Felix forbød at hans musik blev udgivet – men du må gerne høre den alligevel

Felix Mendelssohn skrev i alt fem symfonier, og Symfoni nr. 5 skulle være blevet i skrivebordsskuffen, hvis det stod til ham.

Mendelssohn var ikke selv tilfreds med sin Symfoni nr. 5. Så utilfreds, at han faktisk forbød opførelse af den. Det er der ingen, der lytter til mere ...

Den meget selvkritiske Mendelssohn var aldrig helt tilfreds, og han forbød at Symfoni nr. 5 blev udgivet på tryk. Det skete først flere år efter hans død.

Det blev også Mendelssohns sidste symfoni, og kigger man på dem samlet, så er de ret forskellige, og ikke alle lige berømte. Symfoni nr. 4 (som bliver kaldt ’den italienske’) er en af verdens mest kendte symfonier overhovedet. Symfoni nr. 3 (’den skotske’) er også meget populær. Symfoni nr. 1, 2 og 5 er mere sjældne.

På Ugens Album kan du høre Mendelssohns symfonier live, indspillet af Det Europæiske Kammerorkester. P2’s Jens Cornelius kalder det ’et virkelig flot fremstød for Mendelssohns musik’, og pointerer, at Mendelssohns lysende klare musik stiller meget høje krav til gennemsigtighed og elegance.

Intellektuel komponist hylder bøgerne

Gennemsigtighed og elegance får man med Det Europæiske Kammerorkester og dirigenten Yannick Nézet-Séguin. Blandt andet i Mendelssohns Symfoni nr. 1, der ifølge Jens Cornelius er ’et genialt ungdomsværk’, skrevet af den bare 15-årige Felix Mendelssohn’.

Det er en symfoni der findes i to versioner, for efter nogle år syntes Mendelssohn, at tredje sats var lidt sløj. Så den erstattede han med en anden. På Ugens Album spiller Yannick Nézet-Séguin originalversionen. Han holder sig i det hele taget til Mendelssohns oprindelige idéer.

Symfoni nr. 2 er den mest usædvanlige af dem alle. Den har titlen ’Lovsang’ og er skrevet i anledning af 400-året for Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten. Mendelssohn var ud af en intellektuel slægt, og hans farfar var en hovedperson i oplysningstidens filosofi. Så Felix forstod udemærket, hvilken betydning bøger havde for den folkelige oplysning.

Symfonien begynder som ren orkestermusik, men forvandler sig til en storslået protestantisk kantate for kor og sangsolister. Resultatet er et meget specielt værk der varer mere end en time. Mendelssohn kaldte det i øvrigt ikke selv en symfoni. Det er noget som andre har tilføjet efter hans død.

I tvivl om sin egen familie

Det protestantiske finder man også i den forbudte Symfoni nr. 5, der har fået tilnavnet ’Reformationssymfonien’. Den er skrevet i 1830 som fejring af 300-året for ’Den augsburgske bekendelse’, som var et nøgledokument i reformationen.

Mendelssohn var jødisk født, i en familie der ikke var særlig religiøs. Som 7-årig blev han døbt som protestantisk kristen. Som voksen var han i lang tid skeptisk overfor familiens konvertering, og lurede på om det mon skyldtes en form for antisemitisme.

Hans Reformationssymfoni ender med en imponerende fantasi over Luthers salme ’Vor Gud han er så fast en borg’.

Facebook
Twitter