Kongelig prisfest kommer til Holstebro

​Det bliver Musikteateret i Holstebro, der til oktober danner ramme om uddelingen af Kronprinsparrets Priser.

Sidste år blev Kronprinsparrets Priser afholdt på Kulturværftet i Helsingør. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © JENS NOERGAARD LARSEN)

Lørdag den 8. oktober bliver en røde løber atter en gang rullet ud.

Kronprinsparret og Bikubenfonden har siden 2005 i samarbejde uddelt priser til ekstraordinære indsatser inden for kultur og socialt arbejde i Danmark.

En prisoverrækkelsen, der hvert år afholdes et nyt sted i landet og i år, er turen kommet til Holstebro, nærmere bestemt Musikteateret.

Royal prisuddeling i jubilæumsby

Og i år synes kultur at rime ekstra godt på Holstebro. Byen kan nemlig fejre 50 års jubilæum som kulturby.

Det er 50 år siden, at byen begyndte at arbejde efter ud fra den tanke, at kunst skal ud til borgerne og opleves i byens gader.

Musikteateret i Holstebro lægger hvert år scene til koncerter, teater­ og danseforestillinger.

Stjernedrys til kulturelt og socialt arbejde

Der vil til showet blive uddelt i alt fire priser inden for kultur og socialt arbejde i Danmark. Kulturprisen og Den Sociale Pris har til formål at hædre og synliggøre en markant kunstner eller social indsats med international format.

Mens de to Stjernedryspriser sætter fokus på to yngre kunstnere, som er på vej til at bryde igennem.

Tidligere vindere af Kronprinsparrets Kulturpris tæller blandt andre arkitekt Bjarke Ingels, musiker Tina Dickow, tegner Jacob Strid og sidste år kunne teaterinstruktør Elisa Kragerup tage imod hæderen og overrækkelsen af 500.000 kroner.

Du kan følge hele prisoverrækkelsen, når showet sendes live på DR1 8. oktober kl. 21.00

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter