Danskere har penge nok, vi lever i et sikkert land og har faktisk aldrig haft det bedre.
Alligevel har vi skide travlt med at gå rundt og være bange for terror og alle, der ikke ligner os selv. Og så tillader vi desuden vores politikere at skabe fjendebilleder og frygt i vores hverdag, så de kan høste flere stemmer til næste valg.
Det mener i hvert fald den hollandske kunstner Dries Verhoeven.
- Selvom I er rigere end nogensinde før og mere sikre end nogensinde før, har der aldrig været flere danskere med angst. Måske er vi bange for, at de fremmede skal komme og tage al den rigdom, vi har fået skrabet sammen, fra os, siger han.
Derfor tager hans seneste kunstprojekt 'Phobiarama', der i øjeblikket kan opleves i Aarhus Festuge, udgangspunkt i, hvordan vi taler om fremmede og frygten for dem, som ikke er ligesom os. Og hvor svært det er at være rationel over for frygt, når fjendebilleder er så nemme at forholde sig til.
- 90 procent af dem, som du hører tale i forestillingen, taler om en fjende. Og det er ikke kun ekstremister. I har en statsminister som deler nyheder om, at I skal være på vagt, og at der er en masse at være bange for. Det er blevet mainstream, mener kunstneren.
Vi bliver mindet om, at vi skal være bange
Dries Verhoeven er kendt for gennem sine værker at provokere og skubbe til publikums intime grænser.
Og det er også hans intention med spøgelseshuset 'Phobiarama'. Han mener, at det er svært at adskille den proklamerede frygt fra, hvad der i virkeligheden er farligt for os.
- Politikere og medier fortæller os hele tiden, at vi er i konstant fare. Jeg vil med forestillingen gerne vise folk, hvor opstillet frygten for eksempelvis terror og fremmede kulturer er. Og vise dem på deres egen krop, hvordan de selv reagerer på irrationel frygt, siger han.
Han mener, at den menneskelige hjerne slet ikke kan kapere og sammensætte alle de nyheder, som vi konstant får smidt i hovedet af moderne teknologi.
- Vi bliver hele tiden mindet om, at vi skal være bange for alting. Og vores hjerne reagerer på frygt på samme måde, som den gjorde for 3000 år siden, da det var en løve, den stod over for. I dag er det i stedet for rovdyr, politikere og ekstremister, som bruger fjendebilleder og dommedagsretorik for at skræmme os, siger han.
Uden medier fandtes terror ikke
Ifølge Dries Verhoeven har vi som samfund opstillet nogle faste rammer for, hvornår ting er virkelige, og hvornår ting er opstillet. Det er derfor, vi kan holde ud at se uhyggelige film. Vi ved, det ikke er ægte, siger han.
- Vi er allesammen tiltrukket af frygt. Det er derfor vil elsker rutschebaner og gyserfilm. Men når du ser en gyserfilm, kan du godt rationalisere dig frem til, at det ikke er virkelighed, siger han.
Men det er, ifølge kunstneren, med moderne medier blevet problematisk at gennemskue, hvad der faktisk er sandt, og hvad vi skal være bange for, når vi tænder for nyhederne.
- Når vi ser et terrorangreb i dag, tænker vi ikke over, at det er fabrikeret. Terror findes kun, fordi terroristerne ved, at du sidder og kigger på det. Uden medier fandtes det ikke. Og vi bliver bange på samme måde, som hvis vi så en uhyggelig film i biografen. Det er bare ikke alle forestillinger, vi selv køber billet til mere, siger han.
Blev selv ramt af frygt for terror
Dries Verhoevens motivation for at skabe værket, kommer blandt andet fra hans egne oplevelser med frygt. For han har nemlig også selv oplevet at blive ramt af, hvad han kalder for proklameret fare.
- Jeg er ikke selv rationel omring, hvad jeg er bange for. Overhovedet ikke. Jeg er homoseksuel, og efter angrebet i 2016 i Orlando på en natklub for homoseksuelle, var jeg i et par uger bange for at komme på bøssebarer.
- Og jeg blev faktisk lidt utryg en enkelt gang, da nogle drenge med mellemøstligt udseende kom ind på en klub, hvor jeg var. Jeg hadede, at jeg fik det sådan!, fortæller han.
Vi burde ifølge Dries Verhoeven i stedet dele nyheder om, at vi har det godt, og at Danmark er et af de mest sikre lande i verden at bo.
- Der er større risiko for at dø i dit badekar end i et terrorangreb. Men vi taler aldrig om, hvor farlige badekar er, siger han.
'Phobiarama' kan opleves på Bispetorvet i Aarhus som en del af Aarhus Festuge til og med den 9. september.