Rie Koch

Eftersom duft er en udfordring at formidle i radioen er jeg glad for at være på P2, hvor vi til gengæld giver musikken videre.

Lyde og dufte - det første, man husker - og det sidste, man glemmer. Duften af mormors frikadeller blandet med morfars hyggespil på flyglet - Liva Weel og Debussy. Eller min klaverlærerindes eksotiske sæbe blandet med tonerne af Granados. Og som helt lille: Den store Maribo Domkirke. Dengang endnu større: Fugtige kampesten fuget med en kolossal lyd af orgelmasse. Ikke bare en erfaring og erindring til at bygge videre på - men lige dér, hvor sanseapparatet vækkes, og forståelse for tider, steder og nye rum grundlægges.

Musik følger på den måde én hele livet fra start til slut. Jeg har selvfølgelig i mit voksenliv fintrimmet oplevelserne ved at synge professionelt i forskellige danske ensembler, ved at holde højskoleforedrag, koncertintroduktioner, skrive - og lave radio i alle de år, som jeg har. Men det er stadig sansningen, der er indgangen: lydene og duftene. Eftersom duft er en udfordring at formidle i radioen er jeg glad for at være på P2, hvor vi til gengæld giver musikken videre.

Facebook
Twitter