Se videoen: Missionærerne i swingerklubben

Minna Grooss og Celine Haastrup tager rundt i Danmark og spreder begejstring for klassisk musik. I fjerde afsnit viser de, hvordan Händels Hallelujakor måske kan bruges i swingerklubben.

Celine Haastrup og Minna Grooss tager dirigentstokken i hånden i bedste James Bond stil, og bevæger sig taktfast og sikkert frem mod de vildfarende for at overbevise dem om en ting: klassisk musik som den eneste sandhed og frelse mod al verdens musikalske ondskab.

Fjerde afsnit har fået titlen 'Halleluja i swingerklubben'. Her vil de to håbefulde forsøge at få Halleluja-koret fra Händels Messias sluset ind på anlægget i swingerklubben City Swingers på Amager i København.

Følg med her på siden, når vi sender missionærerne ud med klassisk musik. De vil have Beethoven på golfbanen, opera i biker-klubben, moderne russisk tonekunst i spa-badet og Mozart i tattoo-mapperne.