Rockbandet Sort Sol er fan af Mahler: Jeg vil sgu ikke gå glip af en symfoni med ham

Da Sort Sols seneste album, 'Stor langsom stjerne', udkom i foråret, var hverken Steen Jørgensen eller Lars Top-Galia til stede, da pladereceptionen blev skudt i gang - de var taget til klassisk koncert.

To af Sort Sols medlemmer kom temmelig meget for sent deres egen fest, da bandet i foråret fejrede deres vej tilbage til den danske rockhimmel efter 16 års pause.

Forsanger Steen Jørgensen og guitarist Lars Top-Galia droppede nemlig helt bevidst første del af rockfesten til fordel for en berusende flirt med den klassiske musik.

I stedet for at fejre den nye plade smuttede de to gamle punkrockere en tur i DR Koncerthuset for at høre Mahlers dødsmærkede sjette symfoni.

Parallel til egen plade

- Det var en særlig glæde at høre koncerten på dagen for vores egen udgivelse. På det tidspunkt var vi ved at drukne i albummet, så det var dejligt bare at kunne læne sig tilbage, siger guitarist Lars Top-Galia og afslører at det dog ikke lykkedes at glemme den nye plade helt undervejs.

- Vi følte en sær parallel til 'Stor langsom stjerne', der også har de her lange flydende sekvenser.

Symfonien blev siddende i kroppen på Sort Sols karismatiske frontmand, Steen Jørgenen, længe efter, han forlod koncerthuset for at deltage i sin egen pladereception.

- Ja, vi fejrede vores plade med Mahler. Hans musik er berusende. Man skal acceptere, at det sidder i kroppen i flere dage efter. Det er der selvfølgelig nogen, der står af på, men jeg vil sgu ikke gå glip af en Mahler-symfoni, siger forsanger Steen Jørgensen.

Hamret ned af skæbnen

Hvis man vil beruses af Mahler, er det om at slå til, når muligheden byder sig. Det er ikke hver dag, hans melankolske og episke musik stiger op fra dødsriget og vækkes til live af et symfoniorkester i Danmark.

Især ikke hans 6. symfoni, som kræver et helt særligt instrument: En moppedreng af en hammer, der banker symfoniens hovedperson på plads med tre øredøvende slag.

Mahler så skæbnen som en elefanttung urkraft, der kunne banke folk ned. Ifølge komponisten skulle det udtrykkes i en støj, der er ”kort og mægtig, men kedelig i resonans, og med en ikke-metallisk karakter, som i et øksefald”.

Bombastisk, jovist, men som Lars Top-Galia påpeger:

- Mahler formåede at få en fin underspillet sødme frem sammen med melankolien.

Klassisk musik i punkpladerne

Selvom de to musikere prioriterede Mahler over deres egen fest, bruger de ikke den østrigske komponist som direkte inspiration, når de selv laver musik.

Men de er enige om, at klassisk musik altid har haft en plads i Sort Sols musikalske univers.

- Kronos Quartet var skelsættende for Sort Sol. Det var der, vi følte et direkte bånd til den moderne klassiske musik, hvor der ingen afstand var længere. De havde den der lige-i-ansigtet lyd, som netop var den lyd, vi også arbejdede med, siger Lars Top-Galia.

Udover Kronos Quartet finder bandet blandt andet inspiration i eftertidens mere eksperimenterende tolvtone-kunstnere som Schönberg og Stockhausen.

- Selvom man ikke skulle tro det, så har klassisk musik faktisk været en fast følgesvend i løbet af vores lange karriere, siger Steen Jørgensen.

Sort Sols klassiske inspiration

(Foto: Florence Homolka)

Schönberg: Tolvtoneteknikkens far

Hvis man siger tolvtoneteknik, må man også sige Arnold Schönberg (1874-1951).

Den østrigske komponist og musikteoretiker udviklede den eksperimenterende teknik, der siden har inspireret komponister over hele verden - og altså herunder Sort Sol.

Teknikken går ud på at ligestille alle 12 toner i den kromatiske skala, så de indgår på lige fod i et stykke musik, fremfor at bygge sin komposition op om grundtoner og skalaer. For Schönberg var det en måde at forny traditionen på uden at kaste alle andre traditionelle kompositionsteknikker som form, rytme og instrumentation over bord.

(Foto: Kathinka Pasveer)

Stockhausen: Betydningsfuld avantgardekomponist

En af dem, der har fundet inspiration i Schönbergs eksperimenterende teknik, er tyske Karlheinz Stockhausen (1928-2007).

I hans tidlige værker kan man tydeligt høre, at hverken Stravinsky eller Schönberg har levet forgæves.

Han udviklede sig dog hurtigt i sin egen retning og bliver i dag betragtet som en af de mest toneangivende avantgardekomponister i det 20. århundrede.

Fra omkring 1950 begyndte han at eksperimentere med elektronisk musik, og i perioden 1977-2003 skabte han værket 'Licht', en operacyklus om skabelsesberetningen. Værket består af syv operaer og breder sig ud over 29 timers musik.

(Foto: Sachyn Mital © Photo credit: Sachyn Mital)

Kronos Quartet: Grimt, smukt og eksperimenterende

Kronos Quartet er en amerikansk strygerkvartet med base i San Fransisco. Kvartetten har eksisteret i forskellige konstellationer siden 1973.

En af de gennemgående karakterer i kvartetten er violinist David Harrington, der stiftede orkesteret med en intention om at lave musik, der kunne afspejle livet i al sin skønhed, grimhed og vildhed.

Kronos Quartet eksperimenterer på deres næsten 40 studiealbums med en lang række genrer, herunder klassisk, mexikansk folkemusik, tango og jazz og har også løbende lavet filmmusik til blandt andet Heat (1995), Requiem for a Dream (2000) og The Great Beauty (2014).