Ugens Opera: Otello

P2 Operaaften med Otello af Verdi i 400-året for Shakespeares fødsel

Otello på Metropolitan

Verdis mesterværk om kærlighed på tværs af racer og bedrag mellem venner sender P2 korttidsforskudt fra dagens opførelse på Metropolitan-operaen i New York, på selve 400-års dagen for Shakespeares død.

Otello forgår på Cypern i slutningen af 1400-tallet. Om natten, hvor et vildt uvejr raser. I havnen får de ventende øje på Otellos skib, der kæmper mod stormen og jubler, da det når sikkert i havn. Det ydre uvejr spejler det indre drama hos Shakespeare, Verdi og hans tekstforfatter Arrigo Boito. De lader een af teatrets og operahistoriens mest onde sataner spiller en modbydelig rolle: den lumske Jago, der spreder intriger, løgne, jalousi og mord.

Hør Ugens Opera: Otello her

Handlingen:

1. akt Under en voldsom storm er folk samlet på havnen på Cypern, hvor man venter spændt på hærføreren Otellos ankomst efter en kamp mod tyrkerne. Otello bliver hyldet, da når han sikkert i havn. Hans hustru Desdemona tager imod ham sammen med hans intrigante fændrik Iago og hans tidligere rival Roderigo. Iago vil tage hævn, fordi han er blevet forbigået ved en forfremmelse, som istedet tilfaldt løjtnant Cassio. Iago lægger skumle planer med Roderigo og drikker Cassio fuld for at provokere ham til en duel med Montano. Under duellen bliver Montano såret, og da Otello opdager det, degraderer han Cassio. Dog maner Otello alle til ro og sender dem bort, bortset fra sin hustru. Akten slutter med kærlighedsduet mellem Desdemona og Otello.

2. Akt Iago råder Cassio til at bede Desdemona om at gå i forbøn hos Otello. Da Otello kommer, begynder Jago snedigt og ondt at antyde en kærlighedsaffære mellem Desdemona og Cassio. Desdemonas glemte lommetørklæde spiller en afgørende rolle i dramaets udvikling.

3. Akt Iago fortsætter sin ondsindede forgiftning af Otellos sind. Desdemona går igen i forbøn for Cassio men kan ikke vise det lommetørklæde, hun har fået af Otello! Dramaet bevæger sig hastigt mod katastrofen, for Otello beslutter i vanvittigt jalousi, at han vil dræbe hende.

4. Akt I Desdemonas soveværelse gør Iagos hustru, kammerpigen Emilia, Desdemona klar til natten. Desdemona beder Ave Maria og lægger sig til at sove. Otello træder ind og vækker hende med et kys, hvorpå han siger, at hun skal dø, fordi hun elsker Cassio. Desdemona benægter og bedyrer sin uskyld, men Otello kvæler hende. Emilia vender tilbage til værelser og fortæller, at Cassio har dræbt Rodrigo; Desdemona fortæller med svag stemme, at hun er uretfærdigt anklaget og dør. Da kommer Lodovico, Cassio, og Iago. Iagos intrige bliver afsløret, og han styrter ud. Da Otello bliver klar over, at han har dræbt sin uskyldige hustru, begår han selvmord med sin dolk og kysser til farvel sin døde hustru.

Facebook
Twitter