Radiovært overrasker Silas Holst med step – foran 12.000 danskere

Musicalstjernen har lært Stine Rosengren at steppe i P2-programmet "The Sound of Musical".

Tå frem - tå tilbage - hæl. Stepdans har en lang tradition i musicals. Måske husker du Fred Astaire? Eller tænk på Gene Kelly med sin paraply og stepsko i musicalen "Singing in the Rain". Step et klassisk musicaltræk.

Så skal man ikke kunne steppe, når man er vært på et musicalprogram? Det har musicalstjerne- og P2-værten Silas Holst i hvert fald sat sig for at lære sin medvært Stine Rosengren.

De to har snøret stepskoene og øvet "shuffles" hver uge i de sidste fem minutter af deres radioprogram "The Sound of Musical". Lørdag skulle Stine Rosengren så vise, hvad hun havde lært til DR Slotskoncert- Musical Mesterværker - foran et publikum på 12.000 mennesker.

- Det har jeg personligt glædet mig til i de sidste seks måneder, fortalte Silas Holst.

Artiklen fortsætter nedenfor.

Elendigt stepvejr i Danmark

Lærermesterens iver smittede dog ikke af på eleven. Stine Rosengren har tidligere fortalt i radioprogrammet, at hun ikke kan lide at danse. Og hun havde også en god undskyldning med for ikke at have lavet sine lektier:

- Det har været et elendigt stepvejr i Danmark i år, sagde hun og fortsatte: Når man bor i lejlighed, så skal man ned i gården, og det har jo stået ned i stænger, så jeg har sejlet rundt i mine stepsko.

Silas Holst har selv danset, siden han var to år, så han havde alligevel store ambitioner på radioværtens vegne. Han demonstrerede på lette fødder, den koreografi, radioværten skulle efterligne. Men som du kan se i videoen i toppen af artiklen, havde Stine Rosengren et trick i ærmet.

P2 LIVE



lige nu
P2 Morgenmusik

- fortsat.