København drysser priser over Tivolis nye nabo og ombyggede kornsiloer

Københavns Kommune har uddelt årets bygningspræmiering til hovedstadens smukkeste bygninger.

I dag er seks Københavnske bygninger blevet hædret. Axel Towers løb med publikumsprisen. (Foto: Jens Markus Lindhe © COPYRIGHT)

I over 100 år har Københavns Kommune tildelt priser til de smukkeste og mest nytænkende bygninger i København. Og i år er ingen undtagelse.

Kommunens bygningspræmiering bliver uddelt til de bygninger og bymiljøer, der er til gavn og glæde for Københavns borgere, og af tidligere vindere kan blandt andet Nørreport St. og Cykelslangen nævnes.

Mellem mere end 3000 projekter har Teknik- og Miljøforvaltningen udvalgt otte projekter, der er nomineret til prisen. Nu er de seks vindere blevet kåret.

Du kan se de prisvindende bygninger herunder.

Axel Towers

Sidste år fik Tivoli en ny nabo, da de kobberfarvede tårne, der udgør Axel Towers, spirede frem. Foruden bygningspræmiering løb Axel Towers også med publikumsprisen, hvor mere end 2000 havde været inde og afgive deres stemme.

  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
1 / 5

- Arkitekterne har grebet muligheden for at gendigte Axel torv som en del af Københavns Voldanlæg. De fem tårne er placeret som punkter i et landskab, lig udkigsposterne på den oprindelige vold, lyder en af begrundelserne for, at valget faldt på Axel Towers.

- De mellemrum, der skabes mellem runde bygninger, er udnyttet som byrum. Små smøger og trappeforløb i flere niveauer, som man kan gå igennem og opholde sig på, giver muligheden for at opleve fx Tivoli, Cirkusbygningen og Palads fra nye vinkler. På denne måde bliver tårnene en integreret del af byrummet.

Carlsbergfondets Forskerboliger

Københavns nye bykvarter, Carlsberg Byen, ligger mellem Frederiksberg, Valby og Vesterbro. Carlsberg Byen har især sit fokus på sine grønne områder, og med mere end 30 byggeprojekter de næste seks år, er det i den grad et kvarter under forandring.

  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
1 / 5

- Bygningen danner en fin overgang mellem den fredede J. C. Jacobsens have og den nye, tætte bydel Campus Carlsberg. De murede facader med ornamentik i ”savtaksforbandt” fremhæver dagslysets variationer hen over både døgn og årstider, hvilket giver bygningen en helt særlig kvalitet, lyder begrundelsen for Carlsbergfondets Forskerboliger.

Mærsk Tårnet

Lige ved siden af Rigshospitalet opstod et nyt forskningskompleks, da Panum Instituttet blev udvidet med Mærsk Tårnet. Tårnet, der har været under opførelse siden 2012, er en udvidelse af Københavns Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Der var præmiering både til arkitekten og landskabsarkitekten.

  • (Foto: Adam Mørk © Adam Mørk)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: Adam Mørk © Adam Mørk)
  • (Foto: Adam Mørk © Adam Mørk)
  • (Foto: Adam Mørk © Adam Mørk)
1 / 5

- Både bygningen og byparken løfter hele lokalområdet ved at tilføre en ny bygning af meget høj kvalitet samt en ny grøn park. Parken og tårnets åbenhed skaber samtidigt en helt ny forbindelse i området mellem søerne, De Gamles By samt universitetets andre områder via ” den gode omvej”, der på én gang er en bro og installation, lyder en af begrundelserne for Mærsk Tårnet.

- Samtidigt er bygningen et førsteklasses eksempel på bæredygtighed på mange niveauer - fra skybrudssikring på egen grund, lettilgængelig og overdækket cykelparkering under jorden samt et integreret energidesign, der gør Mærsk Tårnet til et af verdens mindst energiforbrugende forskningslaboratorier.

