Tema Vidunderbørn

Tennislegende udfordrer 14-årige Stefan: Man kan lære en masse af sine fejl

Kenneth Carlsen dukkede pludselig op i en tennishal for at spille mod violinisten Stefan fra 'Vidunderbørn'.

Man kan sagtens få noget positivt ud af sine fejl.

Det lærer det 14-årige violintalent Stefan i aftenens udgave af 'Vidunderbørn' på DR1, hvor han virkelig er på udebane.

Stefans læremester er den store danske violinist Kim Sjøgren, og som du kan se i videoen herover, har han inviteret sin lærling i tennisklubben i selskab med ingen ringere end tennislegenden Kenneth Carlsen.

Vidunderbørn

Læs om deltagerne og se nyheder og højdepunkter fra Vidunderbørn på DR1

Gå til tema

- Jeg har taget Stefan med på tennisbanen i dag, fordi jeg har haft utrolig meget glæde af at spille tennis. Jeg har lært en masse ting, som jeg egentlig kunne overføre på mit violinspil, siger Kim Sjøgren.

'Man kan godt sige, at jeg er perfektionist'

Violinspil er ikke så forskellig fra tennis, som man måske skulle tro, mener Kim Sjøgren og Kenneth Carlsen.

- Kim og jeg snakker meget om nogle af de ting, der er ens ved at være violinist og tennisspiller, fortæller Kenneth Carlsen.

- Tennis er en sport, hvor du laver mange fejl. Nogle fejl er investeringer.

Selvom Stefan er tryggere ved at spille violion, så havde han en god oplevelse på tennisbanen – selvom han ikke er helt enig med de voksne.

Han er nemlig stadig ikke så glad for at lave fejl.

- Jeg forstod godt, hvad Kenneth og Kim snakkede om. Det er sandt. Men bare ikke for mange fejl, smiler han.

- Når jeg spiller på scenen, er det altid de mindste fejl, jeg lægger mærke til. Man kan godt sige, at jeg er perfektionist.

Her er deltagerne i Vidunderbørn

  • Nicolas på 11 år fra Herning dyster med sin sangstemme og har læremesteren Troels Gustavsen, bedre kendt som Noah.

  • Lillian på 13 år fra Gentofte spiller cello og får hjælp fra den danske cellist Andreas Brantelid.

  • Valdemar på 14 år fra København spiller klarinet, og hans læremester er klarinettisten Elaine Ruby.

  • Erik på 13 år fra Møn stiller op som pianist med Katrine Gislinge som sin læremester.

  • Stefan på 14 år fra Odense spiller violin og er under vingen hos violinist Kim Sjøgren.

  • Vilda på 15 år danser ballet og er i lære hos balletchef i Tivoli, Peter Bo Bendixen.

    Se 'Vidunderbørn' på DR TV

P2 LIVE



lige nu
Amadeus

Eftermiddag med Frank Jensen og Claus Berthelsen. Godt selskab, musik, overraskende historier og en quiz, hvor du skal slå ørerne ud. www.dr.dk/p2