Verdensberømt musiker har øvet i 30 år – nu er musikken endelig udgivet

Superperfektionistiske Krystian Zimerman har efter 23 års tavshed indspillet Schuberts klaversonater. Og det er ventetiden værd!

Krystian Zimerman har efter sigende vendt op på nat og dag - og øver, øver, øver i sit isolerede lydstudie i Schweiz. Nu er der endelig sluppet en soloplade ud derfra. (© Harrison Parrott)

Krystian Zimerman er et verdensberømt navn og en elsket musiker – men det er sjældent, han giver koncerter, og han har ikke indspillet et soloalbum de sidste 23 år.

Han er nemlig i stigende grad superperfektionistisk. Hellere forholde sig tavs end at sige noget, der ikke er tilstrækkeligt godt, mener han åbenbart.

Ugens Album

Schubert: Klaversonater

Krystian Zimerman, klaver

Deutsche Grammophon 47981893

Men nu har han for første gang indspillet klaversonater af Schubert.

- Jeg har spillet stykkerne i 30 år, og jeg blev bekymret for, at hvis jeg ventede længere, ville det måske være for sent”, siger Krystian Zimerman i forbindelse med udgivelsen.

Øver natten lang – uden koncerter i kalenderen

Krystian Zimerman er født i Polen i 1956 og vandt som bare 18-årig Chopin Konkurrencen i Warszawa.

I 1980’erne dukkede han op i Vesteuropa, og på indspilninger hos Deutsche Grammophon spillede han sammen med de legendariske dirigenter Leonard Bernstein og Herbert von Karajan. I 1994 fik han Sonnings Musikpris i København.

Men i dag giver han meget få koncerter – det er mest i Japan - og han indspiller plader endnu sjældnere. Siden 2004 er der ku kommet tre udgivelser med orkester: klaverkoncerter af Lutoslawski, Bacewicz og Brahms.

Hans Schubert-spil er blændende begavet og fuldkomment

Jens Cornelius

Det siges, at han har vendt rundt på sit døgn og befinder sig bedst om natten i sit lydisolerede øvelokale i villaen i Schweiz, hvor han øver og øver, også selv om han ikke har en koncertoptræden i sigte.

Blændende begavet udgivelse

Ifølge P2s Jens Cornelius har den nye udgivelse fra Deutsche Grammophon været værd at vente på.

- Man kunne frygte, at han er nær ved at male sig inde i et hjørne, men hans Schubert-spil er blændende begavet og fuldkomment, siger han.

HØR UDDRAG AF UGENS ALBUM

Krystian Zimerman: Schubert, Klaversonate A-dur D 959 / 2. sats - Andantino

Krystian Zimerman: Schubert: Klaversonate B-dur D 960, 4. sats - Allegro ma non troppo

Albummet indeholder Schuberts to sidste Klaversonater: Den store B-dur sonate og dens forgænger i A-dur, skrevet få uger før Schuberts tragiske død.

Aldrig havde Schubert på den måde favnet det store format med så inderlig sensitivitet. Udtrykkene spænder fra mild humor til dyb sorg – Krystian Zimerman betegner sonaternes langsomme satser som ”den sørgeligste musik, jeg kender”.

Indspillet i et helt særligt studie – midt i en snestorm

Derfor må en pianist både kunne overskue de store afstande og måle med den fineste guldvægt.

I sin stræben efter det perfekte har Krystian Zimerman endda udviklet et særligt klaviatur til sit flygel, som han anvender til Schuberts musik, fordi det gør anslaget lidt lettere og klangen lysere.

Mere på vej? Zimerman har antydet, at hans næste soloudgivelse bliver Beethovens sidste klaversonater... men skal han også øve 30 år på dem? (© Harrison Parrott)

For at indspille musikken i den perfekte akustik rejste han med instrumentet til en særlig koncertsal i Japan, hvor personalet stod bi døgnet rundt og lod ham arbejde som han ville, også om natten.

Udenfor rasede en snestorm, men indenfor ”var det som en anden verden, hvor jeg var helt fordybet i Schubert”, siger Zimerman med tilfredshed.

Hans seneste soloalbum var iøvrigt med Debussys Præludier og udkom i 1994. Den 60-årige pianist antyder, at hans næste udgivelse bliver med de sidste klaversonater af Beethoven.

Forhåbentlig går der ikke endnu 23 år, før de bliver indspillet.

P2 LIVE



lige nu
P2 Guldkoncerten

Stjernetrio i Salzburg. Violinisten Wolfgang Schneiderhan (1915-2002), cellisten Enrico Mainardi (1897-1976) og pianisten Edwin Fischer (1886-1960) var blandt de mest kultiverede musikere i tiden efter 2. Verdenskrig, og i den klassiske og romantiske musik kom deres kunst til sin ret. Beethoven: Klavertrio, D-dur, opus 70 nr. 1, Geistertrio. Klavertrio, B-dur op. 97. Ærkehertugtrioen. Brahms: Klavertrio nr. 1, H-dur op. 8. Wolfgang Schneiderhan, violin. Enrico Mainardi, cello. Edwin Fischer, klaver. (Koncerter fra Salzburg Festspillene 1953 og 1952). Vært: Max Fage-Pedersen. www.dr.dk/p2koncerten