Stines Operaskole - Lektion 4: Hvordan du synger et rum op

En operasanger skal kunne synge et rum op - og turde!

Der er flere måder at synge på. Man kan synge som man oftest gør sammen ved festlige lejligheder. Det er her luften ryger hurtigt ud af ballonen – som beskrevet i lektion 3 – og også her hvor man aldrig rigtig mærker rummet synge med, selvom man er mange der synger.

Så kan man synge som en operasanger. En Operasanger bruger sig selv som forstærker i samspil med rummet. For at kunne synge et rum op, så kræver det som minimum tre ting:

  1. 1

    Du skal turde åbne din mund.

  2. 2

    Bagtungen skal blande sig udenom, så den ikke lukker for lyden.

  3. 3

    Slå ørerne ud og lyt.

Hvis du kan høre at din stemme slår tilbage, altså rammer en væg og kommer tilbage til dig igen, så rammer du med sikkerhed.

Udfordringen er, når du kommer til et dødt lokale med tunge gardiner og tæpper, der sluger al akustikken og så er det som at synge ind i en pude. Der skal du kunne stole på, at din teknik er så god at stemmen bærer ud – altså fylder hele rummet. Og at du kender den fysiske følelse af de forskellige toner i krop og kranie.

Når du har den kombination af lyd og placering i orden, kan du stort set altid synge et rum op.

LYT, MÆRK og JUSTÈR!

Se Stine uddybe i videoen herover og gå derefter ind og nominér din egen operafavorit.

FacebookTwitter