Start 2018 ud med et klassisk nytårsforsæt: Få styr på 6 instrumenter på to minutter

Hamsterlyd, fodpedal og blokfløjte i rustning. De klassiske instrumenter kan mere, end du tror. Så hvis du har lyst til at give dine nytårsforsætter et klassisk swung, er der her hjælp at hente.

Et nyt år betyder for mange en lang liste med nytårsforsætter og drømme for det nye år.

Nogen vil læse flere bøger, nogen vil gennemføre et maraton - og så er der dem, der i det nye år drømmer om at forstå lidt af den klassiske musiks forunderlige og til tider mystiske verden.

Hvis du kan skrive under på det sidste, så giver vi dig her en lynguide til at få styr på seks klassiske instrumenter - fra stemme og fødder til saxofonens sjove fætter - så nytårsforsættet bliver lidt lettere at komme i gang med.

Bliv lukket ind i instrumenternes verden af dem, der allerede mestrer dem til perfektion, og få et par fif med på vejen i de seks korte videoer nedenfor.

1. Cello: Fra dybe dale til høje tinder i et snuptag

Hvis du drømmer om et smukt instrument, der kan frembringe toner uden for det menneskelige register, er det celloen, du skal gribe fat i.

Ifølge DR SymfoniOrkestrets Richard Krug er celloen intet mindre end verdens bedste instrument.

Den blev skabt for 300 år siden af norditalieneren Antonio Stradivari. I dag er der kun 63 originale Stradivarius-celloer tilbage i verden. Når en af dem en sjælden gang bliver solgt, er det typisk for et flercifrede millionbeløb.

En forfalskning kan dog også gøre det: Richard Krug spiller selv på en efterligning af en anden italiensk cello i millionklassen, en Guarneri, men det gør ikke noget, den ikke er ægte, så længe lyden stadig er glødende varm som en cello nu engang skal være.

2. Klaver: Pedaler, hammer og hele kroppen

De fleste kan med lidt øvelse lære at klimpre en melodi på klaveret. Men hvis man for alvor vil have det til at spille, skal man have styr på mere end fingre og nodeark.

Når man trykker på tangenterne, er der nemlig en lille hammer inde i klaveret, der slår mod en antal strenge. Og det er ikke ligemeget, hvor hårdt den rammer, hvis man vil forsøge at gøre Mozart kunsten efter.

Samtidig kan man få tonerne til at blive hængende i luften, hvis man bruger fødderne rigtigt.

I videoen ovenfor viser DR SymfoniOrkestrets pianist Per Salo, hvad pedalerne kan bruges til, og hvordan man tryller en helt forskellig lyd frem, alt efter om man kun bruger fingerkræfterne, eller om man lægger underarm, skulder eller hele overkroppen i sit spil.

3. Klarinet: En blokfløjte i rustning

Klarinetten ligner en avanceret blokfløjte, men faktisk er de to slet ikke i familie med hinanden. Klarinetten er snarere fætter til saxofonen, som den både har metalklapper og mundstykke til fælles med - de har begge et lille tyndt træblad i mundstykket, som får luften til at vibrere, når man blæser i det.

Selvom det kan ligne en større videnskab at holde styr på alt det metal, der bugter sig ned langs røret, er der et relativt enkelt grundsystem - jo flere klapper man holder inde, jo dybere bliver tonen.

Det viser Søren Elbo fra DR Symfoniorkesteret i videoen ovenfor, hvor du får en guidet tur op og ned af klarinetten.

4. Sang: Sænk struben og fyld kraniet med luft

Hvis du vil være sikker på altid at have dit instrument på dig, er sang et oplagt bud.

For selvom det lyder lige til at åbne munden og kaste sig ud i det, er der lige så mange teknikker forbundet med at synge, som der er med alle mulige andre instrumenter.

Din stemme er nemlig slet ikke skabt til sang, men derimod til at grine og græde og kalde på resten af flokken ovre på den modsatte side af dalen. Men med et godt gab og de rette teknikker, kommer du langt.

Som DR Pigekorets sanglærer, Cille Buch, forklarer i videoen ovenfor, handler det om at sænke struben, løfte ganen, åbne op for bihulerne. Se, hvordan, og hør, hvor stor forskel det gør i videoen.

5. Ballet: Kunsten af smadre sine splinternye sko

Ballet kræver hård træning, masser af disciplin - og virkelig mange sko.

Udover kroppen er tåspidsskoene et af balletdanserens vigtigste redskaber. Samtidig er de nok det, danserne har det allermindst sentimentale forhold til. For ikke alene holder skoene ikke særlig længe - danser man hovedrollen i en ballet, slider man hurtigt tre par op på én aften. Og derudover skynder man sig at smadre dem, inden man overhovedet tager dem på.

Som du kan se i videoen ovenfor, går det ikke stille for sig, når en ballerina møder sine nye tåspidssko for første gang. Her viser den kongelige balletdanser Emma Håkansson, hvordan man bedst flår de specialsyede silkesko fra hinanden.

6. Violin: Fra nybegynder til professionel på seks år

Du behøver ikke være født med en violin i hånden for at gøre karriere med det handy strengeinstrument.

Det er Julie Meile et glimrende bevis på. Efter at have spillet lidt som barn, lagde hun violinen fra sig, og kastede sig først over den igen som 18-årig. Seks år senere var hun en del af DR SymfoniOrkestret, hvor hun stadig er.

Se hende fortælle om sin tilgang til at lære at spille i videoen ovenfor, og hør, hvordan man undgår at det lyder som et katteslagsmål, når man kører buen henover strengene.

Facebook
Twitter