Stjernekomponist har sit eget sensuelle sprog: - Idioterne kalder det impressionisme

I år er det hundrede år siden Claude Debussy døde. Nyt album hylder ham med nogle af hans bedste værker.

(Foto: Mathilde Treguer © M.TREGUER)

Man er ikke i tvivl om, hvem der har sat noderne på plads, når en af fransk musiks største komponister kommer på banen.

- Han har sit eget sprog. Man kan genkende ham efter tre sekunder, siger violinisten Renaud Capuçon, der er en af drivkræfterne bag Ugens Album.

Og det sprog har placeret Claude Debussy solidt på den klassiske stjernehimmel, hvorfra han stadig stråler lysende klart, selvom det den 25. marts er hundrede år siden han døde.

I anledning af mindedagen står hjemlandets musikere i kø for at hylde mesteren, og på Ugens Album kan du høre et fransk stjernehold af solister spille nogle af hans bedste kammerværker.

”Idioterne kalder det impressionisme”

Debussy betegnes ofte som 'impressionist'. Et ord, han selv hadede.

- Jeg prøver at skabe en ny slags virkelighed – og idioterne kalder det impressionisme, skrev han engang vredt til sin forlægger.

De franske musikere på Ugens Album holder sig langt væk fra den slags klichéer. For dem er Debussy simpelthen en hovedfigur i fransk musik, og derfor har violinisten Renaud Capuçon samlet fem musikervenner til albummet, hvor man kan smøre øregangene til Debussys tre sonater, hans tidlige Klavertrio, som han skrev som bare 18-årig og fløjtestykket 'Syrinx'.

Følsom fantasi med franske træk

Sonaterne sætter lyd på den klassiske side af Debussy. Han planlagde seks sonater for at følge en fransk 1700-tals tradition, hvor værker blev udgivet i samlinger á seks.

Han ville nemlig hylde fædrelandets musikarv, og på titelbladet står der i 1700-tals stil, at musikken er skrevet af 'Claude Debussy, musicien francais' – 'fransk musiker'. Kort og godt.

Hør to uddrag fra albummet

Og han har i den grad fået noget ærkefransk med i sin hyldest. I dag vil man nok bruge ord som klarhed, elegance og sensualitet. Debussy formulerede det mere abstrakt:

- Fantasi i følsomheden, kaldte han det.

På Ugens Album aner man desuden franske træk hos musikerne, der bl.a. med en skarp præcision og en lidt nasal klang i strygerne taler med på Debussys umiskendelig sprog.

Finslebet til perfektion

Debussy komponerede sonaterne under 1. Verdenskrig, da han var i 50’erne. Han nåede kun tre af de seks, han havde planlagt, inden han døde i 1918.

- Men hvilke tre! En Cellosonate og en Violinsonate, finslebet til perfektion, så de ikke varer mere end 10-12 minutter hver. Dertil en Sonate for den usædvanlige kombination af fløjte, bratsch og harpe, der forbinder en klassisk ramme med modernistisk poesi, siger P2's Jens Cornelius.

- Det er et af Debussys mest suveræne værker. Klart og gennemsigtigt, men typisk for Debussy er det samtidig flygtig musik - og på særeste vis forskellig fra al anden musik i verden, slutter han.

Facebook
Twitter