Bertrand Chamayou: Ravel

Complete Works for Solo Piano

Bertrand Chamayou spiller Ravel (Foto: Marco Borggreve © Warner Classics)

PLAYLISTE:

Ravels klavermusik er raffineret og følsom. Det er en verden af billedskabende titler. Af eventyr der kun kan vækkes til live ved det helt rette anslag.

Det kræver flair for rubato at få magien til at indfinde sig: Flair for de små øjeblikke der hænger i luften, men som, i hænderne på den rette pianist, aldrig giver bekymring og åndenød eller forhindrer tonerne i at flyde af sted.

Luft under vingerne

Franskmanden Bertrand Chamayou er en mand der formår at give Ravel luft under vingerne i sin nye samling af klavermusik for soloklaver.

Ravels klavermusik er kendt, og indspillet talrige gange, men når man gør det som Chamayou er der intet i vejen for at betræde stier hvor andre pianister har gået før.

Hans Ravel er klar og velformet. Med mening og retning, men uden at gå i den alt for analytiske og skematiske grøft. Det vigtige rubato er naturligt, og giver musikken liv. Balancen mellem det klare, gennemsigtige, velgennemtænkte og det legende og improvisationsagtige hos Ravel rammer han perfekt.

Fortolkning med kontraster

I albummets covernoter fortæller Bertrand Chamayou selv hvordan han forsøger at følge komponistens anvisninger, og arbejder med kontrasterne mellem de forskellige satser.

Og kontrasterne er tydelige i ”Gaspard de la Nuit”: ”Ondine”-satsen er lige så frisk og fortryllende som digtet om den forføriske havfrue og hendes vandverden, der inspirerede komponisten, og de uhyggelige historier om ”Le gibet” og ”Scarbo” er tilsvarende dystre og dramatiske. At satserne i øvrigt er hundesvære, lader han sig ikke mærke med. Det er velkendt hvordan Ravels klaverstykker som for eksempel ”Le tombeau de Couperin” og ”Pavane pour une infante défunte” også har fået liv som orkestermusik.

Ravel var en mester ud i orkesterinstrumentation. Han var også selv pianist, og han skriver sin klavermusik med stor detalje- og farverigdom. Med en pianist som Bertrand Chamayou ved tangenterne, får klaverstykkerne lige så mange nuancer og farver som orkesterversionerne.

De seks satser i ”Le tombeau de Couperin” er smukt formede, og udfolder hver deres lille verden. Resten af albummet holder samme høje niveau – og overrasker i øvrigt også med et par mere ukendte satser: Den tænksomme, improvisations-legende ”Kaddisch” fra ”To hebraiske melodier”, baseret på en jødisk bøn, og Alfredo Casellas ”À la manière de … Ravel”: Et uddrag fra en større samling, hvor italienske Casella hylder en række betydningsfulde kolleger i hver deres sats.

Facebook
Twitter