Ugens Opera: Mitridate

Medierne er fulde af “breaking news” om et EU i krise. På La Monnaie-operaen i Bruxelles har et ungt kunstnerkollektiv, ”Le lab” iscenesat Mozarts opera ”Mitridate” som et transformeret spejlbillede af en europæisk union i krise.

Le Lab trækker handlingen op i nutiden og viser den som et døgns krise i EU, hvor de europæiske ledere skal løse presset på Unionens sammenhold og loyalitet - inkl. bilaterale forhandlinger i baglokaler og sensationelle pressemeddelelser til medierne. Det er en opsætning, der er som skabt til EU’s hovedstad!

  • (Foto: La Monnaie/De Munt © © Bernd Uhlig)
  • (Foto: La Monnaie/De Munt © © Bernd Uhlig)
1 / 2

Mozart skrev Mitridate under en rejse i Italien, der var operaens vugge. Operahusene i Milano, Venedig og Napoli var kendt over hele Europa på Mozarts tid. Kun de komponister, der fik deres operaer opført på de teatre, blev for alvor anset som ægte operakomponister. Ingen var mere bevidst om det end netop Mozarts far, Leopold Mozart.

Derfor var det med et klart mål, at han tog afsted til Italien med sin 14-årige søn Wolfgang. Leopold var ikke et sekund i tvivl om sin søns evner inden for også italiensk opera. Men først måtte far og søn henover Brenner-passet og de sneklædte Alper – en farlig og anstrengende rejse med postvogn dengang i julen 1669.

Til gengæld blev rejsen gennem Italien en succes med begejstret modtagelse, hvor de end kom frem og holdt koncerter. Og i Bologna kunne teenageren nyde godt af undervisning i kontrapunkt af den berømte farnciskanermunk og musiklærer Giambattista Martini. Og i Rom forundrede drengen alle, da han skrev det nistemmige korværk ”Miserere mei Deus” af Gregorio Allegri ned efter hukommelsen.

Efter adskillige omveje og koncerter ankom de langt om længe til Milano og opnåede det attrative mål: en bestilling på en alvorlig opera seria i tre akter, over et teaterstykke af Jean Racine om kongen af Ponto, Mitridate, der hersker over Sortehavet. Under et felttog mod romerne efterlader kongen sin unge forlovede, prinsesse Aspasia hjemme hos sine sønner Sifare og Farnace. Han vil teste deres loyalitet ved at lade dem tro, at han dør under felttoget.

Mozart 14 år gammel mens han skrev Mitridate

Nogle Mozart-forskere mener, at den 14-årige Mozarts usædvanlige evne til at beskrive de enkelte personer i handlingen, især den dominerende kong Mitridate også spejler forholdet til hans dominerende far, som han allerede da ønskede at frigøre sig fra.

Handling

1. akt

Kongesønnen, prins Sifare vender hjem til Nymphaea, hvor han bliver hjerteligt modtaget af guvernør Arbate. Sifare er bekymret over, at hans bror allerede er vendt hjem, for de kan ikke sammen, betror Sifare guvernøren. De er faktisk blevet fjender, bl.a. fordi de begge er forelskede i farens forlovede, Aspasia. Sifare afslører også, at hans bror er allieret med landets ærkefjender, romerne. Aspasia kommer styrtende i en febrilsk søgen efter Sifare. Hun bliver agressivt efterstræbt af hans bror, og hun beder Sifare beskytte hende mod broren. Sifare indrømmer i åben tillid, at han er forelsket i hende og vil gøre alt for at beskytte hende.

Aspasia går til Venus-templet for at bede. Hun bliver forfulgt af Sifares bror, prins Farnace, som i det skjulte har holdt et vågent øje med hendes færden. Han gør kraftige tilnærmelser, mens Aspasia gør alt for at modstå ham. Netop da kommer Sifare for at beskytte hende, og han kaster sig ud i åben kamp mod sin bror.

Arbate kommer også til templet med nyheden om, at Kong Mitridate er i live og ved så godt mod, at han snart vil vende hjem. Farnace forsøger at overbevise sin bror om, at også han skal slutte sin til farens fjende, romerne. Men Sifare lader sig ikke overtale. Arbate råder brødrene til at skjule deres følelser for Aspasia, og de er enige.

