Ugens Cd uge 34: Klaverværker af Janacek og Schumann

Ugens Cd på P2 vender indad. Musikken taler lavmælt om personlige følelser. Om barndom og kærlighed, om ensomhed og død.

PLAYLISTE

0:00
0:00
0:00

Er det så nødvendigt med en stor virtuos ved klaveret? Ikke nødvendigvis - men pianisten Marc-André Hamelin bruger sit overskud til en usædvanlig omhu med detaljen. Det er ingen sag at spille korte, stilfærdige stykker, men at gøre det lavmælte intenst og det simple dybsindigt kræver en kunstner.

Barndomsbilleder

Musikken er skrevet af to komponister, der kunne fatte sig i korthed. Schumanns Kinderszenen (Børnescener) er et af 1800-tallets mest elskede klaverværker, og også et af de mest imiterede. Det er en suite med glimt fra barnets verden, fuld af leg, fantasi og drømme. Schumann hæver scenerierne op over det rent illustrative, som hans mange epigoner nøjes med. Hos Schumann er barndommen ikke et glansbillede, men alle voksnes psykologiske ballast.

Refugium i skoven

Waldszenen er et af Schumanns sidste større klaverværker, og det er ikke så kendt, som det burde være. Stykkerne spilles oftest i udpluk, selv om de danner en sammenhængende cyklus af korte satser. Denne gang med skoven som symbol for verdens skønhed, men også som et billede på sjælens mørke sider og mest ensomme flugtveje.

Hjemlige sorger

Den anden komponist på cd'en er slovakken Janacek, der i begyndelsen af 1900-tallet skrev et af sine mest gribende værker: På en overgroet sti. Musik, der bider hårdt i forhold til hvor korte stykkerne er. Hvad der ved første møde virker blidt og hjemligt, rummer også livets mest langvarige sorger. Janacek havde mistet to børn nogle år forinden, og i stykkerne (der har uudgrundelige titler) prøver han at bearbejde sin sorg. Modsat Schumann beholdt han ikke barnetroen. Det er ganske ubærligt og uforglemmeligt smukt.

Facebook
Twitter