Salome: Erotisk dans for et afhugget hoved på et sølvfad

Denne uges opera er Richard Strauss' Salome.

I sommeren 1908 byggede Richard Strauss sig en villa for livet i Garmisch-Partenkirchen i det sydlige Bayern tæt på grænsen til Østrig.

Strauss sagde selv, at han byggede villaen ved hjælp af de indtægter, der fulgte med de mange opførelser, som hans opera Salome fik efter verdenspremieren i Dresden 9. december 1905.

Dengang i 1905 var der ikke mange, der ville tro at Salome ville ende med at blive en kassesucces, for rent faktisk var Salome skyld i de største skandaler i Strauss' 85-årige liv. Men samtidig blev Salome også hans definitive gennembrud som en af tidens førende operakomponister.

Måtte true med at aflyse forestillingen

Salome var en "succès de scandale". Allerede inden urpremieren i Dresden var der problemer.

Titelpartiet skulle synges af Marie Wittich, der foruden at være velanskreven Wagner-sopran var en saksisk borgmesterfrue med et anseligt korpus.

Ugens Opera 15. december 2016

Richard Strauss' Salome

Denne opsætningen er fra Metropolitan operaen i New York

Medvirkende er blandt andre Catherine Nagelstad, Nancy Fabiola Herrera, Gerhard Siegel, Kang Wang og Zeljko Lucic

Metropolitan Operaens Kor og Orkester

Dirigent: Johannes Debus

Da hun fandt ud af, hvad rollen som den 16-årige jødiske prinsesse indebar, gik hun og store dele af det øvrige sangerkorps i strejke.

- Jeg gør det ikke, jeg er en respektabel gift kvinde, sagde Marie Wittich.

Men efter at Strauss havde truet med at aflyse hele forestillingen, og sætte den op et andet sted, lykkedes det trods yderligere sværdslag at gennemføre prøverne.

Publikum var ellevilde

Til premieren måtte der 38 fremkaldelser til for at tilfredsstille det ellevilde publikum, hvorimod de fleste af kritikerne var grove og nedladende overfor Salome og beskyldte Strauss for at være sensationslysten.

Men netop derfor kappedes en lang række europæiske operahuse om at blive de næste til at præsentere Richard Strauss makabre enakter. Dog var det ikke alle operahuse der fik lov.

I Wien kæmpede Gustav Mahler for en premiere på Hofoperaen, men den blev bortcensureret "af religiøse og moralske grunde". Derfor måtte Mahler, ligesom Puccini, opleve Salome for første gang ved den østrigske urpremiere, der fandt sted i Graz i maj 1906.

Ved samme forestilling var også en 16-årig arbejdsløs østriger ved navn Adolf Hitler til stede. I samme by forbød nazisterne i 1939 en opsætning af Salome, da operaen blev beskyldt for at være en "jødisk ballade".

Forargelse og aflyste forestillinger

Overalt hvor Salome blev opført i de første år, skabte det furore. I Berlin, hvor premieren var planlagt til 5. december 1906, protesterede selveste kejseren. Dog blev der givet tilladelse, da teatrets intendant foreslog, at Betlehemsstjernen skulle vise sig på nattehimlen, og det til trods for at operaens handling udspiller sig adskillige år efter Jesus fødsel.

I New York var der optøjer ved premieren i 1907, hvorefter de følgende forestillinger blev aflyst. Først i 1934 kom Salome på repertoiret på Metropolitan.

Til trods for at Strauss' Salome var et skandalestykke lige fra begyndelsen, er der intet der tyder på at Strauss ønskede dette. Richard Strauss var ikke noget moralsk menneske og religion interesserede ham ikke.

Derimod var han optaget af teater, og han havde et skarpt blik for, hvornår et drama var velegnet til en musikalsk bearbejdelse. Og så var hverken lummer atmosfære eller nekrofili nogen hindring. Tværtimod.

"Gefundenes fressen"

Efter at Richard Strauss havde set Oscar Wildes skuespil Salome i en tysk oversættelse på Max Reinhardts Kleines Theater i Berlin, var han ikke i tvivl om, at det her var "gefundenes Fressen".

Wildes tekst var i Hedwig Lachmanns tyske oversættelse i det store og hele lige til at gå til. Her var en dramaturgi med en række psykologisk interessante personer, som indgik i tæt samspil med hinanden, og så var stemningen i dramaet ladet med spænding.

Den skiftevise tiltrækning og frastødning personerne imellem er overvældende, den indbyrdes magtbalance er labil, der er stærke erotiske kræfter i sving, og så udspiller dramaet sig i et eksotisk miljø, der er indhyldet i et anelsesfuldt blegt måneskin.

Teaterstykket Salome giver kort sagt en fingernem komponist som Richard Strauss masser af muligheder for at brillere med det helt store orkestrale farvespil.

Handlingen:

På kong Herodes slot i Tiberias år 30 e.Kr. er der fest. På terrassen står den unge soldat, Narraboth, og ser med stor betagelse ind på Salome, kong Herodes steddatter. Narraboth bevogter en cisterne under terrassen, hvor profeten Jochanaan holdes fanget.

Inde fra festsalen høres støj og skænderier, og fra cisternen lyder Jochanaans profetier om ham, der vil komme.

Salome kommer ud på terrassen, da hun er blevet træt af sin stedfars tilnærmelser og hører her Jochanaans stemme. Da hun får at vide, at det er en ung mand, som holdes fanget, beder hun om at måtte se ham.

Narraboth er så forgabt i Salome, at han trods Herodes ordre om det modsatte lader sig overtale til at Jochanaan hentes op. Salome stirrer halvt fascineret halvt frastødt på profeten og bliver grebet af et vildt begær.

Jochanaan holder en straffetale mod Herodes og Herodias. Trods Narraboths advarsler vil Salome røre ved og kysse profeten. Dette får den unge soldat til at begå selvmord, uden at Salome ænser det. Jochanaan forbander hende og føres atter ned i cisternen.

Herodes og Herodias kommer nu også ud på terrassen ledsaget af deres hof. Jochanaans stemme lyder fra cisternen og Herodias forlanger, at han bringes til tavshed, men Herodes tør ikke gøre ham noget, da han betragter ham som en stor profet.

Herodes holdning får jøderne til at skændes om Jochanaans betydning, men de afbrydes også af profetens fordømmelser fra cisternen.

Herodias bliver rasende over fordømmelserne, men Herodes kan se, at profeten har gjort indtryk på Salome.

For at fange hendes opmærksomhed beder han hende danse. Salome vil først ikke, hvilket hendes skinsyge moder ivrigt støtter, men Herodes trænger ind på Salome og lover at opfylde alle hendes ønsker, hvis hun vil danse.

Hun danser så den berømte syv slørs dans – og forlanger som belønning Jochanaans hoved på et sølvfad. Forfærdet afslår Herodes at stå ved sit løfte og lover Salome alverdens rigdomme i stedet, men Salome holder fast og Herodes må, for ikke at tabe ansigt, udstede befalingen.

Hovedet bliver rakt op fra cisternen og henrykt kysser Salome det afhuggede hoveds mund. Det bliver for meget for Herodes, som ikke kan beherske sin væmmelse og befaler soldaterne at dræbe Salome.

P2 LIVE



lige nu
Amadeus

Eftermiddag med Frank Jensen og Anne Termansen. Godt selskab, musik, overraskende historier og en quiz, hvor du skal slå ørerne ud. www.dr.dk/p2