Tema Vidunderbørn

Se hvordan man spiller klaver som en pro  - og lær hvad pedalerne er til

Pianist Per Salo viser, hvordan man spiller både sagte og sindssygt højt på tangenterne. Og bruger de der pedaler.

Klaver er nok et af de letteste instrumenter at spille på - hvis det bare gælder om at frembringe lyd.

Men hvis man rigtigt skal kunne betvinge de mange tangenter, som 13-årige Erik gør i 'Vidunderbørn' på DR1, så skal der naturligvis noget mere til.

Vidunderbørn

Læs om deltagerne og se nyheder og højdepunkter fra Vidunderbørn på DR1

Gå til tema

Som DR SymfoniOrkestrets pianist Per Salo viser i videoen herover, er der blandt andet to eller tre pedaler under instrumentet, som mange spørger sig selv om, hvad egentlig er til.

Kort sagt kan de hver især forlænge musikkens klang, nogen af tonernes klang - og dæmpe lyden.

Hårdt spændt op!

  • Et moderne klaver har 88 tangenter.

  • Der er omkring 230 strenge i klaveret. Der er nemlig mere end én streng for hver tone (undtagen i det dybe register).

  • Hver streng er spændt til et træk på omkring 75 kilo, så støbejernsrammen skal kunne klare et samlet træk på 18 ton!

  • For et stort koncertflygel er det endnu mere: Her trækker strengene op til 30 ton!

For rigtigt at spille skal man selvfølgelig også have styr på teknikken. Det gælder både hurtigt fingerarbejde, men også hvor meget vægt, man skal lægge i tangenterne.

Hvis man skal spille stille og tyst, er det således kun fingerleddene, man skal bevæge mod tangenterne. Skal det være lidt mere temperamentsfyldt, kan man begynde at bruge vægten af håndled og underarm.

Og skal man spille virkelig, vanvittigt og voldsomt højt, kan man tage både overarme, skuldre og hele overkroppen i brug, når man lægger vægt i musikken!

P2 LIVE



lige nu
P2 Koncerten

Concerto Copenhagens julekoncert 2017. Den engelske kontratenor Alex Potter er solist i koncert med mindre kendt julemusik fra barokken af bl.a. Telemann, Zelenka, Vulpius, Locatelli, Vivaldi og Corelli. Alex Potter og Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen. (Trinitatis Kirke 14. december). Vært: Jakob Wivel. www.dr.dk/p2koncerten (Sendes også natten til mandag 00.05).