Se symfoniorkester afsløre danskernes favoritklassiker - skrevet af en stokdøv komponist

Beethovens 9. symfoni indtager suverænt førstepladsen på Klassisk Top 50, valgt af brugerne på P2 og dr.dk/klassisk.

Beethoven er et hit hos danskerne, når de vælger klassisk musik.

På Klassisk Top 50 indtager komponisten ikke mindre end syv pladser, og den legendariske '9. Symfoni' stråler allerøverst på førstepladsen.

Symfonien indeholder blandt andet korhymnen 'An die Freude', som du kan se i videoen ovenfor med DR SymfoniOrkestret og DR KoncertKoret, optaget til Klassisk Top 50-finalekoncerten fredag aften.

'Ode til glæden', som stykket hedder på dansk, har genlydt over store dele af verden og inspireret til glæde, sammenhold og fremtidstro. Men faktisk skrev og opførte Beethoven værket for døve øren - bogstavelig talt.

Omkring år 1800 begyndte den dengang 30-årige Ludwig van Beethoven at miste hørelsen - og da han skrev sin 9. symfoni færdig op til uropførelsen i 1824, var han for længst blevet fuldstændig døv.

- Det svarer vel til, at Michelangelo havde dekoreret Det Sixtinske Kapel uden selv at kunne have se det. Ganske enkelt imponerende, skriver Lenny Højsgård Andersen i sin nominering af den 9. symfoni til Klassisk Top 50.

Beethoven stod iøvrigt også selv på podiet til premieren og gav instruktioner til orkestrets kapelmester. Men da publikum brød ud i et bragende bifald efter symfonien, blev han bare stående: Han kunne ikke høre den forrygende hyldest!

Et stormløb fuld af følelser

Beethoven brugte stort set lige så lang tid på sin 9. symfoni, som han havde brugt på de foregående otte symfonier, der blev skrevet fra fra 1799-1812.

Han studerede muligvis allerede Schillers digt 'An de Freude' i 1790'erne, men færdiggjorde først symfonien i 1824. Det er et højde- og slutpunkt og en sidste kraftanstrengelse, hvor han med al sin erfaring og kompositoriske genialitet tager den klassiske musik til nye højder.

Forfatter, musiker og radiovært Kristian Leth har på P2 kaldt værket 'et stormløb mod hele den symfoniforståelse, han selv har været med til at bygge op'. Det er komponistens egne, indre idéer, der er styrende, ikke et bestillingsarbejde fra hoffet, sådan som musikværker ellers typisk var på det tidspunkt.

Ludwig van Beethoven var midt i 30'erne, da han blev malet af Joseph Willibrord Mähler i 1804-05. (© wikipedia)

Symfonien er fuld af eksperimenter og tårnhøje kunstneriske ambitioner, der ikke altid stryger sin lytter med hårene. Med tiden har vi dog vænnet os så meget til det, at det i dag lyder som klassisk pop.

Det er Flemming Lindblad også inde på i sin begrundelse for at nominere værket til Klassisk Top 50:

- Den opsummerer hele Beethovens virke, som i forvejen er så bredt, at det favner, alt hvad man kan ønske sig. Der er uovervindelig glæde, stille eftertænksomhed, vrede, fortvivlelse og melankoli. Andre behøver adskillige symfonier for at komme omkring disse følelser, men ingen så effektivt og mesterligt som Beethoven.

Musik der samler menneskeheden

Ud over de storladne toner rummer Beethovens 9. symfoni også en tematik, som har sat sig dybe spor i verdenshistorien.

En central del af værket er nemlig den tyske digter Friedrich Schillers digt ’An die Freude’ (’Til glæden’ på dansk), hvis kongstanke er 'et broderskab mellem alle mennesker'.

Gennem tiden har mange kunnet spejle sig i dens idealistiske vision og fremtidstro. Dele af den 9. symfoni blev eksempelvis spillet i stedet for Øst- og Vesttysklands respektive nationalmelodier, da de to lande stillede ét fælles tysk hold til OL i perioden 1956-68.

Korstykket blev i 1985 udvalgt som officiel hymne for Den Europæiske Union. Og i 1989 blev den opført i Berlin under ledelse af Leonard Bernstein for at markere murens fald og den tyske genforening.

Netop det bagvedliggende budskab om forsoning er en af grundene til, at flere brugere har peget på Beethovens 9. symfoni som verdens bedste klassiske værk:

- Jeg kan ikke lige komme på andre værker, der rummer den samme appel, håb og vision til nutidens og fremtidens mennesker og menneskehed, lyder det eksempelvis fra Johannes Arild Dahl Sveigaard.

- Musikken er stærk og smuk. Og så er den kommet til at stå for mig, som symbolet på et Europa, som jeg for alt i verden ønsker at være en del af. De andre taler sprog, som jeg ofte ikke forstår. Og de banker os i fodbold. Men det samlede Europa er en rigdom af kultur og mangfoldighed. Og vores eneste chance i den her verden. Og alt det forenes i stemmerne i Beethovens 9. symfoni, skriver Tommy Abraham Mostrup,

Facebook
Twitter