Klassisk Top 50 Opera: Nedtællingen er i gang

Så er vi i gang med nedtællingen fra 50 - hvilke stykker musik er med på listen? Vi tæller ned her med daglige lyttercitater.

Stine rosengren var vært ved koncerten den 4. juni i DR Koncerthuset

9. Nessun dorma Puccini: Turandot

10. O mio babbino caro Puccini: Gianni Schicchi

11. Nynnekoret Puccini: Madama Butterfly

"Summekoret fra Madame Butterfly er hittet over rigtig mange opera-hits, men længslen og smerten kommer så meget til udtryk i Summekoret at jeg får tårerne frem bare ved tanken om stykket."

MARGIT HANSEN

12. Blomsterduetten Delibes: Lakmé

"Blomsterduetten fra Lakmé af Delibes. Jeg hørte en lille del af Blomsterduetten første gang, da mine drenge bragte CD'en RAPSODY (opera og rap blandet) hjem for snart 20 år siden. Jeg går i stå med alt, når jeg hører den."

ANNETTE E. HANSEN

13. Forspillet Verdi: La traviata

"Min favorit er afgjort ouverturen til Verdis La Traviata. Det er et ufatteligt smukt stykke musik, og optakten til en smuk og tragisk opera."

SUSANNE ANDERSEN

14. Didos klagesang ”When I am laid in earth” Purcell: Dido og Æneas

"For mig er Dido's Lament (when I am laid in earth m/recitativ) af Henry Purcell det mest hjerteskærende smukke stykke musik, jeg nogensinde har hørt. Man behøver ikke engang kende historien bag arien for at forstå, hvor desperat vigtigt det er for den syngende at få sagt sine sidste ord til sine nærmeste: "Husk mig, men - aaavvv - glem min skæbne." Ordene er lige så gyldige i dag som på Purcells tid og musikken er genialt skruet sammen. Arien er fra operaen Dido og Anaeas."

MARYANNA

15. Habanera ”L'amour est un oiseau rebelle” Bizet: Carmen

"Der er mange gode, men min yndlingsopera vil altid være Carmen. I mange andre operaer er der ét højdepunkt, men Carmen er spækket med en perlerække af de smukkeste arier og sange. Min favorit af dem er Habanera fra første akt, men den er i skarp konkurrence med det meste af de to første akter... Carmen er en tragisk historie om kvindes fatale beslutninger, men det er smuk oplevelse..."

SARA BALDUS

16. Kvartetten ”Bella figlia dell'amore” Verdi: Rigoletto

"Min stemme falder ubetinget på kvartetten i Verdis Rigoletto “Bella figlia dell’amore”. Intet er skønnere, når det altså er velsunget :) Rigolette var sammen Tryllefløjten min introduktion til operaens verden, da jeg var ung teenager i 1960erne. De to operaer blev hørt igenog igen af hele familien, og især når vi rundende dagen af med en bid natmad og en klassisk LP på pladespilleren."

SUSANNE MALCHAU DIETZ

17. Duetten ”Dio, che nell'alma infondere” Verdi: Don Carlos

"Verdi: Dio, che nell'alma infondere (fra Don Carlos). En duet hvor to venner lover hinanden evigt troskab. Duetten besidder i min verden en fantastisk opbygning, og jeg får gåsehud, når den næsten går i stå, inden temaet kommer; "Dio, che nell'alma infondere". "

LASSE STENSBY BAASCH

18. Grevindens arie ”Dove sono” Mozart: Figaros bryllup

"Grevindens arie "Dove sono" fra Mozarts opera Figaros Bryllup. Den udtrykker hendes sorg og skuffelse over hendes mand grevens svigt, men samtidig hendes forelskelse og håb om at vinde hans kærlighed tilbage på smukkeste og mest rørende vis."

SUSANNE FORTMEIER

19. Casta diva Bellini: Norma

"Casta Diva fra operaen: Norma (premiere den 26. december 1831 på La Scala i Milano) komponeret af Vincenzo Bellini. Helt betagende og velkomponeret melodi. Der får en til at mærke efter alle detaljerne i tonerne, og med en intensitet der bliver kun stærkere og stærkere. Temaet er ligeledes en tænksom affære som understreges i både melodi, sang og tekst."