Farnace mødes med den romerske officer, Marzio for at de sammen kan udtænke en plan til at besejre Mitridate. Kongen ankommer med sin flåde, og da han går fra borde, medbringer han prinsesse Ismene fra landet Parthia, der er allieret med ham. Derfor har Mitridate lovet de allierede, at prinsesse Ismene skal blive gift med hans ældste søn, Farnace. Men sønnen byder hende formelt og koldt velkommen, fuld af foragt. Mitridate beordrer sine sønner til at følge hende til paladset.

Da han og guvernør Arbate er alene tilbage, røber kongen, at det er hamselv, der har spredt rygterne om sin død for teste sine sønners loyalitet. Arbate er blevet gode venner med Sifare men på kant med Farnace. Så han fortæller Kongen, at Farnace efterstræber Aspasia (hvorimod han ikke nævner noget om Sifares følelser for hende!). Mitridate må indrømme, at han altid har holdt mest af sin søn Sifare og er glad for at erfare, at Sifare ikke har vendt sig mod ham. Derimod erklærer Mitridate hævn mod sin søn Farnace.

2. akt

På kongepaladset diskuterer den upålidelige prins Farnace med prinsesse Ismene, som hans far vil have ham gift med. Men han fortæller hende råt og brutalt, at han aldrig vil komme til at elske hende og truer hende endda med, at hun vil fortryde, hvis hun sladrer til Kong Mitridate.

Kongen er i mellemtiden begyndt at overveje, om Ismene vil være en bedre ægteviv for hans anden søn, Sifare. Han kalder sin forlovede Aspasia til sig og beder hende gifte sig med ham med det samme. Hun tøver, og Kongen beskylder hende for at være troløs og elske hans søn Farnace. Kongen tilkalder sin anden søn, Sifare og beder ham tale Aspasia til rette. Men da Kongen har forladt dem, erklærer de hinanden kærlighed, Aspasia og Sifare. De diskuterer den umulige situation og bliver enige om at skilles og skjule deres følelser for at bevare loyaliteten og æren overfor Kongen.

I lejren sammen med sin hær lægger Mitridate planer om at afsløre sin søn Farnaces forræderi. Og da kongen konfronterer sin søm med anklagerne, erkender Farnace at han konspirerer med romerne. Samtidig fortæller han kongen, at broren, Kongens anden søn, Sifare er forelsket i Kongens forlovede Aspasia. Kongen får Aspasia til at røbe, at hun gengælder Sifares kærlighed. Kongen dømmer både hende og sine to sønner til døden.

3. akt

I sidste akt viser det sig, at Ismene stadig elsker Farnace til trods for hans opførsel. Hun beder Kong Mitridate om at skåne Aspasia og sine sønners liv. Han accepeterer at slippe Aspasia og den betinglese, at hun gifter sig med ham. Men Aspasia afslår af hele sit hjerte.

Mitridate bliver kaldt væk, da den romerske hær er begyndte at angribe uden for bymurene. Aspasia er blevet reddet af Ismenes bøn til Kongen, og nu skynder Ismene sig afsted for også at redde Sifare. Da Aspasia er ladt alene tilbage, overvejer hun at drikke gift og tage sit eget liv.

Sifare slutter sig til sin far og forsvaret af byen i håb om, at han må død på slagmarken. Den romerske legionær Marzio hjælper Farnace til flugt fra sit fangenskab i et af tårnene nær bymuren. Men Farnace fortryder sin støtte til romerne og sætter ild til deres flåde.

Mitridate må alligevel erkende, at han og landet vil lide nederlag og vælger derfor at at tage sit eget liv fremfor at blive dræbt af en romersk soldat. Inden han vælger at gå i døden, kalder han sine sønner, Aspasia og Ismene til sig. Han tilgiver sin søn Farnace, da han får at vide, hvordan sønnen alligevel besluttede sig for at stå på sin fars og sit lands side. Brødrene lover at kæmpe sammen mod Rom. Farnace beslutter sig for alligevel at ægte Ismene, og Mitridate velsigner et kommende ægteskab mellem Sifare og Aspasia.