Mozarts kærligheds-messe blev aldrig færdig: Nu er den smuk som en statue uden arme

Mozarts store Messe i c-mol er et eksempel på ufuldendte klassiske værker. Hør den på Ugens album i P2.

Mozart blev aldrig færdig med sin kæmpemæssige messe. Sopranen Carolyn Sampson får lov til at folde sig ud i det ufuldendte værk på Ugens Album.

De er musikkens svar på antikke statuer uden arme: Ufuldendte musikværker, hvor man må græmme sig over, at de ikke er komplette – men hvor man dog kan nyde skønheden i det, der trods alt findes.

Mozarts Requiem, som han skrev om kap med døden, er det kendteste eksempel. Et andet ufuldendt mesterværk er Mozarts store Messe i c-mol.

Mozart begyndte på c-mol messen i 1782. Han var flyttet til Wien og havde giftet sig med sin elskede Constanze. Tidligere havde han som hofmusiker i Salzburg haft pligt til at skrive korte messer. Nu komponerede han en kæmpestor messe af egen fri vilje.

Urealistisk stor musik

Var C-mol Messen tænkt som en offergave, en såkaldt votivmesse, som tak til Vorherre for Constanze?

Mozart skrev, at han 'i hjertet havde lovet' at komponere en messe til at blive opført i Salzburg, når han for første gang ville komme på besøg med Constanze. Hun var sangerinde og havde en dejlig sopranstemme. Den største og smukkeste arie i værket er til hende: Et incarnatus est.

Mozart begyndte på Messen fra en ende af. De to første dele, Kyrie og Gloria, er komplette. Så kommer Credo (Trosbekendelsen), der er meget stort lagt an og stopper efter Constanzes solo. Resten af Credo-musikken blev åbenbart aldrig skrevet. Sanctus-delen har huller i manuskriptet, og den afsluttende del, Agnus Dei, er der slet ingen spor af.

Hør uddrag af Ugens Album:

  • http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58931cf46187a414f4620416

  • http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58931cf46187a414f4620415

  • http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58931cf4a11f9f0f90e45efa

Måske havde Mozart slået et større brød op, end nogen turde binde an med. Messen ville i sin tiltænkte form vare langt over en time, og også orkestret har en størrelsesorden, som ville være helt umulig i en gudstjeneste.

C-mol Messen har altså samme urealistiske format som Bachs berømte H-mol Messe. Måske var det Mozarts plan at måle sig med Bach – som han beundrede højt.

Rekonstruktion med ekstranummer

Hvad stiller man op, når den ufuldendte musik alligevel er så pragtfuld? Enten kan man nøjes med de eksisterende dele, eller man kan prøve at udfylde de hvide pletter i Mozarts manuskript.

Mere drastiske rekonstruktioner har tilføjet de manglende dele ved at genbruge andre af Mozarts kirkeværker. Den japanske dirigent Masaaki Suzuki bruger udgaven fra 1989 af den østrigske musikforsker Franz Beyer. Den er ret forsigtig i sit konservatorarbejde, og Suzuki er endnu mere forsigtig, for han spiller slet ikke Beyers bud på den afsluttende Agnus Dei.

C-mol messen er altså stadig ufuldendt på Ugens album. Til gengæld får man et langt ekstranummer, nemlig Mozarts elskede motet 'Exsultate, jubilate' for sopran, hvor den engelske sangerinde Carolyn Sampson får lov til at stråle.

Facebook
Twitter