Studerende i protest foran dronningen og radiolyttere: Vi føler os frustrerede og magtesløse

Jubilæumskoncerten på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fik et uventet mellemspil og bifald fredag aften.

(Foto: DKDM © DKDM)

- Deres majestæt, kære publikum, maestro kære lyttere - undskyld at vi afbryder musikken.

Sådan lød det pluselig fredag aften i koncertsalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Alle troede ellers, de de skulle lytte til Niels W. Gades 'Elverskud': sidste værk på programmet til den jubiluæmskoncert, der fejrede 150 året for konservatoriet.

I stedet tog formanden for konservatoriets studenterråd, Torbjørn Eika Jørgensen, ordet.

Musikken kæmper for overlevelse

Foran dronning Margrethe og det øvrige publikum i salen - samt alle radiolyttere på P2 - afbrød han de indledende paukeslag i musikken. Og læste så en besked fra de studerende til kulturminister Mette Bock (LA), der dog ikke selv overhørte koncerten:

- Vi har i hele Danmark bygget de mest utrolige koncertsale, men alt det indhold, der kunne fylde salene ud, skabe indhold og give mening, det kæmper en kamp for overlevelse, sagde studenterformanden.

Han forklarede, at konservatoriet er underlagt hvert år at spare to procent på deres budget - og at de studerende er "frustrerede" og føler sig "magteløse", fordi besparelserne går ud over kvaliteten. Både i uddannelsen af de klassiske musikere og alle de steder, de klassiske musikere skal spille, i såvel klassisk musik og i rock- og popmusik.

Spontant bifald fra salen

- Vi tror egentlig, at du ligesom os vil kulturen det bedste, selvom vi ikke rigtig kan mærke det, sagde Torbjørn Eika Jørgensen henvendt til Mette Bock, og fik et spontant hujende bifald fra salen.

Besparelsen, studenterformanden henviste til, er det såkaldte omprioriteringsbidrag, der gælder danske uddannelsesinstitutioner.

Kulturminister Mette Bock har i år også været kritiseret for andre sager om økonomien i det klassiske musikliv.

Blandt andet for en omlægning af støtten til landsdelsorkestrene, således at Sjælland- og Lolland Falsters orkester Copenhagen Phil fremover får færre penge, der til gengæld bliver fordelt mellem orkestrene i resten af Danmark.

Lyt til koncerten

https://www.dr.dk/radio/p2/p2-koncerten/p2-koncerten-2017-11-17

P2 LIVE



lige nu
P2 Koncerten

For kor og cello. Sven-David Sandström: Nordisk Messe i uddrag. Ingvar Lidholm: Fantasia sopra Laudi, for cello solo. Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Eksempler for kor. Johan-Magnus Sjöberg: Mosaic nr. 1, for cello og kor (Uropførelse). Bo Gunge: For cello. Bo Gunge: Rösten - for cello og kor. Mattias Rodrick, cello. Akademisk Kor, Aarhus. Dirigent.: Ole Faurschou. (Sct. Catharinæ Kirke i Ribe 7. oktober). Ca 21.00 Franz Schubert: Oktet for klarinet, fagot, horn, strygekvartet og kontrabas. DiamantEnsemblet med Isabelle van Keulen. (Koncert i Den Sorte Diamant, København 12. september). Vært: Klaus Møller-Jørgensen. www.dr.dk/p2koncerten