Tema Vidunderbørn

Sofie Linde efter 'Vidunderbørn': Mine fordomme om klassisk musik er gjort til skamme

DR-værtinden Sofie Linde lærte noget af at opleve talenterne fra 'Vidunderbørn' i lørdags.

Sofie Linde var gæstedommer i andet program af 'Vidunderbørn' på DR1 lørdag aften. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix & DR)

Klassisk musik er ikke kun for skøre mennesker.

Det lærte DR's rutinerede tv-værtinde Sofie Linde blandt andet, da hun var gæstedommer til 'Vidunderbørn' lørdag aften.

- Min fordom var en lille smule, at når man er klassisk, kan man godt være en smule 'nutty', lød det fra Sofie Linde i programmet.

Vidunderbørn

Læs om deltagerne og se nyheder og højdepunkter fra Vidunderbørn på DR1

Gå til tema

Da hun satte sig i dommerstolen for at opleve de seks børn klassiske talenter, hev den rutinerede værtinde fra blandt andet X Factor straks fordommen frem. Med et glimt i øjet anklagede hun meddommerne Phillip Faber og Michael Bojesen for at være eksemplerne, der havde fået hende på tanken om det nørdede.

Svært at være barn og klassisk

Overfor DR uddyber Sofie Linde, hvad hun mente med fordommen.

- Jeg havde måske en fordom om, at det krævede en så stor mængde disciplin at dygtiggøre sig inden for klassisk musik, at det var svært at være 'barn' samtidig, fortæller Sofie Linde.

- De fordomme blev bragt til skamme, da jeg mødte og mødte og oplevede de her børn.

Mine fordomme var en lille smule, at når man er klassisk, kan man godt være en smule 'nutty'

Sofie Linde

Det var en temmelig begejstret Sofie Linde, der i lørdagens program fik lov til at kommentere på de talentfulde børn ét efter ét.

- De var fulde af liv og et oprigtigt og selvvalgt engagement inden for deres kunstart. Jeg tager hatten af for hver af dem – og misunder deres interesse, kunnen og hengivenhed, siger hun.

Smeltede pop og klassisk sammen

I lørdagens udgave af 'Vidunderbørn' på DR1 skulle de seks talentfulde børn forsøge at smelte popmusik og de klassiske kunstarter sammen.

Programmet var altså spækket med musik, som blandt andet er skrevet af Lukas Graham, Katy Perry og Adele.

Se hvordan det gik for børnene i programmet, som kan streames HER.

Her er deltagerne i Vidunderbørn

  • Nicolas på 11 år fra Herning dyster med sin sangstemme og har læremesteren Troels Gustavsen, bedre kendt som Noah.

  • Lillian på 13 år fra Gentofte spiller cello og får hjælp fra den danske cellist Andreas Brantelid.

  • Valdemar på 14 år fra København spiller klarinet, og hans læremester er klarinettisten Elaine Ruby.

  • Erik på 13 år fra Møn stiller op som pianist med Katrine Gislinge som sin læremester.

  • Stefan på 14 år fra Odense spiller violin og er under vingen hos violinist Kim Sjøgren.

  • Vilda på 15 år danser ballet og er i lære hos balletchef i Tivoli, Peter Bo Bendixen.

    Se 'Vidunderbørn' på DR TV

P2 LIVE



lige nu
Natsværmeren

- med klassisk musik og det, der ligner. Vært: Katrine Ring. www.dr.dk/p2 (Sendes også 3.03).