Ugens Opera: Boris Godunov

Ugens Opera på P2 er Boris Godunov af Modest Mussorgskij.

  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
  • (Foto: Catherine Ashmore © ROH 2016)
1 / 11

Han synger den fiffige tjener Figaro og overguden Wotan med lige stor autoritet. Bryn Terfel er bassanger med verdensry, og lørdag aften fremstiller han endnu en af operaens store skikkelser, den russiske zar Boris Godunov. Det er et bevægende portræt af en mand i opløsning. Boris’ vej til tronen var blodig og nu plages han af sin samvittighed.

Mussorgskijs opera kommer direkte fra Royal Albert Hall i London, hvor den er en del af den årlige Proms-festival.

Hør Ugens Opera - Boris Godunov her

1: Februar 1598 - gården i Novodevitjij-klosteret i Moskva

De russiske bojarer forsøger at overtale Boris Godunov til at modtage zarværdigheden. Og da han viser modvilje, tvinges folket til at råbe for at overtale ham.

2: September 1598 - en plads i Kreml i Moskva Boris krones til zar, og folket presses til at hylde ham.

3: Januar 1602 - en munkecelle i Tjudov-klosteret i Kreml i Moskva En gammel munk ved navn Pimen skriver på den russiske krønike. Han fortæller en yngre munk, Grigorij, at det var Boris, der myrdede den lille tronfølger Dimitrij, for at han selv kunne få magten. Og han tilføjer, at var den lille Dimitrij ikke blevet myrdet, ville han have været nøjagtig lige så gammel, som den unge munk, Grigorij, selv er nu.

Den historie får Grigorij til at lægge en plan: Han vil lade som om han er Dimitrij og gøre krav på Ruslands trone. Hvis han kan komme over grænsen til Polen, kan han få hjælp dér.

4: Marts 1602 - en kro ved den litauiske grænse Grigorij slår følge med to fordrukne vagabonder. De stoppes af et par gendarmer, der har fået udleveret en arrestordre på Grigorij. Da gendarmerne ikke kan læse, rækker de arrestordren til Grigorij selv, som straks benytter lejligheden til at læse den op, så signalementet passer på en af de to vagabonder (kaldet Varlaam).

I denne alvorlige situation viser det sig imidlertid, at vagabonden Varlaam alligevel kan læse tilstrækkeligt godt til at tyde arrestordrens rette indhold. Men inden gendarmerne når at tage affære, lykkes det Grigorij at slippe væk.

5: Januar 1604 - Terem-paladset i Kreml i Moskva Boris Godunov har nu været ved magten i 6 år. Men det går ikke godt, hverken politisk eller personligt. Landet er plaget af hungersnød, og hans datter Xenias forlovede er netop død. Datterens amme forsøger uden held at muntre hende op. Boris og hans 12-årige søn Fjodor taler sammen, men uden rigtig at nå hinanden.

Boris er plaget af minderne om mordet på Dimitrij, og han ser hele tiden det blodige barn for sig. Da den snu og magtfulde fyrst Sjujskij træder ind, beskylder Boris ham for oprørsplaner, men han afviser beskyldningen og fortæller, at der lige nu befinder sig en "falsk Dimitrij" i Polen, som vil gøre krav på tronen. Boris bliver meget bange og spørger Sjujskij, om det nu også var det rigtige barn, der blev myrdet i sin tid. Det var det, kan Sjujskij forsikre, og han udpensler, hvordan liget af den lille Dimitrij så ud, hvilket kun forøger Boris' forfølgelsesvanvid.

6: December 1604 - pladsen foran Vasilij-kirken i Moskva Rusland er på sammenbruddets rand. En hellig dåre konfronterer Boris med mordet på Dimitrij og nægter at bede for ham. Han synger om fædrelandet og det stakkels russiske folk.

7: April 1605 - en audienssal i Kreml i Moskva Netop som bojarerne er enedes om at støtte Boris i kampen mod "Den falske Dimitrij", ankommer fyrst Sjujskij og fortæller, at han har set Boris ryste over det hele og tale til noget, han påstod, var det myrdede barns spøgelse. "Væk, barn!" havde han, ifølge Sjujskij, råbt.

Lige efter kommer Boris selv ind og siger præcis de ord: "Væk, barn!", og for at gøre ondt værre fører Sjujskij den gamle munk Pimen ind. Han fortæller, at han har talt med én, der har oplevet et mirakel: Manden, der var blind, havde fået synet tilbage, da han besøgte den myrdede Dimitrijs grav.

Det bliver for meget for Boris, og han falder om. Han ved at han skal dø nu, og sender derfor bojarerne væk. Klokkerne ringer. Boris tager afsked med sin søn og dør af et hjerteslag. Lige inden tæppet går ned, tændes et lille håb i musikken.