Koldkrigshemmelighed afsløret: Bunker åbner

En af forsvarets helt store koldkrigshemmeligheder afsløres på fredag i Rødovre, når Ejbybunkeren for første gang slår dørerne op.

En af forsvarets helt store koldkrigshemmeligheder afsløres på fredag i Rødovre, når Ejbybunkeren for første gang slår dørerne op. (Foto: Chelina Jensen)

Et stykke Danmarkshistorie bliver afsløret på fredag.

Den hemmelige Ejbybunker i Rødovre, hvorfra man overvågede det danske luftrum under Den Kolde Krig, åbner nemlig for offentligheden.

Underjordisk tunnel til PET

Ejbybunkeren blev taget i brug i 1950'erne som kontrolcenter til Københavns luftforsvar, der skulle beskytte hovedstaden mod luftangreb under den kolde krig.

Bunkeren beholdt sin funktion i luftforsvaret helt frem til 1980 og har siden da været omgæret af stor mystik.

Folk talte blandt andet, at om bunkeren havde en direkte telefonlinje til den amerikanske præsident og en underjordisk tunnel helt til PET's hovedkvarter.

Stor turistattraktion

Men nu får offentligheden altså endelig et indblik i hvad, der foregik i Bunkeren og det vil give masser af turister i Rødovre.

- Det betyder meget, for ud over Ejbybunkeren, så har vi også vestvolden, som også i sig selv er et enestående monument. Så jeg er sikker på, at de to seværdigheder bliver et af de store turistattraktioner her i hovedstadsområdet, siger Erik Nielsen, borgmester i Rødovre.

På fredag vil Kronprins Frederik og miljøminister Ida Auken indvie Ejbybunkeren i forbindelse med Golden Days. Og derefter vil den være åben for alle.

Find mere om Golden Days til højre for denne artikel.

Facebook
Twitter