Klassisk til turen hjem efter en nat i byen

Mange har prøvet det før. Som en anden Steppeulv, à la den i Hermann Hesses ikoniske roman af samme navn, traver man hjem gennem natten; gennem tågen, der skvulper op ad bymurenes facader, forbi neonskiltene der sukker efter nye alfabeter, forbi søvnige mennesker på en trappesten.

Hjemturen kan foregå i så mange tilstande, men hvem har ikke prøvet at være i det melankolske hjørne. Snart står solen op, den næste dag bliver sovet væk, man har ikke scoret på baren. Kampen er tabt! Den sidste vals er spillet.

Lyset bryder frem og natten er truet, og man vil måske helst forblive i mørkets tryghed.

Denne playliste hylder på én gang afslutningen på en våd aften, den mørke aftenhimmel og længslen efter den kærlighed, der heller ikke lod sig materialisere den aften. Musikken er hentet fra koncerter som DR har optaget og sendt i P2. Læs mere om musikken her nedenfor.

Ravel: Introduktion og allegro Musikken er skrevet som en del af det franske harpekapløb! Firmaet Pleyel sendte en kromatisk harpe i handlen i begyndelsen af 1900-tallet, og de fik Debussy til at skrive musik til det nye instrument. Firmaet Érard fulgte straks efter, og bestilte dette stykke hos Maurice Ravel. Harpen er naturligvis i fokus.

Den allersidste dans Kai Normann Andersen var egentlig uddannet bankmand, men han blev meget populær som komponist. Han var særdeles produktiv og skrev mere end 900 melodier, bl.a. til film og revyer. Den allersidste dans kommer fra syngefilmen Mød mig på Cassiopeia.

Tango Asleep af Piazzola Den argentinske komponist Piazzola lader tangoen og den klassiske musik mødes i et på samme tid melankolsk, bedrøvet og optimistisk værk. Bandoneonen åbner langsomt op, som et menneske, der træder ud af værtshuset i den kølige maj-luft en nat, hvor tågen har fat og klokken for længst har passeret midnat. Han ser sig tilbage med længsel i blikket og snart kommer violinerne og supplere harmonikaens ensomme toner.

Valse SentimentaleTjaijovskijs Valse Sentimentale bringer dig videre i natten. Du vil hjem, men finder en bænk og lader indtrykkene fra natten synke ned gennem kroppen, mens tilsyneladende lykkelige par traver arm i arm forbi den bænk du sidder på.

O du mein holder Abendstern Er der da ingen hjælp at hente? Jo! Man kigger op mod himlen, hvor de lavt hængende skyer for et øjeblik er væk og man ser stjerner fylde den sorte himmel. Og dér hænger den dejlige aftenstjerne, som komponeret af Wagner til allersidst i Tannhäuser. Hvem har ikke på et tidspunkt haft en Elisabeth i sit liv? En kærlighed, der aldrig fysisk kom én selv til gode, men som man ofrede. Et lyspunkt i en mørk og traurig nat – ligesom det for Wagner var et nærmest uvant moment af italienske dimensioner.

Morgen af Richard Strauss Nostalgien vedbliver at have sit tag i én. Længslen efter kærligheden, efter personen, man så gerne ville være sammen med. Langsomt vader man gennem natten, som er blevet en ny morgen der gryr, mod lykken, der venter lige om hjørnet. Richard Strauss hjælper dig til at se optimistisk på nattens fiasko med sin smukke Lied 'Morgen'.

Pur ti Miro Vi bliver i temaet for kærlighed, for Monteverdis flere hundrede år gamle smukke duet fylder luften. De sidste skridt op ad trappen bliver knap så tunge, når 'Pur ti Miro' strømmer ind i ørerne. Melankolien er kureret, det hele skal nok gå! Nattens fiaskoer glider til side.

Facebook
Twitter