Dehns Palæ

Det fredede palæ blev opført i 1750’erne, men under en brand i 2010 udbrændte taget og alle etager blev totalskadet. Syv år senere er den majestætiske bygning, der ligger lige om hjørnet fra Amalienborg, nu blevet restaureret og ombygget.

  • Apotekerforeningen 2018 (Foto: Carsten Lundager © © Carsten Lundager +454010 1056)
  • Apotekerforeningen 2018 (Foto: Carsten Lundager © © Carsten Lundager +454010 1056)
  • Apotekerforeningen 2018 (Foto: Carsten Lundager © © Carsten Lundager +454010 1056)
  • Apotekerforeningen 2018 (Foto: Carsten Lundager © © Carsten Lundager +454010 1056)
  • Apotekerforeningen 2018 (Foto: Carsten Lundager © © Carsten Lundager +454010 1056)
1 / 5

- Palæets førstesal er rekonstrueret og ført tilbage til oprindelig stand repræsenteret ved de to tidsepoker Rokoko og Empirestil. Alt er gennemført i oprindelige materialer, og det håndværksmæssige arbejde er udført ved brug af de originale arbejdsteknikker, lyder begrundelsen for valget af Dehns Palæ.

The Silo

Kornsiloen, der bedst er kendt som 'Hva' drikker Mølr'-siloen, er blevet omdannet til 40 lejligheder midt i Nordhavn. The Silo præmieres både for bygherre og arkitekt.

  • (Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST)
  • (Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST)
  • (Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST)
  • (Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST)
1 / 5

- Vi vil ikke blot præmiere huset for deres enkelte boliger, men for siloens helhedsudtryk i bybilledet samt for de muligheder for både privathed og udsyn, arkitekterne har skabt med deres rå boligkoncept. Og vi vil præmiere The Silo for det mod, især bygherre har udvist ved at give københavnerne mulighed for at genbruge denne markante silo, lyder en af begrundelserne for, at valget faldt på The Silo.

Frihavns Tårnet

Den tidligere DLG-kornsilo i Københavns Nordhavn er ligesom 'The Silo' i samme kvarter blevet forvandlet til en moderne boligejendom med et indre, der er blevet fuldstændig ombygget og et ydre, der er blevet iklædt en helt ny facade.

  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
  • (Foto: jensmarkuslindhe.com © COPYRIGHT)
1 / 5

- Ankomsten til lejlighederne sker via et rummeligt trapperum, der byder beboerne velkommen med gedigne materialer og god plads i opgangen. Når man træder ind i bygningen, føler man sig hjemme. Loggiaen og trapperummene giver plads til de uformelle møder, der skaber gode naboskaber, lyder en af begrundelserne for, at Frihavns Tårnet er blandt årets modtagere af kommunens bygningspræmiering.

Konstabelskolen og Åbenrå 16

Udover de seks prisvindere var også Konstabelskolen og Åbenrå 16 nomineret.

Forsvarets tidligere Konstabelskole blev opført i 1939, men har i årevis stået tom og forladt. Nu er den gamle skole blevet omdannet til en moderne bygning med ungdomsboliger.

1 / 5

Åbenrå 16 er et helt nyt byhus, der er opført i den gamle gade Åbenrå, som kan spores tilbage til 1500-tallet.

  • (Foto: Ulrich Jakobsson © Ulrich Jakobsson)
  • (Foto: Ulrich Jakobsson © Ulrich Jakobsson)
  • (Foto: Ulrich Jakobsson © Ulrich Jakobsson)
  • (Foto: Ulrich Jakobsson © Ulrich Jakobsson)
1 / 5

På cykel med stadsarkitekten til årets bedste arkitektur

I forbindelse med Copenhagen Architecture Festival kan interessede tage med stadsarkitekt Tina Saaby på en cykeltur i København, der snor sig forbi alle de præmierede bygninger.

Cykelturen finder sted lørdag d. 5. maj (ENG) og lørdag d. 12. maj (DAN). Der er afgang fra Rådhuspladsen kl. 13 og turen forventes at være færdig kl. 16. Billetter koster 120 kr. og kan købes via www.cafx.dk.