- Vi har lyset og vi har mørket. Der er mest mørke, men fordi vi har den der særlige form for nordisk lys, kan vi favne mørket. Hvis vi bare har én dag med godt vejr, hvor vi kan tage til stranden og have det varmt, så skal vi nok klare alt det andet lort, der er resten af året, siger Kim Leine.

Sammen med komponisten Sunleif Rasmussen er han manden bag den nye nordiske hymne. Kim Leine har skrevet teksten, og tænker på hymnen som en sang, ikke som et digt:

- Digte falder mig ikke naturlige. Da jeg kom tilbage fra Grønland havde jeg morfinabstinenser, og min hjerne arbejdede på højtryk. Der skrev jeg tyve digte men siden er det ikke blevet til noget. Jeg er lidt lyrik-tonedøv. Jeg har simpelthen ikke sans for digte. Hver gang jeg ser et godt digt tænker jeg, at det må da kunne bruges i en prosatekst. Så jeg var nødt til at tænke: Det her er en sang og jeg elsker popmusik. Den der enkelthed kan jeg godt lide.

- Digte kan være meget subtile og nærmest uforståelige, kryptiske og komplicerede. Sange skal være lettilgængelige og have en særlig form for banalitet som ikke er dum eller stupid. Og det er sgu en svær balance. Det er den der særlige banalitet, som jeg har prøvet at finde ind til.

Prøvede at slippe udenom Tilbage i 2015 blev forfatteren Kim Leine ringet op af projektchef Arta Ghavami og spurgt, om han kunne tænke sig at skrive teksten til en ny nordisk fællessang - Nordens Hymne. Kim Leine tænkte bare på hvordan han kunne slippe udenom:

- Hun talte og talte og så hørte jeg mig selv sige: Hvornår skal du have den? Jeg sad senere i et sommerhus og prøvede i nogle uger at skrive teksten. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af det. Jeg ville skrive noget à la Bjørn Afzeliuz' Hymne til Friheden, men det kunne jeg slet slet ikke finde ud af. Der er jo ikke nogen rim i, så i stedet for vendte jeg mig mod den svenske nationalmelodi som jeg også finder smuk. Jeg skar den helt ned til versefødderne.

- Den første version var meget mere mørk end den endelige version. Jeg tænkte: jo mørkere, jo mere pay off i sidste vers. Jeg skrev noget med mørke og bitterhed. Alt sådan noget dårligt noget, som vi også kan favne her i Norden. Jeg have alt muligt med min søster i slør, min brune bror og jeg var også ved at inddrage transseksuelle, handicappede og kejthåndede, men det blev simpelthen for langt.

- Så nedtonede jeg det med mørket og det med bitterheden. Nu er den stadigvæk sådan, at den går ned i mørket og kommer op i lyset. Ligesom musikken. Versene er sat sammen to og to, sådan at de første fire strofer er i mol og de næste fire er i dur. På den måde hænger ord og musik virkeligt godt sammen, forklarer Kim Leine.

Nordisk Hymne: Nordika

Tekst: Kim Leine

Melodi: Sunleif Rasmussen

A:

Mit kære og store og lyse land

Med skummende kyst og is og fjelde

Du er mit hjerte, alt mit vid og min forstand

Du er mit udgangspunkt, du er mit helle

B:

Mit kære og store og mørke nord

Og Karasjok og Tunnelbanans krypter

Og Amager Fælled og Sognefjord

Jeg elsker din bredde dine dybder

A:

Du er mine kirker, min kult, min tro

Du er solopgang og solnedgangen

Du er min sorg, min glæde, min sjælero

Du er mit sind på retten og på vrangen

B:

Når nordlyset slynges i dissonans

Hen over nattens store himmelapsis

Så hvirvles jeg ned i en bundløs dans

Men genopstår af morgenens katharsis

A:

Mit store og iskolde land, jeg er din

Send blæst, send mig sne og send blot storme.

Men skænk mig sommernatten rød som en rubin

Et kort sekund, et kys af sol og varme

B:

Jeg elsker dig, svimlende, skønne sted

Jeg elsker dig over alt på jorden

Du er min sjæl og du er mit vid -

Min hjerne og mit hjerte, du er Norden.