Opera på et skråplan: Skal det være slut med at sminke sangere sorte?

I mange år har det været naturligt at sminke hvide, europæiske sangere, hvis de skal synge en sort general eller en asiatisk prinsesse. Men fremgangsmåden bliver problematiseret.

Stig Fogh Andersen var sminket mørk som Othello overfor Irene Theorins Desdemona, da Det Kongelige Teater opførte Othello i 2001. Men er det stadig i orden at male hvide sangere mørke i hovedet for at spille rollerne som personer af afrikansk ophav? (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Gennem tiden er mange hvide sangere blevet farvet sorte i hovedet til rollen som Othello i Verdis opera af samme navn. Othello er nemlig en maurisk general.

Men nu er den sorte sminke på vej ud fra flere operaers garderober. Dels er der efterhånden en del sorte operasangere som sagtens kan synge rollen, og dels er det i stigende grad blevet upassende i forhold til de sociale konventioner.

I USA er fænomenet meget tabubelagt på grund af tidligere tiders "blackfacing", hvor hvide malede sig sorte i hovedet og gjorde grin med den sorte befolkning. Også "yellowface" - altså udsminkning som asiater - bliver problematiseret, og eksempelvis fik Houston Operaen tidligere i år kritik for at have et helt hvidt cast i John Adams-operaen ”Nixon in China”.

I Hollywood afslog den hvide skuespiller Ed Skrein for nylig en rolle i den kommende 'Hellboy'-film, fordi karakteren fra den oprindelige tegneserie er asiatisk.

Nemt at erklære sig "farveblind"

Flere steder på den vestlige halvkugle er operahuse også begyndt at lede efter "autentiske" sangere til eksempelvis Puccinis 'Turandot', der foregår i Kina, til 'Madame Butterfly's japanske roller, og til Bizets opera 'Perlefiskerne', der foregår i det daværende Ceylon.

- Det handler om, hvem der har retten til at definere, hvem andre er, siger musiker og debattør Henrik Marstal i P2 Puls.

Han mener, at det er nemt og bekvemt for en operachef at sige, at vedkommende i princippet er "farveblind".

- Faktum er, at man i operaverdenen står foran i køen, hvis man er hvid. Opera er i høj grad en hvid tradition. Ledelsen i de fleste operahuse består af hvide mennesker. Dem, der caster rollerne i en opera, er typisk også hvide, forklarer Henrik Marstal:

- Jeg tror, at man skal være mere opmærksom på at vælge asiatiske eller sorte sangere, og måske også give køb på andre parametre, for i stigende grad at få folk med andre hudfarver ind i operaen.

Roller skal ikke reserveres

Operainstruktøren Kasper Holten kan godt følge tanken med at søge bredere, når for eksempel asiatiske eller afrikanske roller skal besættes:

- Opera og klassisk musik har tilladt sig at være et reservat for privilegerede mennesker, der kom med en bestemt baggrund. Det skal vi tage fat på og ændre, synes jeg. Vi skal have en meget bredere skare af både talent og publikum ind i salen, siger han.

Han har haft diskussionen om fysisk udseende og sminke tæt inde på livet, da han var chef på Covent Garden, The Royal Opera i London. Og han kommer til at have diskussionen igen, når han i begyndelsen af næste år er instruktør på musicalen 'Book of Mormon' på Det Ny Teater.

Holten medgiver, at alle ikke har lige muligheder i den klassiske musikverden, hvor det i 2017 stadig kan være sværere for en sort sanger at komme frem, ligesom det også kan være sværere for en kvinde at få adgang til dirigentpodiet.

Men når det er sagt, så er Kasper Holten modstander af at reservere særlige roller til fx sorte sangere:

- Opera er i forvejen ikke en særlig naturalistisk kunstart, og sangere behøver ikke nødvendigvis at ligne de roller, de synger. Det vigtigste er, at de kan agere og leve sig ind i rollen, og gå på scenen med selvsikkerhed i kroppen, siger Kasper Holten.

Må sorte ikke synge som hvide?

Holten synes også, man bliver nødt til at vende billedet på hovedet og spørge, om reglen så også skulle den anden vej: Må sorte sangere så ikke synge de "hvide" roller i operaen?

Men den sammenligning afviser Henrik Marstal:

- Det er to meget meget forskellige ting. Vi skal igen huske, at der hvor relationen er problematisk, den går fra hvid til sort: Når hvide gør sig sorte, siger han og henviser til blackface-traditionen i USA, der trækker spor efter sig.

- At gå fra sort til hvid er ikke på samme måde problematisk, for der er et magthieraki involveret: Hvide har traditionelt haft magten, sorte har været betydeligt mindre magtfulde i stort set alle sammenhænge, siger Henrik Marstal.