Tv-værten Mikkel Fønsskov elsker kaos-musik: Jeg holder enormt meget af undergang!

Efter han hørte den første gang i Berlin, har Ravels ’La Valse’ været tv-værtens yndlingsstykke.

Hvis du kender Mikkel Fønsskov som smilende og engageret tv-vært på ’Aftenshowet’, er hans smag i kultur måske lidt overraskende:

- Jeg holder enormt meget af undergang – undergang i musik, undergang i litteratur. Hvad er det, der sker med mennesker, hvad er det, der sker med kunsten, når den bliver nedbrudt?

Og netop de kvaliteter finder han i sit absolutte yndlingsstykke inden for klassisk musik: Maurice Ravels ’La Valse’.

Et stykke, som berører ham fysisk. Han får 'nærmest lyst til at være i takt med musikken', som han fortæller i videoen ovenfor.

Valsen får en over tuden

’La Valse’ fra 1920 har tre afdelinger/satser med en start, en midte og en slutning – ofte tolket som valsens fødsel, forfald og destruktion. Og netop den klare, tredelte struktur tiltaler Mikkel Fønsskov.

- For mig er ’La Valse’ et rigtig godt eksempel på noget musik, hvor jeg føler, at jeg tydeligt kan høre, at der er en historie. Der er en fødsel af den her vals, og den prøver ligesom at overleve gennem musikken, men konstant får den en over tuden, den bliver forsøgt nedbrudt hele tiden, siger Mikkel Fønsskov.

Men valsen kæmper lige til det sidste, hvor det hele så bare eksploderer i det rene kaos, men som alligevel er et kontrolleret kaos.

Lyt til en udgave af værket her:

Mikkel Fønsskov stiftede første gang bekendtskab med det under en koncert med Berlinerfilharmonikerne, og hans interesse blev med det samme vakt:

- Der kunne jeg bare mærke, at der var et eller andet her, som var interessant. Og jo mere jeg lærte om det her relativt korte stykke musik, jo mere blev jeg betaget af det og bliver ved med at vende tilbage til det.

Afspejler musikken imperiets fald?

Noget af det, som Mikkel Fønsskov har opdaget ved at fordybe sig i værket, er, i hvor høj grad ’La Valse’ afspejler den begivenhedsrige historiske tidsperiode, som det blev skabt i.

- Det er et stykke musik, som er skrevet lige efter 1. Verdenskrig. Selv om jeg tror, at Maurice Ravel nægtede, at det skulle have noget som helst at gøre med et imperiums fald at gøre, så vil jeg alligevel vove at påstå, at det passer bare som fod i hose til det østrig-ungarske imperium, som faldt fra hinanden fuldstændigt.

Som han antyder, var Ravel dog mildest talt ikke enig i denne læsning af hans værk, og mens han levede, afviste han gang på gang, at det var inspireret af faktiske begivenheder. Til avisen De Telegraaf udtalte han i 1922:

- Det (’La Valse’, red.) har intet at gøre med den nuværende situation i Wien, og det har heller ikke nogen symbolsk betydning i den henseende. I tilfældet med ’La Valse’ forestillede jeg mig ikke en dødedans eller kamp mellem liv og død.

Brugervilkår

  • Når du nominerer et værk til Klassisk Top 50 giver du DR ret til at bruge dit indlæg og dit navn på P2, dr.dk/klassisk og DRs andre medieplatforme (radio, tv og DRs sider på sociale medier). Du giver også samtykke til at vi må kontakte dig for at få uddybet din historie til brug for DRs programindhold - og til at bruge din mailadresse i lodtrækningen om en præmie. Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart og vi bruger kun dine personoplysninger til det ovenfor anførte formål. Vi bruger alene databehandler, der er baseret indenfor EU. Vi sletter desuden dine personlige kontaktoplysninger, når Top 50-kampagnen er afsluttet, og senest 1. november 2018.Du kan læse mere om DRs behandling af personoplysninger hér.

Facebook
Twitter