Følelsernes fest

Skal du trille æg eller sømmes til et kors? Få styr på 6 uomgængelige påsketraditioner

Påsken gemmer på både ekstreme og hyggelige traditioner. Og mens en del af dem involverer æg, er der også de langt mere blodige markeringer af forårets store højtid.

Påsken er ikke kun æg og påskehare. Nogle steder gennemlever pilgrimme Jesu sidste dage med piskeslag og korsfæstelse for på den måde at udtrykke deres kristne tro. (Foto: Nóel Celis © AFP/SCANPIX)

Korsfæstelse, gækkebreve og æg i massevis.

Påsken gemmer både på ekstreme, hyggelige og overraskende traditioner. Mens vi herhjemme har fået ægget ind som en stille og rolig gastronomisk del af nærmest samtlige påsketraditioner, går de vildere til værks ude i verden.

Her har vi samlet seks traditioner fra ind- og udland, der på hver deres måde skriger 'påske'.

Korsfæstelserne langfredag er ilde set i den katolske kirke, som mener, det er blasfemisk. (© sCANPIX)

En tur på korset på Filippinerne

Var det noget med at bruge en af påskedagene på et kors? På Filippinerne er der tradition for, at kristne pilgrimme lader sig korsfæste langfredag for på den måde at gennemleve Jesu lidelser på korset.

Mange gør det som en tilbagevendende tradition. Blandt andet den filippinske håndværker Ruben Enaje, der efter sigende er blevet korsfæstet 30 gange siden midten af 1980’erne.

Foruden korsfæstelsen er der også mange pilgrimme, der gennemlever Jesu lidelser i påskeugen ved at piske sig selv eller bære tunge trækors.

Det er dog en tradition, som den katolske kirke ikke er vild med. Den mener, det er udtryk for blasfemi - altså gudsbespottelse.

Palmesøndag er der optog i Jerusalem, hvor folk bærer palmegrene. (© sCANPIX)

Gennemlev hele påskeugen i Jerusalem

Vil man opleve den originale kristne påske, så er Jerusalem stedet, hvor de religiøse traditioner har deres begyndelse.

Byen er den selvsamme, som omtales i påskefortællingerne i Det Ny Testamente, så her kan man gå i Jesu fodspor. Fra palmesøndag går byen amok i noget, der bedst kan beskrives som bibelsk reenactment: Her gennemlever man de enkelte dage og begivenheder, som er beskrevet i Biblen.

Det betyder blandt andet jubelsoptog med palmegrene palmesøndag og optog ad Via Dolorosa langfredag. ’Via Dolorosa’ betyder ’smertens vej’ og er efter sigende den vej, som Jesus gik på på vej til Golgata, hvor han blev korsfæstet. Optogene er ofte deciderede 'reenactments' - altså genopførelser af fortællingen fra Biblen - og involverer derfor ofte teaterblod og kostumer.

(© sCANPIX)

Gækkebreve for kys og chokoladeæg

Påsken er andet end fortællingen om Jesu død og opstandelse, og herhjemme bliver den især markeret som en forårsfejring. Den folkelige markering er tæt forbundet med gamle skikke og traditioner – blandt andet gækkebrevet, der er en helt særlig dansk tradition.

Skikken kendes tilbage fra 16-1700-tallet, hvor man lavede bindebreve. Bindebrevet var en slags kærlighedsbrev, hvor der var bundet en knude eller skrevet en gåde. Kunne man gætte gåden eller løse knuden, så ventede der et kys.

Med tiden blev det afløst af det klippede gækkebrev, som vi kender det i dag, og i løbet af 1900-tallet overtog børnene klipperiet. Og så kom chokoladeæggene også til.

(© Getty Images)

Konkurrence i at trille æg

Hvert år følger verdens medier spændt med, når den amerikanske præsident og en masse indbudte gæster ruller æg på græsplænen foran Det Hvide Hus.

Legen går ud på, at man triller æg ned ad en bakke, og så gælder det om at ramme de andres æg. Herhjemme er skikken kendt fra Skåne så langt tilbage som til 1600-tallet, og det er derfor, det særligt er på Sjælland, man dyrker traditionen.

En anden æggeleg er ’at pikke æg’. Her slår man den spidse ende af ægget mod sin modstanders æg, og taberen er den, hvis æg først går i stykker.

Når vi er så vilde med æg i påsken, er det fordi, ægget er en af de små forårsbebudere. Det var nemlig først til foråret, at hønsene begyndte at lægge æg. Ægget er med andre ord et frugtbarhedssymbol, som siden den før-kristne tid har hørt foråret til.

Mange kaniner har igennem tiden været tvunget til at stå model til historien om påskeharen - i mangel på hare. (© Getty Images)

Påskeharen lægger æg til børnene

Ingen påske uden haren, der lægger æg!

Den lidt mystiske tradition med den æg-læggende hare stammer fra Tyskland. De første beretninger om påskeharen stammer fra Heidelberg i Tyskland så langt tilbage som til 1600-tallet.

Påskeharen emigrerer til USA med de tyske udvandrere i 1800-tallet, men det er først i begyndelsen af 1900-tallet, at påskeharen hopper over den danske grænse. Derfor er traditionen med at finde påskeæg især blevet dyrket i det jyske.

I begyndelsen byggede børnene små reder til haren, hvor den så afleverede små kulørte æg, hvis børnene havde opført sig ordentligt. Med tiden er reden blevet til en kurv, som påskeharen selv medbringer – og så er det haren, der gemmer æg i huset eller haven, som børnene så skal finde.

(© Visit Ærø)

Koge påske på Ærø

Den lille ø i det sydfynske øhav, Ærø, har sin helt egen påsketradition påskelørdag: 'Koge æg', som de lokale kalder det.

Øens beboere mødes på stranden, hvor de tænder bål, og så begynder det store stegeri og kogeri ellers. Pølser ristes, æg koges og der drikkes øl.

Man er ikke helt sikker på, hvornår traditionen har sin oprindelse, men den går i hvert fald så langt tilbage som starten af 1900-tallet. Her var påskelørdag en mulighed for især øens karle og piger til at nyde en fridag i festligt lag væk fra huset eller gården.

Kilder: Kulturhistoriker Caroline Nyvang, religion.dk, kristendom.dk, Historie-online

Facebook
Twitter