Det ligner nærmest en scene fra en James Bond-film.

Fire mænd i våddragter sidder i en gummibåd med påhængsmotor et sted i Øresund.

Tre af dem er kunstnere. Til sammen udgør de kunstnergruppen Superflex.

Den fjerde er forhenværende frømand. De fleste kender ham bedst som kronprins Frederik.

De har en hård transportkasse med ombord. På indersiden er den beklædt med skumgummi, som skal beskytte dens dyrebare indhold.

Havde det været en James Bond-film, ville kassen nok have indeholdt en maskinpistol eller en bombedetonator.

Men denne kasse indeholder noget langt mere fredfyldt: en undervandsskulptur designet til fisk.

Skulpturen er det første spadestik i en stor plan, som skal gøre den danske havbund mere frodig.

Faktisk er det tanken, at der på sigt skal bygges et "Atlantis for fisk".

Projektet hedder 'Super Rev', og formålet er at genetablere 55 kvadratkilometer rev, som vi danskere gennem tiden har taget fra havbunden.

- Det her projekt handler meget om at prøve at føle en samhørighed med fiskene, siger Rasmus Nielsen. Han udgør en tredjedel af kunstnergruppen Superflex, som står bag projektet - og som lørdag aften modtog Kronprinsparrets Kulturpris og 500.000 kroner for dens arbejde.

Faktisk er det netop i anledning af prisen fra kronprinsparret, at kunstnertrioen og tronfølgeren sammen er draget til søs. Målet er, at kronprinsen skal være med til at rejse den første skulptur i det planlagte undervands-eldorado for fisk.

Så mændene hopper i baljen og rejser skulpturen på havets bund. Og da de kommer op til overfladen igen, er kronprinsen begejstret.

- Det her gik jo sindssygt godt. Det var sindssygt flot, siger kronprins Frederik, da han efter dykket er tilbage i gummibåden.

- Fantastisk, at vi kunne lave en lille grundsten her.

Se Superflex og kronprins Frederik rejse skulpturen i Øresund her:

Nu er den første fysiske grundsten lagt i Øresund. Og dermed begynder kunstnergruppens idé at spire.

Men for at forstå, hvor ideen kommer fra, skal vi om på den anden side af jordkloden.

Fik syn for sagen i Stillehavet

For her sejlede de tre kunstnere i Superflex rundt på Stillehavet for tre år siden.

De var blevet udpeget som ekspeditionsledere af skibet Dardanella - en stor yacht, som ejes af en schweizisk baronesse, og som benyttes til videnskabelige og kunstneriske formål.

Her så kunstnertrioen for alvor følgerne af klimaforandringerne med deres egne øjne.

- Derude er det nærmest som en slags langsom apokalypse. I Stillehavet er der allerede klimaflygtninge, og der er nationer, som nærmest er ved at pakke sammen. Lukke og slukke, siger Rasmus Nielsen, der udgør en tredjedel af kunstnergruppen.

Klimaforandringerne gjorde indtryk på kunstnerne. Det samme gjorde de fisk og koraller, som bebor Stillehavet. Og så opstod en anderledes idé: at inddrage fiskene i kunstværker.

Det er ikke første gang, Superflex laver dén manøvre. De er i forvejen kendt for at involvere andre mennesker end kunstnerne selv i deres kunstprojekter.

Eksempelvis i skabelsen af det offentlige åndehul ved navn Superkilen, som ligger på Nørrebro i København. Her arbejdede gruppen tæt sammen med områdets beboere om at indrette parken.

På samme måde tænkte kunstnergruppen: Kan man involvere fisk i kunst?

Ikke bare fordi det kunne være et finurligt, kunstnerisk benspænd.

Men fordi kunstnergruppen mener, det er nødvendigt for vores overlevelse, at vi lærer at se verden fra andre arters perspektiv.

- Vi mennesker har dybest set hovedet oppe i røven på os selv. Vi ser alting fra vores eget perspektiv. Både kunstnerisk og i det hele taget, siger Rasmus Nielsen.

Så for at forstå undervandsdyrene bedre begyndte kunstnerne at foretage undersøgelser i samarbejde med videnskabsfolk. For eksempel firede de forskellige genstande ned til fiskene for at se, hvordan livet dernede ville reagere.

De fandt blandt andet frem til, at polypper, nogle bittesmå undervandsdyr uden øjne, trods deres manglende syn har en yndlingsfarve: lyserød.

Netop den opdagelse skulle blive definerende for gruppens videre arbejde.

Sprudlende skibsvrag

Superflex kom hjem fra de syv verdenshave, og så indtraf coronapandemien.

Det tvang den internationalt anerkendte kunstnergruppe til at fokusere på deres egen baghave. Og så var det, at den konkrete idé om at bygge et dansk fiske-Atlantis opstod.

For vi danskere har fjernet tonsvis af sten fra vores farvand ved såkaldt stenfiskeri. Stenene er blevet brugt til at bygge vores egne byer, infrastruktur og havne med. Med andre ord har vi taget deres hjem for at bygge vores hjem, og det er et problem, forklarer Rasmus Nielsen.

- Hårde overflader er utroligt vigtige for fisk og andet liv i havet. Det er der, der er noget at fæstne sig på, lave hule, yngle og gemme sig.

- Skibsvrag i Nordsøen er som en technoklub i Berlin. Der er en fest, siger Rasmus Nielsen og uddyber, at biodiversiteten omkring skibsvragene er tårnhøj på grund af adgangen til hårde overflader og hulrum.

Derfor har Superflex udviklet forskellige genstande, der kan blive til fremtidige undervandsboliger.

Blandt andet har de ved hjælp af gas og ler fremstillet blokke med masser af huller i. Ligesom skibsvrag har de hårde overflader og masser af hulrum, som udgør oplagte levesteder for havplanter, smådyr og fisk.

Og så er de for det meste fremstillet i det, der ifølge kunstnergruppens undersøgelser er undervandsdyrenes yndlingsfarve: lyserød.

De tre kunstnere ville få travlt, hvis de selv skulle genetablere stenrev på størrelse med Fanø. Og det er da heller ikke tanken, at de selv skal trække hele læsset - derimod håber de, at de kan puste liv i en politisk og folkelig ambition om at genetablere de tabte stenrev.

- Vi har sat 'Super Rev' i søen velvidende, at vi ikke kommer til at gøre det alene. Det er en vision, vi søsætter, som vi gerne vil have andre med på. Og som måske tager generationer at lave, siger Rasmus Nielsen.

Målet er både at øge biodiversiteten i havet. Men ved at bygge disse "undervandsbyer for fisk", skaber man også betingelser for, at nye tangskove kan gro. Og det kommer os mennesker til gode, for tang har en evne til at optage CO2 fra atmosfæren.

Med 'Super Rev' har kunstnergruppen altså en klokkeklar og helt konkret vision om at genetablere danske rev.

Men de har også en vision, som rækker ud over de danske farvande. Som handler om, hvordan hele menneskeheden forholder sig til sig selv og de andre arter her på planeten.

For kunstnertrioen håber, at projektet vil bidrage til, at vi mennesker bliver bedre til at se verden fra andre levende væseners perspektiv.

Alle kollektive forandringer skal vel begynde et sted, og Rasmus Nielsen fortæller, at hans eget syn på planetens øvrige arter er blevet forandret af arbejdet med 'Super Rev'.

Han er begyndt at føle en større forbundethed med andre arter på jorden, ikke mindst med fiskene.

- Det er, som om ens familie er blevet større. Det føles berigende. De har ændret mit verdenssyn.