BO INGEMANN

20. Pagens arie ”Voi che sapete” Mozart: Figaros bryllup

""Voi che sapete" fra Figaros Bryllup. Fantastisk arie, som jeg har haft glæden af selv at spille til."

ADAM HANSEN

21. Mariettas sang ”Glück das mir verblieb” Korngold: Die tote Stadt

"Mariettas sang fra Korngolds "Die tote Stadt". En vidunderlig sang, der på en enestående måde tages op i operaens slutning af tenoren. Gåsehud. Bad i skønhed. Og sikken en orkester-sound, den unge Korngold kunne frembringe."

HANS PETER RASMUSSEN

22. Che gelida manina / Så kold den lille hånd er Puccini: La bohème

"Det var mit første besøg nogen siden på et Operahus - jeg var på en weekend tur til London med min kone i 1970’erne - og vi så at La Boheme spillede - min kone vil gerne se den og jeg tog chancen - jeg har aldrig glemt eller fortrudt den aften - siden har vi været ivrige Opera “fans” her i Danmark."

LEONARD CANTOR

23. Un bel di vedremo Puccini: Madama Butterfly

"Un bel di vedremo fra Madame Butterfly blev i sin tid min indgang til, at værdsætte opera. Og selv om jeg siden har fået - og haft - mange andre favoritter skal den nomineres alene af den grund. For sikken musikverden der blev åbnet for mig."

RIE GRENAA

24. Triumfmarchen Verdi: Aida

"En stemme herfra til ”Triumfmarchen” fra Verdi's ”Aida”. Vi har set operaen flere gange, hører jævnligt stykker derfra i P2, da det er skøn musik. Men den bedste oplevelse med operaen havde vi et år vi oplevede den i Arenaen i Verona. En varm sommernat. Vi sad på stenbænkene et godt stykke oppe, og stenene gav varme lige til midnat, hvor forestillingen sluttede. Bortset fra stemningen i arenaen og den flotte musik, så fik vi en speciel oplevelse denne aften. Pludselig rejste musikerne sig op og gav et begejstret glædesudbrud. Så satte de sig og fortsatte med at spille. Vi blev senere klar over, at der netop var indløbet meddelelse om, at Italien havde vundet verdensmesterskabet i fodbold! Derfor. Da vi kom ud kørte bilerne rundt om arenaen med hornet i bund, og det havde de også gjort under forestillingen. Og vi kunne ikke høre det. Imponerende bygningskunst!" OTTO ERIKSEN

25. La ci darem la mano / Ræk mig din hånd Mozart: Don Juan

'Là ci darem la mano' fra Mozarts Don Giovanni. Fordi den er en perfekt musikalsk iscenesættelse af en forførelse.

SØREN JUUL

26. Toscas bøn ”Vissi d'arte” Puccini: Tosca

"Vissi d'arte" fra Tosca af Puccini er mit valg. Men opgaven er jo også i år umulig men ganske sjov. "Vissi d'arte" var min første indskydelse, så den valgte jeg blandt uanede mængder af fantastisk operamusik. Måske også fordi vi for nogle år siden valgte at tage i operaen i Hamburg og se den på vores sølvbryllupsdag."

NIELS WINTHER HANSEN

27. Ombra mai fu Händel: Xerxes

"Händels "Ombra mai fu" fra operaen "Serse" er noget af det smukkeste, jeg nogensinde har hørt. Og især med Andreas Scholl. Det gøres ikke bedre."

SUSANNE TINZMANN

28. Jeronimus’ sang ”Fordum var der fred på gaden” Carl Nielsen: Maskarade

"Carl Nielsens "Maskarade". Jeronimus sang "Fordum var der fred på gaden." Den sidste nye udg. af Maskarade m. "nye" dygtige danske sangere er så god, at det ikke behøver at være med Ib Hansen. Som baryton, elsker jeg selv at synge dette stykke, og det var så vidt jeg husker, det første stykke opera, jeg lærte udenad. Dansk, smukt, lidt folkeligt måske, men slet ikke så let at synge endda:)"

MORTEN FRIIS NIELSEN

29. Mimis arie ”Si, mi chiamano Mimi” Puccini: La bohème

"Den første gang er jo noget særligt - også hvad opera angår. La Boheme var den første opera, jeg så live på Det Kg. Teaters gamle scene i midten af 90'erne. Den gjorde et kæmpe indtryk og fik sat gang i tårekanalerne allerede i første akt. Ikke mindst Mi chiamano Mimi, som derfor er det stykke, jeg vil nominere."

