem år gammel. Arta flyttede fra Iran til Danmark med sine forældre i en alder af fem måneder. Hun er uddannet komponist, og har efter sine studier indenfor klassisk klaver og politisk filosofi, valgt at søge udfordringer i den kommercielle verden. Begge er udprægede iværksættertyper og har dannet par siden projektets start.
At finde en fælles nordisk stemme Ideen til den nordiske hymne opstod, da Amir lavede en nordisk hiphopfestival. Han nævnte den for direktøren for Nordisk Kulturfond, men var godt klar over at den var et større projekt - 'Et projekt ud over projektet'. Ideen vakte dog stor begejstring hos den nu tidligere direktør for Nordisk Kulturfond, Karen Bue, der siden har været en af projektets mange støtter.
Det blev først til mere end en ide, da han mødet Arta og hun fik blod på tanden og gik i gang med at lave forundersøgelser og spørge rundt. Et af spørgsmålene var: Hvordan finder man en fælles nordisk stemme? En tone, et budskab og en klangbund, som skaber fællesskab og stolthed på tværs af landegrænser?
Forarbejdet greb om sig og pludselig var de i gang med at arrangere et symposium på Island for skandinaviske politikere embedsmænd, gøglere m.fl.
- Jeg gik naivt til værks, det var min ubevidste strategi. Jeg anede jo ikke, hvordan man gjorde. Jeg ville gerne have nogle samarbejdspartnere med på rejsen og havde besluttet mig for, at vi skulle mødes i et andet nordisk land – her skulle vi diskutere og udveksle ideer. At involvere hinanden er, for mig, typisk nordisk, fortæller Amir Ghomi.
Kan ikke vises i et excel-ark Arta Ghavami havde læst, at Icelandair var super-kreative og first movers indenfor ideer og trends, så dem ringede hun til:
- Vi fik et møde sat på benene og under min præsentation kiggede jeg på deres ansigter. De sad bare sådan islandsk, forstenede. De tænkte sikkert: Det her er jo total crazy, og de anede ikke hvad vi ville dem. Har I nogle excel-ark spurgte de os? Arta og Amir griner.
- Vi var i starten af projektfasen og vi ønskede, at de støttede os med en rejse for 25 mennesker til Island, i forbindelse med en fælles brainstorm.
- Vores udgangspunkt var, at de skulle være med på en meget usædvanlig rejse, hvor vi skulle danne fundamentet for en nordisk hymne. Vi anede ikke, hvor det vil føre os hen, siger Arta, - og så spurgte de os om excel-ark og markedsføring af slutproduktet!
Det tog noget tid men det lykkedes til sidst. Icelandair havde en PR-manager, som kunne se visionen, og de valgte at støtte med fly og ophold på Hotel Marina.
Privat ferieopsparing gik til projektet Symposiets deltagere var fra hele Norden. Hele projektets grundsten blev lagt med et utal af diskussioner og debatter om, hvad vi har tilfælles, hvor vi er forskellige, de nordiske sprog, kulturen i de nordiske lande, det nordiske samarbejde.
- Selvom vi fik bevilget et mindre beløb fra Nordisk kulturfond og Icelandair i ryggen manglede vi stadig 40.000 kr. til at dække alle udgifter. Det var så lige hele vores ferieopsparing, der røg der, griner Amir og Arta. - Sådan er det bare, nogen gange skal man ikke være bange for at investere i sine egne ideer. Når alt kommer til alt er det den bedste investering, og det er vores bidrag til Norden, det Norden, hvorfra vi anskuer verden, fortæller Amir.
Ideen var plantet og den begyndte at tage form. De havde pludselig fået nogle god nordiske bud på hvad det vil sige at være nordisk.
Nye nordiske venner hjalp undervejs Gennem møder rundt omkring i Norden med politikere, men også med kunstnere, faldt projektet på plads og i sommeren 2015 var det klart, at det var Kim Leine, der skulle forfatte teksten og Sunleif Rasmussen, der skulle skrive melodien. Endnu en proces med sparring og en monitoreringsgruppe administreret af Arta, førte til den færdige sang, der lå klar sommeren 2016.
- Jeg har det sidste år været i dialog med Henrik Dam Kristensen, der er Nordisk Råds præsident og Folketingets 1. næstformand, fortæller Arta Ghavami. - Projektet ligger også tæt på hans hjerte, og det har været en utrolig spændende at opleve de mange politikere, organisationer, foreninger, kunstnere og intuitioner arbejde med den samme iver og lyst til at fremme det nordiske perspektiv og samarbejde. Vi har fået så mange nordiske venner, som har været en stor hjælp for os i forhold til viden og netværksdeling.
Kontrasten mellem lys og mørke er et centralt tema I sidste ende blev det Kim Leine, modtager af Nordisk Råds litteraturpris 2013, der skulle skrive teksten, og den færøske komponist Sunleif Rasmussen skulle skrive melodien. Kontrasten mellem lys og mørke er et centralt tema i både tekst og musik i den nye hymne. Fællesnævneren for Norden i musikalsk forstand, er en melankolsk klang, og en melodi der bevæger sig mellem dur og mol, for at afspejle det lys og mørke, der er i Kim Leines tekst.
- Samtidig skal melodien gerne vække en følelse af fællesskab og varme, siger Arta Ghavami og fortsætter: - Det er en kærlighedssang, man kan synge i fællesskab. For vi har et særligt fællesskab og en identitet i Norden, som jeg synes vi burde dyrke meget mere.
- Processen har beriget os som mennesker, fortæller Arta. - Det har været en lærerig rejse med sagaer, viden om nordisk historie, musik og kulturer. Vi er blevet beriget med mere nordisk indhold. Det har været med til at styrke os begge som individer på et eksistentielt plan. Det nordiske samarbejde er et af de ældste og med omfattende regionale samarbejder i verden. Det har bekræftet os i, at vi alle i Norden har nogle helt unikke fælles værdier, som man ikke kan finde andre steder i verden. Og dem skal vi især værne om og hylde, smiler Arta og Amir.