Som 5-årig var Christoph forældreløs, hjemløs og ramt af krigstraumer: Musik befriede mig

2. verdenskrig har sat sig i dirigenten Christoph Eschenbach for livet. Torsdag aften står han på scenen med DR SymfoniOrkestret

Torsdag aften stiller den 78-årige, verdenskendte dirigent Christoph Eschenbach sig på podiet til torsdagskoncert med DR SymfoniOrkestret.

Men i de første år af hans liv lå det bestemt ikke lige for, at den tyske dreng skulle ende som verdenskendt dirigent.

Som du kan se Christoph Eschenbach fortælle om i videoen ovenfor, var han i 1945 forældreløs og hjemløs. Hans mor døde under fødslen i 1940. Hans far var åbenmundet anti-nazist og blev sendt i en straffebataljon til østfronten, hvor han blev dræbt i 1945.

Christophs fødeby, Breslau - idag Wrocklaw i Polen - var bombet til ruiner af sovjetiske tropper i en månedlang belejring.

Sammen med sin bedstemor drog den 5-årige Christoph fra flygtningelejr til flygtningslejr - og uden et ord, for den lille dreng var komplet indesluttet af krigstraumer og tab.

I 1946 blev han dog adopteret af sin mors kusine, der var sangunderviser. Gennem hende fik Christoph øjnene op for musikkens sprog:

- Musikken hjalp mig med at udtrykke mig igen med ord og siden gennem musikken, og dermed udtrykke mine følelser som en mutation af, hvad jeg havde måttet udstå, siger Christoph Eschenbach.

Hør Christoph Eschenbach dirigere Houston Symfonikerne i Brahms 1. klaverkvartet her:

Facebook
Twitter