Tema Vidunderbørn

Se Emma smadre helt nye balletsko: Nogle gange holder de kun i en time

Det er ikke så yndigt, når balletsko skal gøres klar til brug. Se her, hvordan en danser gør sig klar.

'Vidunderbørn' på DR1 og Disneys nye 'Ballerina'-film får nok mangt et barn og dagdrømmer til at svæve væk på en lyserød sky af tyl.

Men virkelighedens balletliv er noget hårdere - også for de yndige balletsko!

Som du kan se i videoen ovenfor, skal tåspidsskoene nemlig både trampes på og nærmest radbrækkes, før man tager dem på fødderne. Ellers er spidsen, der er lavet af papirmasse, lim og træ, simpelthen alt for hård.

Vidunderbørn

Læs om deltagerne og se nyheder og højdepunkter fra Vidunderbørn på DR1

Gå til tema

- Det første vi gør at at træde på boksen, og så tager man sålen og knækker og brækker, fortæller den kongelige balletdanser Emma Håkansson, mens hun molestrerer en helt ny tåspidssko.

Skoene er i øvrigt ikke 'bare' sko. De er lavet specielt til den enkelte danser:

Sådan i gennemsnit vil jeg sige, at et par nye tåspidssko ryger efter tre dage.

Emma Håkonsson

- Alle ballerinaer får lavet tåspidssko, så de passer til alle målene på deres fødder. Så dem, jeg har, passer kun til mig - og ikke til andre, siger Emma Håkansson, som tidligere på året også kunne ses i DR3's serie 'I forreste række'.

Når balletskoen er gjort klar, har den også et temmelig kort liv. Nogle sko holder 14 dage, andre kun en time.

På en aften kan solodanseren i 'Svanesøen' godt slide flere par sko op!

- Sådan i gennemsnit vil jeg sige, at et par nye tåspidssko ryger efter tre dage, fortæller Emma Håkansson.

P2 LIVE



lige nu
Natsværmeren

- med klassisk musik og det, der ligner. Vært: Katrine Ring. www.dr.dk/p2 (Sendes også 3.03).