ARNE VESTH PEDERSEN

30. Germonts arie ”Di provenza il mar” Verdi: La traviata

"Jeg vil nominere "Di Provenza il mar, il suol" fra Verdis La Traviata. Jeg husker endnu da jeg så den på DR 2 i udgaven fra Wien med Rolando Villazon som Alfredo, Anna Netrebko som Violetta og Thomas Hampson som Giorgio. Den gjorde et stærkt indtryk på mig. Nu er det jo ikke så tit, at barytonen har en af show stopper arierne. Men for mig er Di Provenza il mar, il suol på højde med de store sopran og tenorarier vi alle holder så meget af."

NIELS ARUP

31. Lucias vanvidsscene Donizetti: Lucia di Lammermoor

"Vanvidsarien fra Gaetano Donizetti's: "Lucia di Lammermoor": Dette er en aldeles uforglemmelig, imponerende og uovertruffen blod- og koloraturdryppende vanvidsarie, som virkelig fortjener en plads i Klassisk Top 50 Opera!"

HENNING KOPART

32. Una furtiva lagrima Donizetti: Elskovsdrikken

""Una furtiva lagrima" af Donizetti står for mig som den helt store arie. Det er nok fordi, det var den arie der fik mig til at få interesse for opera. Men når jeg nu skal komme med mit bedste bud på en arie - ja, så er det meget svært, for der er skrevet rigtig mange fantastiske igennem mange år. Jeg skal fx nævne..... - nej, jeg har bestemt mig, jeg stemmer på "Elskovsdrikken"."

FINN LAUGESEN

33. Lascia ch'io pianga Händel: Rinaldo

"Lascia ch'io pianga fra operaen Rinaldo af Händel. For ca 10 år siden blev den spillet hver eftermiddag i Amadeus i en uge i forskellige versioner og siden har jeg været solgt. Jeg har den i adskillige udgaver, selv med et jazz-orkester, men bedst er Renee Flemming. For nogle år siden spillede en af vores venner den som en overraskelse til min fødselsdag via et par kæmpehøjttalere ud over en lille sø og med lys op på træerne i nærheden. Gåsehud! Han spurgte nogle dage før, hvad det egentlig var, hun sang., men jeg fik ingen mistanke."

K.M. ROSS-HANSEN

34. Wolframs sang ”O du, mein holder Abendstern” Wagner: Tannhäuser

"Gennem livet er favoritterne skiftet - tænker de talte til mig i forhold til bestemte faser i mit liv - og det begyndte med Marguerites arie i Gounods Faust. I de senere år fylder Wagner dog mere og mere, og i disse måneder er det Oh, du mein holder Abendstern fra Tannhäuser."

JEANNETTE ØRSTED

35. Mon coeur s'ouvre à ta voix Saint-Saëns: Samson og Dalila

"Hermed vil jeg foreslå Dalilas arie "mon coeur s'ouvre a ta vois" Bachanalen ville osse være et godt bud ;-) Kendte operaen længe før jeg selv kom til at synge i koret til Skjern Operaens opførelse for en 10 år siden. Det var en fantastisk oplevelse."

LARS WELLENDORF

36. Wotans afsked ”Leb wohl” Wagner: Valkyrien

"Wotans afsked - slutcenen fra Valkyrien, 4. akt Enormt følelsesladet sang og musik. Vidunder af partitur, der til fulde udstiller komponistens eventyrlige komposition for sangstemme og gigant orkester. Her demonstreres virkelig en faders sorg over det påtvungne tab af sin datter. Én gang hørt - aldrig glemt."

OLE VERNER JØRGENSEN

37. Che farò senza Euridice Gluck: Orpheus og Euridice

"Enhver, der har mistet sin elskede, forstår Orfeuses fortvivlelse, sorg og savn. Derfor nominerer jeg arien "Che faro senza Eurydice" fra Christoph Willibald Glucks opera "Orfeus og Eurydike"."

OLE ANKERSTJERNE

38. Duetten ”Pa-pa-pa Papagena” Mozart: Tryllefløjten

"Åh det er så svært. Jeg elsker <3 <3 Papageno og Papagenas duet i Tryllefløjten."

