Von Trier film bliver til Opera

Lars von Triers prisbelønnede film Breaking the Waves får verdenspremiere som opera, når Opera Philadelphia i starten af september går på scenen med den amerikanske komponisten Missy Mazzolis stykke af samme titel.

Handlingen har librettisten Royce Vavrek baseret på den melodramatiske fortælling om den unge Bess’ betingelsesløse kærlighed til Jan og hendes opgør med sin religiøse baggrund i det skotske højland. Manuskriptet til filmen er oprindeligt skrevet af Lars von Trier selv i samarbejde med den danske forfatter og dramatiker Peter Asmussen.

Historien i filmen blev hos mig

” Historien i filmen blev hos mig” siger Mazzoli, og fortsætter: ”Jeg kunne høre musik der tilføjede noget til historien. Jeg skulle først forstå, at opera er et sted hvor store ideer kan blomstre. Operaer er lange nok til at man kan udfolde de store ideer. Breaking The Waves ér en historie om store ideer: Godhedens natur, loyalitetens natur, troens natur. Og da det gik op for mig, tænkte jeg: Lad os gøre det her!”

Breaking the Waves' blev von Triers store internationale gennembrud og den vandt juryens specialpris i Cannes i 1996, og Emily Watson, der spillede Bess, blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. 35-årige Mizzy Mazzoli er netop inspireret og fascineret af Von Triers kvindekarakter:

” En stor tinge ved filmen er de komplekse karakterer der optræder i filmen… Jeg er interesseret i at skabe komplekse kvindelige karakterer fordi der er så få af dem i mediebilledet. Der er så mange stereotyper… I de fleste film er kvinder reduceret til mandeafhængige shopaholics, sådan er Bess ikke. Hun er lige det modsatte.” siger Mazzoli bl.a. i videoen herover.

Missy Mazzoli er i øjeblikket huskomponist ved Opera Philadelphia, Royce Vavrek har skrevet librettoen og James Darrah står for instruktion. Det er Sopran Kiera Duffy og baryton John More, der synger hovedrollerne som Bess og Jan.

Sted og tider:

Operaen Breaking the Waves kan opleves på Perelman Theater I Philadelphia 22.9-1.10 og kommer til New York i januar måned.

Facebook
Twitter