Pas på kreditkortet i julehandlen: Klassisk musik får dig til at shoppe dyrere

Musik påvirker mennesker – og klassisk musik kan få dig til at købe dyrere ind, viser undersøgelser.

Klassisk musik kan få kunderne til at opfatte varerne som mere eksklusive - og spendere lidt mere, viser forskning. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Lyt til den "farlige" shoppingmusik - eller måske er det bedre ikke at kende den på forhånd?

Når du skal ud og shoppe de sidste julegaver, så hold ørene åbne:

Hvis der er klassisk musik i luften, er der nemlig risiko for, at du kommer til at bruge lidt længere tid i butikken – og købe lidt mere luksuriøst ind.

Det viser flere undersøgelser af kundernes adfærd, når butikkerne vælger forskellig slags baggrundsmusik.

- Der er mange studier, som viser, at vi opfatter, at varerne er af bedre kvalitet, når vi hører klassisk musik i en butik, siger Pernille K. Andersson til finske Yle.

Hun har skrevet doktorafhandling om, hvordan butikskunder reagerer blandt andet på musik, når de shopper.

Klassisk høres som eksklusivt

Generelt får det kunder til at blive længere i butikker, hvis der bliver spillet musik – med mindre det altså er en genre, der direkte skræmmer dem væk.

Men det har altså også betydning, hvilken type musik der strømmer ud af højttalerne.

I et eksperiment fra 1993 satte forskerne skiftevis popmusik og klassisk musik på som baggrundsmusik i en vinbutik. Selvom kunderne købte lige mange flasker uanset musikken, valgte de dyrere vine, når der blev spillet klassisk musik.

- Kunderne associerer således, sandsynligvis ubevidst, klassisk musik med eksklusivitet, hvilket får dem til at købe dyrere vine, forklarer den svenske forsker Sven Olov Daunfeldt, der har samlet forskningsresultater om musik i forretninger i en rapport i samarbejde med blandt andre Spotify.

Ifølge Pernille K. Andersson kan et lavprisvarehus dog ikke tricke dig til at tro, at deres produkter er af eksklusiv kvalitet bare ved at spille Mozart.

- Så kommer der en konflikt mellem vores synsindtryk og musikken, der spilles, siger hun.

Klassisk siden 1973

En af de butikskæder herhjemme, der spiller klassisk musik, er Søstrene Grene.

Deres musikvalg går helt tilbage til 1973, hvor direktør Mikkel Grenes forældre åbnede den første butik i Aarhus. Hans far kom på det tidspunkt fra en karriere som balletmester.

- Så han var meget fascineret af klassisk musik og brugte det også i musikken som iscenesættelse, forklarer Mikkel Grene til dr.dk/klassisk.

- Så har vi egentlig bare holdt fast i det, fordi vi synes, det giver den særlige stemning i butikken, vi godt kan lide.

Søstrene Grene-direktøren forklarer, at butiksoplevelsen skal være en afslappende oplevelse og bringe alle sanser i spil gennem for eksempel dufte, naturmaterialer og klassisk musik.

Han erkender dog, at butikkerne med den lange sneglede gang, hvor der opstår kø på travle tidspunkter, kan virke stressende – men mest på mænd.

- Kvinderne har en anden oplevelse af Søstrene Grene som noget hyggeligt, et åndehul med selvforkælelse, siger han.

Langsom musik kan få dig til at købe mere

Og det, Mikkel Grene her er inde på, bakkes faktisk op af forskerne; Hvordan du reagerer på musik, afhænger nemlig blandt andet også af dit køn.

Flere andre faktorer påvirker også, hvordan du i sidste ende reagerer på musikken i butikken:

  • Tempoet: Langsom musik får kunderne til at blive længere, hurtige rytmer genner folk hurtigt igennem. En undersøgelse fra 1982 viser desuden, at kunderne brugte markant flere penge i en dagligvarebutik med langsom musik i højttalerne.

  • Genkendelighed: Hvis du ikke kender musikken, kan tiden i butikken føles væsentlig længere. Hvis du kender den, virker det som om, tiden går hurtigere.

  • Oprindelsesland: I et eksperiment skiftede forskerne mellem tysk og fransk musik i en vinhandel. Og søreme om ikke der røg mere fransk vin over disken, når der blev spillet franske toner - mens tysk vin omvendt solgte mere til tysk musik.

Så hvis du vil undgå at købe alt for meget dyrt fransk køkkenudstyr, så forlad straks butikken hvis de sætter Erik Saties 'Gymnopédie No. 1' på...

Kilder: De citerede rapporter er alle opsummeret i Sven Olov Daunfeldts forskningsoversigt 'Musikens effekter på konsumenternas beteende'.

Facebook
Twitter