METTE MALLING HANSEN

39. Valkyrieridtet Wagner: Valkyrien

"Valkyrieridtet fra Wagners opera, Valkyrien, er et meget inciterende stykke musik, det er vanskeligt ikke at tage stilling til, hvad enten man finder det frygteligt eller, som jeg, meget spændende, det går gennem marv og ben, inden det når hjertekulen."

NIELS RØRBYE

40. Listearien ”Madamina, il catalogo è questo” Mozart: Don Juan

"Madamina! Katalogarien fra Don Giovanni. Man kan da aldrig, aldrig, aldrig blive træt af Mozart :-)"

METTE-MARIE HASLE

41. Lenskijs arie Tjajkovskij: Eugen Onegin

"Tschaikowsky: Eugen Onegin. Jeg forstår ikke ET ord russisk, men musikken og handlingen siger mig noget. For mig er handlingen at fortælle os, at vi skal være modige og gribe kærligheden, når den viser sig. Jeg greb den for 41 år siden og det takker jeg for." GITTE SCHØLLER

42. Brevduetten ”Sull'aria” Mozart: Figaros bryllup

"Da Tim Robbins, en af hovedpersonerne i filmen En Verden Udenfor, sender duetten "Sull'aria" fra Mozarts "Figaros Bryllup" ud over hele fængslet, standser alle op, og i nogle få øjeblikke eksisterer kun skønheden. Det kunne have kostet ham livet, men den risiko var han villig til at løbe for de få øjeblikkes skyld." ANNE BAY PALUDAN

43. Barcarolle ”Belle nuit” Offenbach: Hoffmanns eventyr

"Jeg vil nominere Barcarolle fra 2. akt af Hoffmanns eventyr. Jeg og min familie hørte den første gang i filmen, Livet er smukt, en smuk smuk italiensk film, hvor arien har en fremtrædende "rolle"." KAREN PETERSEN

44. Brindisi ”Libiamo” Verdi: La traviata

"La Traviata - Libiamo, ne' lieti calici... Med Anna Netrrebko og Rolando Villazón. Netop denne duet udtrykker så megen livsglæde, flirt og forelskelse, jeg bliver både glad og rørt, når jeg hører den, selv om den ender tragisk, men det ved vi jo ikke på dette tidspunkt i operaen. Det er absolut min favorit." LARS BO

45. Seguidilla ”Près des remparts de Séville” Bizet: Carmen

"Jeg elsker seguidillaen, hvor Carmen synger forførende om livet " chez Lillias Pastia " for at blive fri fra fangeskabet hos Don Jose. Men alle sangene fra Carmen er et hit. Bizets Carmen er min favorit, fordi vi med denne opera begynder at se noget dybde i karaktertegningen." MATHILDE JENSEN

46. Duetten ”Mir ist die Ehre widerfahren” Strauss: Rosenkavaleren

"Jeg nominerer kærlighedsduetten mellem Octavian og Sophie fra 2. akt af Richard Strauss' "Rosenkavaleren". Den kalder på de helt store følelser og Strauss' harmonik i duetten er intet mindre end genial" TOR HESS

47. "Ebben! Ne andrò lontana" Catalani: La Wally

"Den smukke arie fra La Wally af Catalani, der er det gennemgående musikstykke i filmen Diva. Den bliver fremført så smukt. Det er en film, man godt kan se flere gange." TUE DYBKJÆR

48. Fyrst Gremins arie

Tjajkovskij: Eugen Onegin

"Fyrst Gremin's arie fra Tjajkovskijs Eugen Onegin. Skøn tekst af Pushkin og flot arie af Pjotr T." MADS PETER HEIDE-JØRGENSEN

49. Kong Filips arie "Ella giammai m'amo" Verdi: Don Carlos

"Ella giammai m'amo" fra Don Carlo (den italienske oversættelse) eller Don Carlos (den franske original) sunget af Ruggiero Raimondi. Så sørgelig – og så smukt sunget!" MARTHA GABER ABRAHAMSEN

50. "Vesti la giubba"

Leoncavallo: Bajadser

"Vesti la giubba fra Pagliacci. Hørte den første gang som meget ung i en gammel film om Caruso. Jeg var ikke til opera eller klassisk musik dengang, men den satte noget i gang." - TORBEN VARMING